Tropheus - Hvorfor ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brønderslev — 8. februar 2008, 19:57

Hej - og undskyld overskriften, det er ikke for at provokere, men en venlig forespørgsel på hvorfor man man bør starte et tropheus akvarium. 🙂🙂🙂

Vi har i dag kun et enkelt "pænt" akvarie, et 720 L med Malawi. Vi har flere gange (chefen og jeg) overvejet om vi skulle starte en balje med en flok troffer, som f.eks disse (billede tyvstjålet fra Kim jacobsen - håber det er OK)



Mange holder Malawi på grund af de flotte farver, mens "modstanderne" siger de bare er nogen pausefisk, som står og tigger ved ruden når man kommer forbi. Det kan man så være enig eller uenig i......😉

Men hvad er fordelene og ulemperne ved et artsakvarie med tropheus ?????

Jeg vil gerne høre lidt fra både tropheus elskere og "modstandere" eller hvad vi nu skal kalde det

KimJ — 8. februar 2008, 20:51

Jeg vil da gerne lægge ud, og det er helt OK at bruge mine billeder her!
Sandt at sige, minder Tropheus en del om Mbuna i adfærd, men der er dog nogle vigtige firskelle. Det der i min verden gør forskellen, er i høj grad den anderledes måde de agerer overfor hinanden i en artsflok, hvis akvariet er rigtigt indrettet. Hvor jeg oplever Mbuna som ret indifferente overfor individuelle relationer, og aldrig rigtig falder til ro i et solidt hieraki, har Tropheus tydeligvis en høj grad af genkendelse overfor hinanden, og hvis man sidder tilstrækkeligt længe foran akvariet, opdager man nogle mønstre i deres adfærd, som er meget variable fra flok til flok, men altid spændende at følge. En anden forskel er, at Tropheus (der er dog forskellige erfaringer her) ikke efterstræber deres unger særlig aktivt, hvilket betyder, at hvis man holder dem i et artsakvarium, vil man med tiden opleve Tropheus i alle størrelser i akvariet, hvilket igen viser noget adfærd man ikke lige finder mange andre steder. Noget af det der er faldet mig stærkt i øjnene, er at de helt store hanners territorier faktisk er de mindste ungers favorit-opholdssted, når de ikke længere er under moderens beskyttelse. Det hænger sammen med, at deres værste fjender faktisk er større unger, som mobber de helt små, hvis de kan komme til det. Pardoksalt nok, lader det til, at de dominerende hanner ikke tager notits af de mindste unger, men derimod aktivt jager større unger bort, og dermed skaber er "helleområde" for de små. Der er mange andre plusser, men i bund og grund er der stadig tale om et "kaosakvarium" og hvis man ikke bryder sig om disse, er Tropheus nok ikke sagen.

Harti — 9. februar 2008, 09:53

lyt til kj han har sku forstand på det.... jeg har selv overvejet at købe troffer til mit (måske) 530. l..

soffi — 9. februar 2008, 10:03

Den eneste ulempe jeg kan se ved et troffe akva er at man ikke ligesom malawi lige kan smide en fisk mere i hvis man falder over en man bare må have, det er også den eneste grund til at jeg hoppede fra troffer, nu har jeg så prøvet lidt af hvert og ville så hellere selv have et troffe akvarie igen, og skal der startes noget op igen så bliver det bestemt også denne smukke og livlige fisk, har man prøvet dem, så er man solgt

Broholm — 9. februar 2008, 12:25

Jeg havde tropheus i en periode og til at starte med syntes jeg det var meget flot.. ( havde Ikola ) men syntes efter en tid at det blev kedeligt der er ikke samme spil i faverne.. og som #4 siger kan man ikke bare putte nye fisk ned som det passer en. jeg gik tilbage til de gamle Malawi igen. men overvejer at prøve nogle af de andre fisk fra Tanganyika-søen.

peter — 9. februar 2008, 15:25

2 tjaa der er vel ikke meget mere at tilføje, har prøvet malawi syntes ikke jeg kan drive de samme personligheder frem selv i arts akvarier.

brønderslev — 9. februar 2008, 17:56

#2 - Tak for dit (som altid) fyldestgørende svar.

Jeg tror den mulige tropheus balje er rykket et skridt nærmere 🙂

Bruger #752392 — 9. februar 2008, 18:51

Interesant spørgsmål - jeg overvejer selv, efter at have fået flere anbefalinger.
Jeg kunne godt tænke mig at se mit 800 l hjørne akvarie med stenopbygning, det må det være perfekt til.
Jeg er ved at være lidt træt af at se mine discus tøffe stille rundt uden de store ændringer fra dag til dag, men er meget begejstret for den kraftige plantevækst og de farver det sender ud i stuen. I et tropherusakvarie er der vel mest tale om hvide farver fra kalksten og bundlag ??
Kim du kalder det er "Kaosakvarie" - tænker du på at fiskene konstant svømmer rundt i et virvar??
Når man er vant til to par roligt spaserende discos er det måske en voldsom overgang --men måske den rigtige :-)

