Akvariekultur i Hanoi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dan — 27. marts 2008, 15:40

En lille hilsen fra Hanoi, Vietnam. Desværre er mit kamera enten beskadiget eller fyldt med skidt. Som det fremgår, virker mange af mine skud grålige og med problematisk belysning. Nå – men de fleste fotos er taget i gaden Hang Dau i den nordlige del af byen. Denne gade er åbenbart et centrum for handel med fisk og udstyr, og her ligger 8-10 forretninger fordelt over et par blokke. Mit indtryk er, at folk generelt er meget glade for akvariefisk, og mange restauranter har små baljer med guppyer, tetra og den slags i baren. De fleste filtre er en slags hængefiltre, som gennemdryppes af vand, hvorefter vandet drypper videre ned i akvariet. Det meste udstyr og akvarier er import fra Kina, og priserne er meget lave. En lille luftpumpe med to udtag koster 15 kr, en mellemstørrelse powerhead 25 kr, de største luftkompressorer (magnetic piston pump princippet) koster 100-300 kr osv. De sælger deres arowanas for op til 1000 kr/stk. Desuden er er der en del fisk, som i vores øjne nok virker noget akva-politisk ukorrekte 😐 Jeg har set flere saltvandsakvarier med hjemmelavet sump og koraler/fisk, som flg. de forretningsdrivende stammer fra området omkring Nha Trang. Materialet i de omtalte sumpe består primært af små stykker koral.

Mange hilsner
Dan (p.t. Hanoi)

Kiwa — 27. marts 2008, 15:51

🙂 Så har du alligevel fået lidt tid, til andet end undervisning Dan.

Kanon situations billederB) Her får man da indlevelse og inspiration, til alternativ måder at fragte akvarier på😀

Altid dejlig med billeder fra dine ture, på diverse destinationer rundt omkring, og som den hengivne akvarist du nu engang er, så formår du som regel, at få lidt akvaristik puttet ind, til stor glæde for os andre.

Hvornår forventes du hjem igen?, synes det har været en lang tur denne gang.

Mvh
Yvonne

Skovhugger — 27. marts 2008, 15:53

Billede 1: Han skal vist være glad for at der er lukket kædekasse på den scooter, ellers kunne der godt blive læsset for tidligt af 😉
Billede 6: Er de så på vej over for at putte akvariet i cykelkurven 😀
Billede 7: Fin lille reol, tar de den ind om natten monstro ? *uhh*

Anders

Dan — 27. marts 2008, 16:07

[citat]🙂 Så har du alligevel fået lidt tid, til andet end undervisning Dan.....
[/citat]
Tja - der var ikke elektricitet paa min arbejdsplads i dag, saa jeg fik tidlig fri og kunne stoeve rundt efter akvariegaden.

[citat]🙂 Hvornår forventes du hjem igen?, synes det har været en lang tur denne gang.[/citat]
Hvis alt efter planen, er jeg atter hjemme fra soendag.

[citat] Billede 6: Er de så på vej over for at putte akvariet i cykelkurven 😀
Billede 7: Fin lille reol, tar de den ind om natten monstro ? *uhh*

Anders[/citat]
Billede 6. Det er vitnok paa vej hen til skabet.
Billede 7. Aner det ikke! 🙂

Mange hilsner
Dan

Dan — 27. marts 2008, 16:14

Oev! Jeg har mistet min WIFI forbindelse, saa jeg kan ikke uploade de sidste pics fra akvariegaden, saa dem maa I faa paa et senere tidspunkt.

Mange hilsner
Dan

THORLEIFDK — 27. marts 2008, 17:14

super at du lige får tid til at sende lidt fra det fjerne østen Dan;)

mvh
Carsten

Esben — 27. marts 2008, 21:04

Fedt med nogle billeder fra en helt anden kultur. Tak fordi at du tænke på os på den anden side af jorden, Dan 😉

spim — 27. marts 2008, 23:45

Rigtig spændende at se disse billeder Dan.

Jeg har lige selv været i Barcelona i påsken og stødte der på følgende, midt på gågaden...


Billederne er taget ved 3 forskellige dyrepushere (vist første gang det ord er fuldt berettinget...😉 ). Der var tilmed et sted hvor de soldte fasaner og høns fra ret små bure. Godt forholdene er bedre her hjemme.

Dan — 28. marts 2008, 03:13

Flotte fotos, Jane!

Jeg prøver nu at uploade nogle flere pics via WIFI hos min vietnamesiske samarbejdspartner.

Dan — 28. marts 2008, 03:21

Beklager dubletten i #9.

Esben — 28. marts 2008, 06:25

Den dyreste af deres fisk er vel næsten Flowerhorn? 🙂

Dan — 28. marts 2008, 07:28

Hej Esben,

Jeg fik ikke spurgt om prisen, men der var flowerhorns i flere størrelser i flere forretninger, så jeg formoder, at de sælger en del af dem.

De bedste hilsner
Dan

Ulf — 29. marts 2008, 08:31

Hej Dan,

jeg var i den samme gade i Hanoi i september 2006, sådan er vi akvarister vi skal lige se hvordan de gør uanset hvor i verden vi er. I øvrigt fandt jeg dengang nogle Malawicichlider i gaden, se billed:

Dan — 29. marts 2008, 09:45

Hej Ulf,

Jeg tror nok, at du har vaeret mere systematisk end mig i din soegen efter akvarieforretninger, for jeg har vaeret her med jaevne mellemrum siden 1994 og er aldrig tidligere stoedt paa gaden. Men paa den anden side havde jeg godt nok ogsaa interessen ved foerste besoeg, men maaske ikke helt den samme motivation. 😉

Fint foto! Der var ingen Malawicichlider at finde paa nuvaerende tidspunkt, saa det er maaske en saesonvare....

De bedste hilsner
Dan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.