Hvilket bundlag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

houg — 27. marts 2008, 12:02

Hejsa

Jeg har fundet ud af, at mit flotte sorte bundlag ikke er optimalt til mine fisk, da det er relativt groft. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et andet sort bundlag, men som er en del finere til mine pansermaller og kribensis... Er der nogen herinde som ved, hvilket jeg kunne vælge?

Anti-Pjerrot — 27. marts 2008, 12:19

Hvad vil du max betale pr. liter?

Fam.Krebs — 27. marts 2008, 12:42

der er da noget her:
http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=12817&sub=11&page=1

ved dog ikke hvordan det ser ud - eller hvor fint det er ..

Andreas-Skjæmt — 27. marts 2008, 12:50

Firenza er en hvidlig-sort blanding, som er rigtig flot!

Man kan dog ikke sige den er egentlig sort eller egnet til panserbasser.

houg — 27. marts 2008, 13:05

#2 Hm.. Ja, jeg er ikke så dreven i priserne på grus, men jeg har set hos Neonfisken i Husum har de 10-12 kg. for ml. 45-90 kr. afhængig af type. Så det skal nok ikke være meget mere end det tror jeg... 😉

#3 Ja, det er lidt dårligt de ikke lige kan lægge et billede ind... *uhh*

#4 Vil jo gerne have at det skal være rigtig godt for de små basser, så jeg ender sikkert med at må se bort fra mit eget ønske om et sort bundlag... Med mindre der altså er nogle her i forum som liiiige står og ved hvor man skal tage hen.... i Københavnsområdet...😀

Fam.Krebs — 27. marts 2008, 14:09

Jeg har rådasand i næsten alle akvarier - det er virkelig flot, især i det sydamerikanske og hos tanganyika'erne

houg — 27. marts 2008, 18:19

Ja, det synes jeg faktisk også det er... Det er bare RIGTIG iriterrende, at jeg ikke har fundet ud af dette inden jeg indrettede og satte fisk i... Nu bliver det hele en hel del mere besværligt må man sige... Men det er jo en helt anden snak.. *skeptisk*
Jeg takker mange gange for svarene...

houg — 29. marts 2008, 00:03

Så, nu har jeg købt Rådasand 1,2-2 mm hos Planteimporten. Kostede kr. 79,- for 25 kg. Købte 2 poser, så nu tror jeg da ellers at jeg har nok...
Det er noget som sviner en del i køkkenet at skylle sand fra 25 kg. sække.. Sten UD over det hele...😀
Men mon ikke mine corydoras og kribber bliver mægtigt glade for ændringen.

Troldekonen — 29. marts 2008, 18:27

Nu stjæler jeg lige denne tråd, for ikke at starte endnu en om emnet.

Jeg skal have grus/sand i mit 160 l. Jeg har læst en masse herinde og fandt ud af at jeg ville købe i eks. jem og fix, som så mange herinde skriver de bruger.

Så manden bliver sendt til Maribo i en ny jem og fix, med besked på at købe noget. Men det eneste de har er alm. sand til sandkasser siger han. Silvan kunne heller ikke hjælpe.

Så hvad hedder det i har købt helt nøjagtig?

Fam.Krebs — 31. marts 2008, 10:34

det er sand til sandblæser han skal have - du kan købe det i næsten alle byggemarkeder ..

MAHON — 31. marts 2008, 12:11

Hej Susanne

Jeg ahr brugt sandblæsningssand til mine Tanga, men hvis det er til planteakvarier så skal det ikke være for fint, kornstr. skal være omkring 1 - 3 mm sådan ca.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.