Kik med på www.hallum.eu/akvarie

KimJ — 9. februar 2008, 19:35

#8
"Kaosakvarium" er et princip, som er mest kendt blandt Malawi- og Tanganyika akvarister. Det går ud på, at have så mange fisk i akvariet, at det bliver umuligt for dominerende fisk at koncentrere deres opmærksomhed om enkelt anden fisk, og dermed evt. jage den til døde, eller svært beskadige den. Det giver liv i baljen (egentlig lidt for meget!), og beskytter altså de svageste, men det er på bekostning af den naturlige adfærd. Jeg synes dog, at det er til at finde et rimeligt kompromis i Tropheus akvarier, hvis man har god plads, og indretter akvariet godt.

ninna — 9. februar 2008, 19:47

Jeg vil lige hører om der er nogle af jer som har haft frontosaer sammen med duboisi maswa .
Jeg har en flok på 9 frontosaer til at gå i et 530 l akvarie , kunne godt tænke mig at komme 8 stk voksne duboisi maswa sammen med dem?

Hilsen Jpk

soffi — 9. februar 2008, 19:50

[citat]Jeg vil lige hører om der er nogle af jer som har haft frontosaer sammen med duboisi maswa .
Jeg har en flok på 9 frontosaer til at gå i et 530 l akvarie , kunne godt tænke mig at komme 8 stk voksne duboisi maswa sammen med dem?

Hilsen Jpk[/citat]

Nu er det jo fisk med helt forskelligt temperement og og forskellige foderkrav *blink*

søren223 — 9. februar 2008, 19:56

Jeg har i et 660 l gående fontosa og maswa sammen.. det lader sig gøre.... men problemet er, at det kan være svært at fodre dine fisk på en rigtig måde.. fontosa vil jo gerne have kød.. og det er bestemt ikke smart til maswa... samtidig skal du ikke forvente ret meget yngel... fontosaen skal nok få fat i den.... andre meninger

peter — 10. februar 2008, 14:54

Hvorfor thropheus fordi det er nogle rimeligt seje fisk med en attitude, hvorfor ikke thropheus fordi mange er bange for at holde dem.

flzak — 2. maj 2008, 20:41

#8 Nu skriver du indrette akvariet godt? Hvad mener du helt specifikt? En gengivelse af deres naturlige omgivelser eller?*uhh*
Du lyder til at have styr på det med Tropheus så måske kunne guide mig lidt.😉 Jeg skal til at bygge et 575L op og har købt btn moduler og opsætningen af disse giver mig mulighed for at skabe 4 territorier/huler ved hjælp af natursten også!
Har en flok Moliro i mit 325L som skal overføres til 575`ern og så har jeg tænkt mig at tilføje lidt Ikola
Er der noget du mener jeg burde gøre eller tænke på?
Mvh. GlennB)

KimJ — 2. maj 2008, 21:13

#14
Umiddelbart vil jeg anbefale, ar du koncentrerer modulerne på begruden, og bruger natursten i forskellige størrelser, til at dække hele bunden. Derved får du lavet et utal af revner og sprækker, i så mange varierende størrelser, at det altid vil være muligt for en mindre fisk at finde et sted hvor en større forfølger ikke kan komme i gennem. "Huler" er ikke altid sagen, fordi de ofte bare tillader at en forfulgt fisk ender i en blindgyde, og derefter uunggåeligt vil få nogle skader. Billederne her viser hvad jeg mener:





Det er vigtigt, når du sammenfører to flokke, at hannerne fra hver flok, er nogenlunde lige stærke, og at de bliver sat i akvariet på samme tid. Begge dele er for at forhindre, at den ene arts hanner sætter sig på alle territorierne, og dermed forhindre den anden arts hanner i at lokke hunner til leg. Det kan i værste tilfælde, medføre at den undertrykte arts hunner parrer sig med de dominerende hanner, og dermed krydser.

Du kan evt. læse lidt mere om Tropheus her: http://www.kim-jakobsen.dk/Artsbeskrivelser/ab_tropheus_sp.htm

Bo Petroimporten — 2. maj 2008, 21:22

Hej Kim.

Er billederne i #14 fra dit akvarie i soveværelset?

Bo Petroimporten — 2. maj 2008, 21:22

Ups...i #15 selvfølgelig....*rødmer*

KimJ — 2. maj 2008, 21:30

Hej Bo! det længe siden!
Nej, de 2 akvarier, er de to 720L jeg har stående lige overfor hinanden i "herreværelset".

SogneprQsten — 2. maj 2008, 22:12

Hej. Nu vil jeg ikke stjæle tråden, men høre ad.

Når man holder troffer, i et stort akvarie, ville det så ikke være muligt at tilføje 'heste næser' eller 'Calvus' ?

Så hvis man holder en mindre flok troffer, ville man kunne have de andre med?

