Ideer til selskabsakvarie m. Gurami

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

k19r — 18. juli 2008, 16:07

Jeg er ved at ændre lidt på indeholdet af mit 250 L selskabsakvarie - vil gerne prøve at have Guramier og skabe et miljø og omgivelser der passer dem. (alt med måde...)

Har en han og hun Perlegurami som 'store blikfang' - men vil gerne have flere lidt større fisk - det er til det jeg mangler ideer.

Bør det være flere Perleguramier - eller andre art guramier - eller helt anden art (hvilken)

I akvariet i øvrigt er sugemaller, mollyer og platyer og SIA. Det er godt beplantet og med med ca.½ af overfladen rolig og cirkulation i den anden ½-del.

Håber på gode svar selv om der er endnu er at disse med ideer ønskes.......*blink*

flyvefisk — 19. juli 2008, 15:16

Hej k19r.

Jeg har selv et 250 liters akvarium med udelukkende guramier. Du kan se hvilke på min profil. Det der med rolig overflade eller ej, betyder mest noget, når de skal yngle, og så sætter jeg dem altid i et specielt akvarium, for når man selv timer legen, er man bedre forberedt med foder etc. Hvis det skal være store guramier kan du eventuelt vælge Trichopterus Pectoralis. Colisa labiosa er et sted imellem de store guramier og f. eks. Dværggurami, og er ualmindelig smuk, så den kan jeg godt anbefale dig også.

Held og lykke med projektet

Mvh. John

elisabethen — 19. juli 2008, 15:21

Nogle fredelige rasbora som fx kilepletbarbe eller hengelis rasbora ville være godt selskab til guramier. Og så stammer de også fra nogenlunde samme biotop 🙂
Bundfisk kunne være kuhliål eller nogle af de mindre botia, fx netsmerling el. lign.

helene — 19. juli 2008, 15:50

Eller en større flok perleguramier kunne altså også være en god ide, - i 250 kunne du godt have 2 perlegurami hanner, det er jeg sikker på, plus en lille flok hunner, f.eks. fire ...
Jeg synes perleguramier trives bedst hvis de ikke bliver domineret af de mere 'dominerende' guramier, som feks. guld og blå gurami ... ved ikke med dværg guramier, hvordan de er.
Ellers lyder dit akvarie fint til guramier, selvom molly og platyer ikke lige måske hører med i biotopen 😉
Mit gamle 250 liters med perleguramier

k19r — 20. juli 2008, 00:26

tak for de gode svar

--> #2 (Flyvefisk) - hvordan 'timer' du legen. Kan du lave en god beskrivelse eller har du gode link til artikler eller hjemmesider der beskriver noget om guramier - jeg har svært ved at finde nogen



mvh Kenni

flyvefisk — 20. juli 2008, 11:40

Hej k19r

Jeg læser igen og igen om folk, der er blevet "fanget" af en pludselig opbygget skumrede. Hvad gør man? foder? overlevelse? osv. Alt dette undgåes, hvis man selv har besluttet, hvornår brylluppet skal stå. Jeg har tænkt på, hvordan man skriver en artikel om emnet her, for så var der eventuelt andre, der ville få glæde af den....ved du, hvordan man gør? Når jeg går ind under artikler, er der ligesom ikke noget vindue, jeg bare kan fylde i. Hvis du kan fortælle mig det, skriver jeg det der, ellers skal jeg nok skrive noget til dig her. Jeg har ynglet med mine Colisa Chuna på den måde, at jeg gjorde to akvarier klar, legede med et par i det første efter et døgn, hvorefter jeg flyttede hannen til det næste akvarium, gav ham en ny hun, som han legede med næste dag, så det kan godt lade sig gøre.

Lad mig høre fra dig.

Mvh. "Flyvefisk"

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.