Inden jeg går igang med reolen...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fafler — 24. juni 2008, 17:24

Jeg vil gerne bygge mig en reol, dels da jeg er blevet glad for salamandere og dels fordi jeg gerne vil kunne yngle lidt mere målrettet på mine fisk.

Jeg har skaffet en masse små termoruder på 50x35 cm. De bliver til akvarier på 50x35x35, altså 61 liter. En meget passende størrelse.

Kan jeg bygge reolen af 35x55 mm skillerumslægter (vandret) og kan jeg have et eller to akvarier på hver hylde? Hvis jeg skal have 2 akvarier på hver hylde vil den skulle bære 140 kg over en spændvidde på 106 cm fordelt på to lægter. Ved ét akvarie er det 70 kg over 54 cm.

Hvor meget frirum skal jeg lave over akvarierne?

Er det praktisk muligt at lave dem med overløb og et stort filter i bunden af reolen? Vil gerne have vandfald i et par af salamanderakvarierne og det sparer varmelegemer og gør vandskift nemmere. Men kræver nok noget boring i glas og nogle uforudsete problemer. Alternativt er det nok elefantfødder og en stor luftpumpe til hele skidtet.

Udover det, så regner jeg med at sætte sparepære over de akvarier der har planter i og lysdioder over de andre.

Hvad er der mere, jeg ikke har tænkt på ved sådan en konstruktion?

Antallet af akvarier er i praksis kun begrænset af hvor mange jeg gider bygge. Men jeg tænker jeg vil have en ti stykker, nu jeg alligevel skal igang.

fafler — 29. juni 2008, 07:39

Der må da være nogen, der ved noget om det her...

Jesper Ditlev — 29. juni 2008, 17:43

hermes2005 — 29. juni 2008, 18:02

jeg har før lavet en reol i lægter og det holdte fint. Jeg har dog nu valgt min nye reol skulle være i porsa. Men det er mest for synets skyld.

Jeg har 25 cm frihøjde over hver hylde i min nye reol, og det synes jeg er meget passende. Så er det let at komme til osv. Jeg ville ikke lave mindre i hvert fald.

Jeg bruger også selv sparepærer, men du skal være opmærksom på at så er det meget begrænset hvad du kan holde af planter. Jeg har selv kun javabregne og javamos, og det klarer sig fint. Men skulle jeg have andre planter, så ville jeg vælge nogle små rør af en slags.

topper123 — 29. juni 2008, 18:41

øhh er det bare en gammel skrøne med at man ikke kan bruge vinduesglas til at lave akrvarier af?, grunden til at jeg spørger er fordi du skriver at du har en masse termoruder du vil bruge til projektet. Der var en gang en glarmester der fortalte mig at man ikke kunne bruge vinduesglas ti akvarier, fordi vinduesglas er coated og akvarie silikonen derfor ikke kunne binde på det.
Måske er der nogen der kan fortælle om det bare er en skrøne eller om der er noget om snakken, det ville da være surt hvis du fik skåret det hele op og så du ikke kunne få det til at holde sammen.

brib — 29. juni 2008, 19:24

[citat]øhh er det bare en gammel skrøne med at man ikke kan bruge vinduesglas til at lave akrvarier af?, grunden til at jeg spørger er fordi du skriver at du har en masse termoruder du vil bruge til projektet. Der var en gang en glarmester der fortalte mig at man ikke kunne bruge vinduesglas ti akvarier, fordi vinduesglas er coated og akvarie silikonen derfor ikke kunne binde på det.
Måske er der nogen der kan fortælle om det bare er en skrøne eller om der er noget om snakken, det ville da være surt hvis du fik skåret det hele op og så du ikke kunne få det til at holde sammen.[/citat]

Din glarmester har delvist ret .

Thermoruder fra 1970- fremefter KAN være coatede med en uva- sol film der ikke kan fjernes .

Jeg har selv haft oprettet et spørgsmål om hvordan denne film kan fjernes men fik aldrig noget brugbart svar .

Acetone o.a kemi bider ikke på denne coating , så jeg bruger coatede glas til dæksglas .

En nem måde at konstatere om glasset er farvet på er : Læg ruden på et hvidt underlag . Hvis glasset ser brunligt ud er det coatet.

Jeg har prøvet at lime med coated glas og det har ikke givet nogen problemer med vedhæftningen. Men man kan godt se farveforskellen fremfor ucoated glas .

Du kan kigge lidt på linket her : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=330590

fafler — 30. juni 2008, 09:28

Nogle få af ruderne er coatede, men dem bruger jeg til bunden, og det er tydeligt at se at de ikke er coatede der hvor de før har været limet sammen, så så længe jeg limer der igen tror jeg ikke det vil give problemer. Og da det er relativt små akvarier, så trykket er heller ikke så stort. Ruderne er iøvrigt fra et drivhus i gartneri størrelse.

Jesper: Du må meget gerne komme med en tegning. Og jeg mente nu ikke vandfaldet skulle gøre vandet varmere, men at jeg kunne nøjes med et stort varmelegeme i bunden, istedet for små varmelegemer i alle akvarierne.

Jeg leger iøvrigt lidt med tanken om solfangere på taget og en varmeveksler i filteret.

Jesper Ditlev — 2. juli 2008, 00:26

Hej igen.

Med vanelig dovenskab har jeg nu brugt TIMER på at genfinde den hvor jeg havde set det.
Jeg besluttede mig dog istedet at gribe min viking nr.2 for selv at give dig et indtruk af hvad det er som du skal gøre

[URL=http://img104.imageshack.us/my.php?image=overlb1cs9.jpg][IMG]http://img104.imageshack.us/img104/2979/overlb1cs9.th.jpg[/IMG][/URL]

!!!VIGTIGT !!!

Ved #1 er det vigtigt at overløbet kommer til at plane med den vandhøjde du vælger i akvariet

Ved #2 kan du så indsætte endnu et akvarie og gentage processen med endnu et overløb

Den eneste ulempe er at det larmer en smule men det kan fixes ved at du lukker toppen så der kun lige kan komme luft ind, eventuelt med noget skumgummi.

God fornøjelse

Jesper

fafler — 7. juli 2008, 13:14

Det var faktisk ikke helt dumt. Bortset fra muligheden for at akvarier løber over af den ene eller anden årsag. Men der skal kun være akvarier i det rum reolen skal stå i, så der er ingen fine møbler der tager skade 😉

Jeg prøver at bygge en enkelt eller to, så jeg kan lege lidt med idéen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.