Strømtyve af rang opdaget!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tusse — 15. marts 2008, 21:39

Har idag lavet en rigtig selvpinerinvestering ved at købe en strømmåler (men det vil nok gavne i længden).
Har rendt rundt og målt på diverse apparater her til aften... Fik en slem overraskelse! Mine 15 watts akvastabilarmaturer (4 stk.) bruger hver 75 watt! Fy for katten. De samme markante forskelle gjaldt mine andre armaturer?!
Tjekkede på min eheimpumpe og et par sparepærer... Måleren viser rigtigt. Hvad foregår der? Laver armaturer så meget spildvarme?

Ullits — 15. marts 2008, 21:50

er dine sparepærer tilsluttet samme udtag, som det øvrige.... så prøv at løsne pæren og mål igen!

tusse — 15. marts 2008, 21:52

Sparepærerne sidder i lamper for sig selv... har målt på en pære af gangen. Ligeledes er der målt på armaturerne enkeltvis... Med 75 w som resultat

Bruger #783265 — 15. marts 2008, 21:53

Uha.. Jeg købte også en strømmåler og satte den til at måle på hele mit akvarierum.. Pyyyyyhhhhh. Det skal man ikke gøre *blink*

Nu er der dog gået lidt sport i at spare så meget strøm som muligt og stadig have alle akvarierne kørende. Jeg skal til at eksperimentere med nogle 2,2W LED-lamper i stedet for de driftdyre amaturer..

tusse — 15. marts 2008, 23:28

Efter lidt detektivarbejde har jeg fundet ud af at det gælder alle mine armaturer. 8 watt bruger 30 watt. 15 w bruger 75, 30 w bruger 85 w og 58 w bruger 110 w. Er det pga spolernes varmeudvikling? Og hvad er lige det strømbesparende element ved lysstofrør hvis det forholder sig sådan?

Discus7000 — 15. marts 2008, 23:45

jeg fik også en heftig el regning og satte en kw måler på og jo jeg bruger 6 kw i døgnet til en 720 tja en hobby koster sgu;)

brib — 16. marts 2008, 08:36

[citat]Efter lidt detektivarbejde har jeg fundet ud af at det gælder alle mine armaturer. 8 watt bruger 30 watt. 15 w bruger 75, 30 w bruger 85 w og 58 w bruger 110 w. Er det pga spolernes varmeudvikling? Og hvad er lige det strømbesparende element ved lysstofrør hvis det forholder sig sådan?[/citat]

Det er spolerne i armarturene der napper de ekstra watt. Jeg investerede også i en energimåler og kun pumperne var dem der viste korrekt watt forbrug.

58 watt ligger feks. meget tæt på et reelt forbrug på 100 watt. pga. jernspolen. Så det kan vist godt betale sig at investere i nye spoler uden glimttænder.

De billigste elsparerpærer ( B. mærkede) har også et større forbrug end det der står på pæren . Men det er i småtingsafdelingen . 7 watt bruger 9 watt osv .

Et 200.watt varmelegeme hev kun måleren op på 188 watt , og en 25 watt Eheim forbrugte kun 18 watt .

Men hvis man har flere akvarier , er der penge at spare i strøm , hvis man finder den rigtige teknik.

Vores wattforbrug lå i December 2007 på 27 kw i døgnet , efter justerring er det nede på 15.5 kw pr døgn .

Noget så simpet som en fjernbetjening med 4 tændsluk enheder ( 129.- kr i aldi) gør at alt standby slukkes når vi går i seng .
Pc. rummet som tidligere har kørt med de gamle billedrørsskærme , har fået fladskærme . Alene det har givet en besparelse på 240 kw årligt .

Med lidt mere fintuning, burde vi kunne komme ned på 13 kw i døgnet.

Digeldauer — 16. marts 2008, 08:48

hejsa

Ja det er som skrevet spolernen i dine amature

det er derfor at t5 er sagen , de har et realt strømforbrug

låner selv en måler ved mit el selskab ind imellem , en god ide syntes jeg man blir opmærksom på hvor der kan spares lidt

eks en pc der køre 24/7 bruger 2800 kr pr år , så var det slut med ikke og slukke den om natten 😉


Hilsen Claus

perniel — 16. marts 2008, 09:46

Til 8 strømforbrugs målere kan købes i J&F til 60 kr så den er efterhånden ikke for dyr at eje

tusse — 16. marts 2008, 11:20

Tak for svarene.
#7: Brib, hvad hedder de alternative spoler man istedet kan investere i? Kan de indbygges i et eksisterende armatur? Og hvor kan man få fat i dem?

brib — 16. marts 2008, 12:30

Hvis du har et oldgammelt armartur , kan et spoleskift til en nyere reduceere forbruget fra spolen med 50 % .

Jeg har skiftet spolerne i mit 2 x 30 watt og 2 x 36.watt . og det gav en besparelse på ca 50 %

Den billigste måde var at købe udendørs armartuer i jem & fix på tilbud , og simpelthen bytte al indmaden fra de gamle om til nyt.

Mine armarturer , er gamle heldækkende akvastabil.

