Hvor meget må det bue ud på midten?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chris2500dk — 11. juni 2008, 09:32

Jeg har lige fyldt mit akvarie, det er det første helglas jeg har haft (bortset fra de helt små) og jeg er nervøs for hvor meget det må bue ud på midten?
Akvariet er 80x47, 40 højt og det buer præcis 1 mm ud på midten så det er 47,1 der og 47 i hjørnerne. Er det et problem?
Det er lavet i 8 mm glas.

Leif — 11. juni 2008, 10:07

Hvis det er et, du har købt færdigfremstillet, så bør det være i orden.
I mit 128 l er der en midterstiver, for at forhindre det i at bue. Det er der formentlig ikke i dit, siden det buer? Hvis du er nervøs for det, kan du måske eftermontere en stiver i glas eller metal?

chris2500dk — 11. juni 2008, 10:08

Jeg har fået bestilt et par stivere fra en lokal glarmester. Det burde være kraftigt nok men jeg vil hellere lægge et par kroner ekstra end at være nervøs over det.

Tak for svaret 🙂

Leif — 11. juni 2008, 10:33

8 mm lyder altså også af en god, kraftig dimension til et akvarie i den størrelse, så tror ikke, du behøver være nervøs.
Det aller vigtigste er, efter min ringe opfattelse, at akvariet står pinligt nøjagtigt i plan (altså at det ikke vrider).

chris2500dk — 11. juni 2008, 10:40

Jep, men jeg tror mine nerver har det bedre med en afstiver på de to lange flader, og nu kommer de kun til at koste mig 100 kr så ligger den jo lige til højrebenet 🙂

Leif — 11. juni 2008, 11:07

Yep: Better safe than sorry!

Anti-Pjerrot — 11. juni 2008, 11:30

Argh comon... 1mm

Seriøst så smadrer man sku udseendet af akvariet med alt det skidt I limer på.

Du behøver ingen afstivning på det akvarium. Selv akvarier på op til 180 x 60 x 60 cm laves uden forstærkninger (15mm glas) og der er ingen problemer med det...

Det er kun fordi er opdraget med akva-u-stabils dårlige kvalitet, og lign. danske/udenlandske diskount produkter.

Kierkegaard — 11. juni 2008, 12:18

1mm.
Dvs at du kan få et stykke papir imellem bord/skab og glasset ude på midten.

Ikke noget jeg ville være bekymret over. Det samme er der på mit fars akvarie som nu har stået fint i snart et år. Vi har dog overvejet en plade under. Men eeeen mm.... :-) Hvorfor ikke bare smide noget under akvariet?

Lader bare til at du har truffet et valg om stivere, så ikke den store grund til svar eller indlæg...

chris2500dk — 11. juni 2008, 12:24

#8 Nej det er ikke på den led, det er plant i bunden, men langsiderne buer lidt ud på midten.

Efter at have tænkt lidt over det og undersøgt hvad jeg skulle betale for stiverne kan jeg ikke se nogen grund til ikke at gøre det. En lille smule ekstra sikkerhed er klart at foretrække frem for vand på gulvet.

Jspr Jnsn — 11. juni 2008, 12:45

Burde du ikke have spurgt forhandleren/producenten, istedet for at spørge herinde. *skeptisk*

Du har ikke engang oplyst hvem producenten er, så hvordan skal folk så kunne give et fyldestgørende/korrekt svar uden at vide andet end målene på akvariet og tykkelsen på glasset. Sjovt nok findes der forskellige typer af glas, som kan tåle forskellige påvirkninger.

Lomholt — 11. juni 2008, 13:26

[citat]Argh comon... 1mm

Seriøst så smadrer man sku udseendet af akvariet med alt det skidt I limer på.

Du behøver ingen afstivning på det akvarium. Selv akvarier på op til 180 x 60 x 60 cm laves uden forstærkninger (15mm glas) og der er ingen problemer med det...

Det er kun fordi er opdraget med akva-u-stabils dårlige kvalitet, og lign. danske/udenlandske diskount produkter.

[/citat]

Hvor finder man sådanne akvarier uden tværstivere?

Bruger #818377 — 11. juni 2008, 14:05

Se evt:

http://www.garnelenhaus.de/77/aquarium-aquarien-glasgarten-design-transparent-geschliffen-weissglas.html

Du kan også se:

http://www.aquaessentials.co.uk/index.php?main_page=index&cPath=193_209

Aqua essentials har ikke et 180cm på listen, men det kan vist bestilles. Akvarierne er ikke billige, men som AP nævner så er det fordi vi ikke helt er vandt til den kvalitet herhjemme.

Anti-Pjerrot — 11. juni 2008, 17:30

Akvarierne er faktisk ikke dyrere end herhjemme. Eks. så koster et 60x30x36cm kun omkring 400kr (alm. glas).
De bliver kun dyrere hvis man skal have weissglass. Men det er jo også en helt anden glaskvalitet.

Eks. hvis vi tager akvarieudstyrs pris for et 60x30x36cm weissglas med klar silikone, 1740kr...
Garnelenhaus pris - 740kr... der er lige en tusse til forskel..

Det er bare at skrive til Garnelenhaus og bestille derfra.

Mr.Frog — 11. juni 2008, 18:51

#1
Det skal kunne give sig en lille smule. Ellers er der jo noget galt og så bliver matrialet alt for skørt.
Mit 160L 100X40X40 er 1½mm bredere på midten end i enderne. Sideglassene er 8mm tykke, endestykkerne er 5mm.
Jeg vil give #7 100% ret i at tværstivere kun er til besvær og kun bør benyttes når det er nødvendigt i konstruktionen af akvariet.

chris2500dk — 11. juni 2008, 19:02

Jo klart, jeg har nu også bare tænkt mig at sætte to stivere på langs af front og bagrude, ikke noget på tværs.

I øvrigt er akvariet fra akvarieudstyr, og er vist i weissglas.Jeg har ikke bestilt det i weissglas men fik at vide at det var det og at de nogen gange brugte det hvis de lige havde glas i den rigtige størrelse stående som rester.

Der sad oprindeligt en skillevæg på tværs indeni (det har været brugt til saltvand) og den har jo afstivet en del så min tvivl kom mest af at den blev fjernet..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.