Luftpumpe, skal den køre konstant?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jkp — 25. maj 2008, 00:25

Hej, jeg har lige erhvervet mig et 160liter akvarie, og har fået en luftpumpe med... Akvariet er lige sat op og det hele kører.

Men mht. luftpumpen, skal den så køre 24/7 eller sker der noget ved at slukke den sammen med lyset? Altså så den kører 12-14 timer i døgnet?

Hvad er bedst?

Ace — 25. maj 2008, 00:54

Det kommer an på virkeligt meget.

Hvordan er vandforholdet/vandkvaliteten, i akvariet?

Er der planter i baljen der skaber ilt?

Hvor mange fisk har du i?

Er der foretaget vandskift for nylig? (en gang om ugen ca. alt efter hvilke fisk du har)

Hvad er fiskenes reaktion, ca. en halv time efter du har slukket luftpumpen?
Gisper de efter vejret eller er de "cool"?

rasmus9921 — 25. maj 2008, 06:53

jeg slog min fra om natten, men det var nu kun fordi den larmede for meget 😀

stonny — 25. maj 2008, 07:22

Hvis dit filter giver en smule overfladecirkulation, er tilførsel af luft slet ikke nødvendigt. Jeg har aldrig brugt luft i mine akvarier. Hvis du har planter i akvariet, foretrækker de, at der ikke tilføres luft, da luftboblerne uddriver CO2, som de har brug for.

Bruger #680200 — 25. maj 2008, 11:53

Det er jo helt afhængig af om luftpumpen driver filteret! Hvis det er tilfælledet at den driver filteret, så MÅ du IKKE slukke for luftpumpen! Hvis den ikke driver et filter, så kan du helt undvære den. Hvis bare udstrømmeren fra dit filter, får vandet i overfladen til at bevæge sig, er det helt unødvendigt med en luftpumpe!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.