Hvordan gør man rent, når der er æg og unger over alt???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

spim — 2. maj 2008, 08:37

Jeg har et lille problem, men måske er det kun mit og ikke fiskenes..... 😉

Jeg har et weekend ritual med at skifte vand og gøre rent i mine tanke. Hvis nogle planter skal genplantes, der skal flyttes rundt på noget eller lign, sker det samtidig. Resten af ugen har fiskene ro i tanken til at tøffe rundt og have det godt. Det lader til at fungerer rigtig godt, selvom jeg ind imellem må lukke et øje for planter der er gravet op og flyder rundt... Nuvel, det klarer jeg nok, så længe mine fisk ser glade og tilfredse ud.

I min 325 går et par blå acara og et par zebra og de har begge fritsvømmende unger. Det gør forældrene pænt agressive og måske også lidt stressede...?
Jeg har fået et udbrud af noget der nærmest ligner sorte alger og jeg sys det ser rigtig skidt ud. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne ned og skrubbe og gøre ved, men.... (nu kommer vi til problemet...*rødmer* ) Stresser jeg mine fisk for meget ved, at lave ændringer i tanken når der er unger? Eller kan de håndterer det? Og hvordan slipper man egentlig af med sorte alger?

I min 530'er har mit andet par blå acara lagt æg i nat, så der står jeg lige straks med samme problem... Som I kan se på disse billeder trænger der til at blive ordnet lidt... *rødmer*


Helt overordnet melder der sig selvfølgelig spørgsmålet, om det bare er mit behov, at der skal være pæne ruder i tanken og at sandet ikke skal ligne en algebombe? Er fiskene tilfredse så længe der er ordentlig vandværdier?

Fam.Krebs — 2. maj 2008, 09:12

for at svare på det sidste - så er det vist mest dit behov, der bliver tilfredsstillet ..
- mine A. Thomasi stresser fuldkommen af, hvis tanken er for ren - der skal helst være dystert og mørkt for at de vil lege ..

KimJ — 2. maj 2008, 16:45

#1
Fiskene foretrækker helt sikkert at akvariet får lov til at være lidt tilgroet. Ingen af de nævnte arter er dog ligefrem sarte m.h.t. forstyrrelser, så du kan sandsynligvis godt slippe afsted med lidt rengøring, hvis det føles nødvendigt. Du risikerer dog, at blive bidt! Det gør ikke ondt, men man kan blive pænt forskrækket....

stausholm — 2. maj 2008, 16:49

jeg vil så sige, at jeg har fået bidt hul af en zebracichlide han.. det blødte meget lidt med der var hul*doh*

allan

spim — 2. maj 2008, 18:28

*blink**blink*
Jeg tror bare jeg nøjes med vandskifte......

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.