[citat]





[/citat]

Feks i disse akvarier (som er rigtig flotte kim) ville der jo være god mulighed for calvusen at få sig en hule, og heste næserne at lægge sig ?

sami — 2. maj 2008, 22:15

'heste næser' kan de godt gå sammen,med plads og gemme steder er det ikke noget problem.....



men 'Calvus' ville jeg ikke sætte sammen med troffer som du kaller dem..........😀

SogneprQsten — 2. maj 2008, 22:23

hvorfor ikke Calvusen ? for aggresiv.
mener dog jeg har set nogle have alle 3 sammen uden den store ballade 🙂
men igen, man kan jo være heldig.

jeg var egentlig ikke i tvivl omkring heste næserne (meget dejlig fisk, udover det)

Team-hoier — 2. maj 2008, 22:29

Jeg har 14 stk Tropheus Lufubu yngel og 7 VF hestenæser gående i et 250L uden nogle problemer, lige p.t er der 2 næser der har skuffe.

KimJ — 2. maj 2008, 22:44

Problemet med Calvus (udover at den æder Tropheus ungerne), er at den lever af lige præcis den slags foder, man helst skal undgå at give sine Tropheus. desuden løber man en ret stor risiko for, at Trofferne afkorter de elegante calvus-finner meget effektivt, og generelt stresser calvus til ikke at vise sig fra sin bedste side. Hestenæser går egentlig fint, men personligt mener jeg ikke man får det fulde udbytte af dem i et Tropheus akvarium, igen fordi Troffer er nogle hårde nysere, som leger nogle hårde lege..*skeptisk* det får "næserne" til at drukne lidt i virvaret.

bald — 2. maj 2008, 22:47

calvus er jo kødædene, og det er tropheus så absolut ikke, de dør af alle de proteiner der er i kød.

SogneprQsten — 2. maj 2008, 22:56

[citat]calvus er jo kødædene, og det er tropheus så absolut ikke, de dør af alle de proteiner der er i kød.[/citat]

vidste jeg godt, men troede bare stadig man kunne have begge, altså hvis tropheusne ikke tog kødet 🙂

[citat]Problemet med Calvus (udover at den æder Tropheus ungerne), er at den lever af lige præcis den slags foder, man helst skal undgå at give sine Tropheus. desuden løber man en ret stor risiko for, at Trofferne afkorter de elegante calvus-finner meget effektivt, og generelt stresser calvus til ikke at vise sig fra sin bedste side. Hestenæser går egentlig fint, men personligt mener jeg ikke man får det fulde udbytte af dem i et Tropheus akvarium, igen fordi Troffer er nogle hårde nysere, som leger nogle hårde lege..*skeptisk* det får "næserne" til at drukne lidt i virvaret.[/citat]

🙂 tak for uddybelsen, syntes bare det kunne være en herlig sammenblanding næserne på bunden blandt stene og trofferne i toppen 🙂

KimJ — 2. maj 2008, 23:02

#25
Det er absolut heller ikke nogen umulighed, men blot et udtryk for min personlige holdning.
Trofferne opholder sig iøvrigt meget nede mellem stenene, hvis akvariet er indrettet som jeg foreslår. Det er et utroligt spændende scenarie, at følge hvordan de forsvinder et sted, og dukker op et helt andet sted, i et uendelig spil af skubben, lokken og jagen efter og med hinanden.

SogneprQsten — 2. maj 2008, 23:05

... kim....

jeg må ikke have vand før jeg er flyttet , lukkede 250L ud på førstesalen hehe.

sååå det med at lokke på den måde, ganske utilgiveligt 😀

flzak — 3. maj 2008, 07:37

#15 Rigtige fine baljer må jeg sige og lækker opbygninger!! Kan sagtens se hvad du mener og skriver, jeg beholder mine btn i bunden og tilføjer en masse natursten for at skabe de såkaldte huler/sprækker/gemmesteder.
Min plan har hele tiden været at tilføje begge arter samtidig!
Tak for inspiration og guidens!!
GlennB)

Pelvica — 3. maj 2008, 08:29

Hejsa .. Hvorfor Tropheus ? fordi alle efterhånden har Malawi! Derfor har jeg af samme grund nægtet adgang forbudt for Malawi i vores akvarier 😀

Har selv lige været i Landskrona og købt mig lidt Tropheus (og til yderst rimelige penge) så nu glæder jeg mig blot til at de vokser til.

Jeg holder 2 arter, nemlig Tropheus Duboisi "Maswa" og Tropheus Moorii Red Rainbow og har 32 stk i mit 325L.
Fiskene ser ud til at trives og der er liv i hele akvariet. Du kan se mit ringe forsøg her: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=729344

Jeg har med FULD overlæg valgt *IKKE* at bruge BTN Moduler, da de efter min mening tager alt for meget plads i akvariet. (jeg ved at KJ har den modsatte holdning) 😀

Det er ikke så meget højden på stenopbygningen du skal lægge vægt på, men der imod som KJ har gjort, at dække bunden.

Mortentj — 3. maj 2008, 12:42

hejsa, jeg har haft en 720`er med 10 frontosa`er i og omkring 15 duboisi, det var intet problem overhovedet, jeg har altid haft nogen tropheus sammen med mine frontosa igennem tiden, og jeg sys det går godt hver gang, sys der mangler noget i et rent frontosa akvarie, og tropheus`erne passer sig selv og frontosa`erne det samme, der har aldrig været nogen problemer..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.