En anden mulighed er at købe spoler uden glimttænder , den har jeg i en lampe og her er forbruget til spolen endnu lavere. Eneste problem er at jeg ikke selv har købt og sat denne spole i . Men den er koblet på 2 rør ( T8 ) og tænder omgående uden at blinke først .

tusse — 16. marts 2008, 12:42

#11

Er det de såkaldte controllere? Eller er det løst indmad man kan købe? Da det drejer sig om en del armaturer, vil det jo kunne koste en betragtelig sum

brib — 16. marts 2008, 13:01

[citat]#11

Er det de såkaldte controllere? Eller er det løst indmad man kan købe? Da det drejer sig om en del armaturer, vil det jo kunne koste en betragtelig sum[/citat]

Jeg aner ikke hvad de hedder , men er sikker på at de kan købes i løsdele .

Der er nok en elektrikker der lige kan give et svar her i tråden :-)

perniel — 16. marts 2008, 15:33

Det er en electronisk forkopling i forhold til den gamle drosselspole (trafo) og selvfølgelig kan de købes løse også dæmpbare:(

tusse — 16. marts 2008, 17:53

#14
Har ledt en del på nettet, men synes ikke lige at kunne finde et sted hvor jeg kan købe den hersens eletroniske forkobling. Hvad koster sådan et bæst (gerne både til 15 w og 58 w)?

perniel — 16. marts 2008, 17:59

Du skal nok til en elforretning en rigtig elforretning der også er instalatør de kan købe dem ved grossisten

Beach — 17. marts 2008, 01:38

#15
De kan købes i de fleste større fiskebutikker, fandt lidt her--->
http://cichlidecentret.biz/group.asp?group=2259&sub=16

Men der er sikkert billigere at fange dem igennem i el installatør;)

//Beach

skov — 17. marts 2008, 09:07

[citat]Tak for svarene.
#7: Brib, hvad hedder de alternative spoler man istedet kan investere i? Kan de indbygges i et eksisterende armatur? Og hvor kan man få fat i dem?[/citat]
Prøv at snakke med denne bruger, han har hjulpen mig 2 gange med ombygning af lys
http://www.akvariefisk.dk/user/show/?UserID=766

brib — 8. juli 2008, 08:19

En lille opddatering af #7 i elsparer runden.

Det gennemsnitlige dagforbrug er nu nede på 9,2 kw pr døgn.

chris2500dk — 8. juli 2008, 08:38

Jeg blev behageligt overrasket over at min nye 70W HQI lampe kun bruger ca 75W 🙂

Akvarie West Vol. 12 — 8. juli 2008, 10:39

Det er ikke nødvendigt at skifte til T5 for at få de nye elektroniste armaturer. Effect-Light bygges i dag ikke længere med de gamle spoler, og det er muligt, at købe indmadden og skifte den gamle indmad ud. Jeg har spoler på alle mine armaturer i forretningen, og jeg overvejer kraftigt at skifte dem alle ud.
Der findes i øvrigt flere tråde om dette problem her på siden, det er taget op også for et par år siden.

farligt_filter — 8. juli 2008, 10:45

Spændende tråd. Fik lige regnet på mit 24W PL-amatur - trafoen bruger 70W 😐
Det kunne være man skulle overveje nogle af disse i stedet: http://solkraft.dk/product.asp?product=1325&sub=294&page=1 😉

brib — 8. juli 2008, 10:51

For lige at smide lidt mere ubrugt el på lampen ( nøj et kvalificeret oplæg til en tråd :-) )

Vores opvaskemaskine stod af for et par mdr siden . En ny blev indkøbt, men kan desværre ikke sættes til før køkkengulvet er tørret op . Pt. ligner spånpladegulvet bunden af det sted hvor marsvin tisser . Gulvet er opløst af udsivende vand .

Den manglende opvaskemaskine gav et faldende elforbrug på ca 1.2 kw dagligt . målt på ugebasis .

Så lige i øjeblikket har jeg vænnet mig til at vaske op i hånden . Og det er nu ikke så ringe endda :-)

Frank — 7. august 2008, 10:36

Er det forskel på dit elmålere i bruger??? jeg mener kan man regne med dem?? En fra jem og fix til 60 kr er den ligeså præsis, som dem til 299kr??

Akvarie West — 7. august 2008, 10:43

#24 Det skal man nok ikke regne med. Det har været oppe og vende i flere tråde her på siden over det seneste 3-4 år, at spolerne tilsyneladende bruger mere strøm end røret, så en god retningslinie, har man sikkert i de billige fra Jem og fix. Jeg overvejer at udskifte alle mine gamle parabolsæt (med spoler) med nye.

Lomholt — 7. august 2008, 11:26

[citat]Er det forskel på dit elmålere i bruger??? jeg mener kan man regne med dem?? En fra jem og fix til 60 kr er den ligeså præsis, som dem til 299kr??

[/citat]
De strømmålere man kan købe billigt i supermarkederne er ikke pålidelige i forhold til dem man kan købe hos elselskabet.

brib — 7. august 2008, 11:32

På de gamle armarturer har jeg simpelthen skiftet indmaden ved at købe nye armarturer ( udendørs dobbelte ) fra Harald skrald og jem og fix.

På denne måde får man komplet indmad ( spoler - fatninger - rør ) for kr 198.- til et dobbelt armartur . ( 2 x 36 watt ) Rørene er ikke noget at råbe hurra for - men som nødløsning kan de da bruges .


Billedet er fra en sådan omskiftning Gamle spoler kan virkelig være rustne strømslugere.. :-)

Soulen — 7. august 2008, 11:57

hehe brib det er da klart hvis du stikker dem sådan en dåse tobak der hehe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.