Er jeg skør:oD

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Karoline — 29. juni 2008, 07:51

Min mand siger jeg er skør, fordi jeg er begyndt at føre notater over hver enkelt af mine akvarier:
Jeg har en bog til hver hvor jeg skriver i ved vandmålinger, vandskift, temperatur, sygdom osv altså alt hvad der sker i mine tanke.
Jeg bliver nød til det, da jeg ikke kan huske alt om hver enkelt akvarie, men er det ikke NORMALT når man har flere akvarier??

Skal lige have det sort på hvidt at det ikke kun er mig:D:D:D

malawi-pusher — 29. juni 2008, 07:56

det er da en god idé at holde styr på sine akvarier ved at tage notat... jeg skriver ned hvornår jeg har foretaget vandskifte og hvornår der kommer en skuffe...

Villads — 29. juni 2008, 08:00

Beklager Karoline.
Du er ude på et sidespor,det rabler dig. 😀
På den anden side - hvis du fortsætter i flere år kan du måske udlede nogle interessante fakta som kan bruge til noget.
Mange hobbyfolk inden for akvaristik,jagt ,og lystfiskeri,bare for at nævne tre,er kendt for at lave statistik på en hændelse og udlede spændede konklusioner af det.
Der skiller du dig ud må man sige. 😎

Principia — 29. juni 2008, 08:22

Folk gør det forskelligt, og hvis du syntes at det er sjovt, ja så hvorfor ikke. Jeg plejer gerne at sige at jeg husker tingene, og hvis der er noget jeg glemmer er det nok ikke vigtigt :-)

jery — 29. juni 2008, 08:34

Tja - jeg synes faktisk, det er god idé at føre en slags logbog i større eller mindre grad. Jeg har en af de-dersens A4 pap-kalendere hængende på fryseren (faktisk 2, fordi jeg altid gemmer sidste års). Her skriver jeg, hvornår jeg har skiftet vand på hvilket akvarium, tilsat gødning/type/hvor meget, hvornår der er skiftet rør, hvornår der er renset filter, renset slanger og skiftet filtermateriale. Der er simpelthen ikke plads på min interne harddisk.

chk — 29. juni 2008, 08:49

Min harddisk fungerer som Jerys, hvis jeg ikke gør notater har jeg om en ugen ingen ide om, hvornår hvad er sket. Hvorfor belaste harddisken, når du bare kan slå det op og hvad om et 1/2 år, hvem kan så huske hvornår de og de unger er født.

Så Karoline det er ikke dig, men manden der er på vildspor 😀

KimJ — 29. juni 2008, 09:38

Det oplagte, er jo at bruge sin PC til den slags!
Jeg har et vedligeholdelsesskema, hvor jeg noterer hvornår jeg sidst har renset filtre, og skiftet rør. Vandskift sker så tit, at jeg kan huske det fra gang til gang. De mere usædvanlige tiltag (flytning af fisk/planter, omlægninger m.v.) bliver noteret i en logbog, som kan læses på nettet: http://www.kim-jakobsen.dk/Akvarieoplysninger/akvarielog.htm

Hvis Blog-funktionen her på akvariesiderne, kommer op på et rimeligt niveau, vil det også være et oplagt sted at notere den slags. Det vil også øge chancen for at man kan få noget kvalificeret hjælp, hvis noget går galt;)

brib — 29. juni 2008, 11:46

Større rokeringer - fisk parret og sat til fødning osv noterer jeg også ned .

Vandskift er efter humør og om akvarierne trænger , så det har jeg ikke på skrift .

Jeg savner nu også en velfungerende blok her på siden , men mon ikke vi er så heldige at få en der virker snart .

jery — 29. juni 2008, 12:24

#7: s'føli, men nu bor jeg i et temmeligt stort hus - har kontor på 1. sal og fisk i stueetagen. Det er ulige meget nemmere lige at lave lidt kruseduller på kalenderen i nærheden af akvarierne. Fordi der ikke er mere plads på min interne harddisk, så er jeg ganske sikker på, at min akvaristiske gøren og laden ville være forsvundet ud i det blå, inden jeg fik bevæget mig op på næste etage og fik tændt for MACen.
Og så må jeg indrømme, at jeg ikke har set lyset ved at AS-blogge, at jeg i dag skyllede filtersvampen i nr. 3.

Karoline — 30. juni 2008, 20:54

#3 HMM der kan du bare se det er altså ikke mig der er skør, det er d.. må heller lade vær med at forsætte sætningen:D:D

Det er godt det er "normalt" det jeg gør, men jeg kan bare ikke holde rede i det hele, hvis jeg ikke skriver det ned, måske fordi jeg har tre drenge ved siden af ( 1 mand & 2 børn) at holde rede på også😀:D

#6 Ja det er det, godt at få det bekræftet:D

Gitte B.P. — 30. juni 2008, 21:22

Karoline, hvis du er skør er jeg det også. Jeg har skrevet dag/log bog siden jeg for et par måneder siden købte mit første akvarie på 19l!*rødmer* jeg skriver op hvad og hvordan jeg gør det, på den måde er jeg måske fri for at begå den samme fejl flere gange, fordi jeg ikke kan huske hvordan eller hvilkefejl jeg sidst begik.😀

Karoline — 30. juni 2008, 21:24

#11 😀 så kan vi være skøre sammen:D
Jeg kan heller ikke huske alt, har 7 akvarier og kan i forvejen ikke huske fra næse til mund:D

helene — 30. juni 2008, 21:35

Jeg fører også en elektronisk 'log' over mine vandskift - believe me, med mellem 15 og 17 akvarier kørende (og med min sans for struktur og orden iøvrigt) ... er det helt nødvendigt. Det kan godt ske at jeg pludselig opdager, - hold da op, det er over en måned siden jeg har været i et eller andet glemt akvarie ..
Jeg noterer vandskift, og evt. spandpumpe-rensning, samt diverse æg ..
På et tidspunkt var jeg også igang med at notere om man kunne observere ændringer i lege-adfærd i forhold til højtryk og lavtryk - ... det kan man faktisk 😛

sami — 30. juni 2008, 21:36

nej ikke skør,men smart,jeg gør det selv,både med mine fisk og mine landskildpadder............😉

Villads — 30. juni 2008, 22:07

Jeg er kun halvskør Karoline.
Jeg fører stamtavle over mine guppyer ,men jeg fører ikke dagbog over vandskift og lignende.

helene — 30. juni 2008, 22:24

Det er da også skørt nok, Villads, - men selvfølgelig lidt fornuftigt når det nu er guppyer det handler om ...

TorbenS — 30. juni 2008, 23:59

Så er jeg også skør - men der er vi vel alle på et eller andet plan.

Fører selv en dagbog over akvarie omlægninger, skuffer, yngelhistorik, køb, salg, bytte.

Ellers er det ikke til at holde styr på hvordan yngel udvikler sig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.