Fisk som færdes i middel-stærk strøm.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jepper-depper — 25. februar 2008, 22:15

Jeg er ved at bygge et cubansk/asiatisk flodakvarie med middelstærk strøm, og dertil kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at sætte nogle fisk ned, som passer i dette biotop. Fiskene skal altså være glade for og færdes i strøm omkring mange klipper.

En form for vifterejer vil være et rigtig godt alternativ til fisk, men fisk skal der også til. Kullifisk hører til i de cubanske flode, men hvad ellers?


På forhånd tak!
Jeppe S. C 🙂

stonny — 25. februar 2008, 23:19

Mange smerlinger kommer oprindeligt fra strømmende vand.

Jepper-depper — 26. februar 2008, 08:52

#2 Okay, tak! Men i en flod er der meget lidt bundlag, og slet ikke fint bundlag, så hvad vil smerlinger sige til det? Eller er der arter som ikke roder så meget i bundlaget?

Hvad med barbe-arter? De er jo asiatiske, så findes der ikke nogle som normalt kommer fra flodområder med god strøm?

Brain — 26. februar 2008, 09:55

Måske en oplysning om hvor stor akvariet bliver, vil være brugbart... 😉

En sjov smerling der måske kan passe er denne: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pseudogastromyzon_myersi


En barbe der kan lide kraftig strøm er denne: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Puntius_conchonius
Men ved ikke om den vi passe til akvariestørrelsen.

Skovhugger — 26. februar 2008, 10:15

Har ikke lige forstand på hva' der kommer fra Cuba men fra Asien har du de fleste af Danioarterne at vælge imellem! Bare du sørger for strøm-læ, tror jeg mange af dem vil komme rigtig til deres ret i et sådant akvarie. Jeg har selv engang forsøgt mig med kæmpe-danioer http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Devario_aequipinnatus i et 600 l, men der skal temmelig meget pumpe til for at flytte tilstrækkeligt med vand! Det lykkedes ikke helt, men Danio'erne var glade for at gå op i strømmen.
Ellers må der være en del maller der kommer fra den biotop også!?

V.H. Anders

Jepper-depper — 26. februar 2008, 11:26

Okay tak for svarene!

#4 Det bliver et 160 liters med en stor kraftig pumpe og selvfølgelig med noget læ mellem alle stenen ligesom #5 også nævner er en god idé.

Barben der ser rigtig flot ud. Det kunne være en mulighed, men der kan jo selvfølgelig ikke gå alt for mange, når de bliver så store. Jeg håber min dyre/akvariehandler har sådan nogle. Ellers må jeg høre ham ad, hvad der ellers kommer fra et miljø med god strøm.


#5 Jeg har kigget lidt på artsbeskrivelser fra fisk i floder på Cuba, men jeg tvivler på, at særligt mange af dem kan købes i en normale akvariehandel lige med undtagelse af kullifisk måske. Derfor jeg nævnte dem.

Den er samme størrelse som barben, så der kan desværre ikke gå for mange af dem i et 160 liters. Hvad siger du?

Og maller er der bestemt, men de er ofte ikke så farverige. Men spændende er de! Farverige fisk vil nemlig gå i god konstrast til de mørke klippesten med lidt grønne bundplanter hist og her.


Mvh
Jeppe

Brain — 26. februar 2008, 12:22

Er det de her du kalder kullifisk? http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pangio_kuhlii

Hvis det er dem, kan der godt gå en god flok i et 160 liters. Der er jo ikke ret meget fisk i dem, da de er helt tynde.
Men en flok barber på 12-14cm, ville jeg synes blev for meget. De er glade for at svømme, og det bliver der ikke så god plads til i et 160 liters.

Jeg fandt denne barbe i stedet. Den bliver kun halvt så stor som pragt barben, og den kan godt lide strøm i vandet. Den er også rigtig køn. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Barbus_fasciolatus
Jeg har dog ikke set den i butikkerne, men den kan da sikkert bestilles hjem.

Jepper-depper — 26. februar 2008, 12:41

#7 Nej, det er en bestemt fisk og ikke en ål. Men jeg er jo heller ikke sikker på om de overhovedet kan købes til akvariet.

Ja, de bliver for store. Det har du nok ret i. Dit andet eksempel på en barbe er rigtig rigtig godt! Den er vildt flot. En lille flok af dem kan blive rigtig flot! Jeg vil se om den er nede i biksen, ellers vil jeg forhøre mig om det er muligt at få dem hjem.

Tak for svaret!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.