er dette svamp, finneråd, andet? - billed vedlagt
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Rimmen — 3. februar 2008, 14:57
Nå, men jeg syntes hverken det ligner svamp eller finneråd, det er som om hans finner simpelthen bliver opløst.
Der var intet at se for et par dage siden.
Nogle af jer kloge mennesker der ved hvad der er galt med ham?
Jeg har isoleret ham fra de andre fisk,og der er ingen synlige tegn på at de er ramte, men de får selvfølgelig alle behandling, når jeg ved hvad jeg skal behande imod.
Lidt info: Han går i et 30 liters akvarie, sammen med 2,2 killi og 0,0,3 dværg sporefrøer.
skifter ca 20% vand hver uge. Det står ved stuetemperatur. lys ca 10 timer dagligt.
Håber i kan hjælpe.
Jonas 92 — 3. februar 2008, 15:40
Men jeg er ikke helt sikker.
Håber det kan hjælpe dig lidt.
MVH: Jonas
Braka — 3. februar 2008, 16:21
Katja
Rimmen — 3. februar 2008, 16:30
Det er de nemlig ikke blevet hos ham her.
Løgstrup — 3. februar 2008, 17:19
Jeg syns absolut det ligner finneråd....
Mvh
Lena
Rimmen — 3. februar 2008, 17:36
Løgstrup — 3. februar 2008, 17:45
Mvh
Lena
Rimmen — 3. februar 2008, 22:25
Har tænkt mig at skifte 30 % vand igen i morgen. - samt støvsuge bundlaget for skidt og møg.
Håber inderligt at de andre fisk ikke er smittede.
- Jeg er ikke super tilhænger af at putte medicin i vandet. Har kun gjort det engang ved et angreb af hvide pletter. Men undgår det helst hvis jeg kan.
Finkeldinken — 4. februar 2008, 10:50
Jeg så det glimrende råd i "Vis din kampfisk"-tråden 2 (vist nok fra Lois, men er ikke sikker) at man kan holde et spejl op foran sådan en kampfiskehan, og tage billedet imens han står og "puster sig op". Kan det lassagissa?
Det ville gøre det meget lettere at se forskel på finneråd og andre årsager.
Hvordan opfører han sig ellers?
Er han så aktiv, som han plejer?
...spiser han normalt?
...svømmer han med sammenklappede finner?
...hvordan ser hans slimhinder over skællene ud?
vigtige informationer, synes jeg!
Jeg er dog, indtil modsatte er bevist, stadig af den opfattelse, at det er Killierne, der har taget sig nogle haps.
De små, yndige fyres grådighed vedr. finner og den generelle opfattelse af, at deres (især slørfinnedes) medfisks kroppe kan betragtes som værende en betænksom akvarists i akvariet velplacerede killifoder-buffet kan faktisk ikke overvurderes, eller det er da min personlige erfaring, ihvertfald. 😉
Hvor længe har du haft den sammensætning, du har nu?
Og hvor hurtigt er det egentlig gået med de finner?
Som jeg ved, du er blevet gjort opmærksom på andetssteds (og sikkert har konstateret ved selvsyn, hehe), kan sporefrøer være noget voldsomme ved fodring (både med at hugge bisserne i alt, der er i nærheden af maden, og de har også skarpe kløer, som de ikke er bange for at bruge i forsøget på at komme først til bords - og blive der!)
Jeg TROR ikke, de er årsagen denne gang, men det skader ikke at være åben. (De er i øvrigt nogle skægge, små fætre - kunne være, man skulle have sådan nogle igen en dag! 🙂)
Selv betragter jeg salt som en form for medicin, og bruger det kun, hvis jeg ser direkte symptomer, som jeg mener, det kan have en effekt på.
(Andre, temmelig velfunderede kilder mener, det kun er en yderligere stressfaktor for en i forvejen svækket fisk. Selv synes jeg nu, jeg har erfaring for, at det hjælper i nogle tilfælde - selvom jeg på ingen måde kommer op på de gængse "forskrifter" for dosering, der normalt ligger fordelt på alt fra "en stor spiseskefuld pr. 20L" til "2 gram pr. L". Der er også religionstvister om, hvorvidt salten SKAL være med jod, om den IKKE MÅ være med jod, eller om det er revnende ligegyldigt - der er er kort sagt utrolig mange forskellige måder at kvæle dén puddel på, hehe...😀)
Jaja...endnu et marathonindlæg leveret af Yours, Truly, men jeg håber da, der er en sætning der kan bruges hist og hér... 😉
Rimmen — 4. februar 2008, 10:54
Og der er stadig intet at se på de fisk han gik med før jeg isolerede ham.
Bør jeg alligevel få fat i noget medicin og behandle hele flokken bare for at være sikker? eller hvad mener i? - Der er jo ingen grund til at medicinere unødigt.
Rimmen — 4. februar 2008, 11:53
Joo det kan nok lade sig gøre. - skal bare lige finde en eller anden gennemsigtig beholder. bum bum. - Det vender jeg lige tilbage med.
Hvordan opfører han sig ellers?
Han opføre sig faktisk normalt, alt taget i betragtning
Er han så aktiv, som han plejer?
...spiser han normalt?
Han har fin appetit, tager stadig myggelarver og flagfoder.
...svømmer han med sammenklappede finner?
Nej...
...hvordan ser hans slimhinder over skællene ud?
Jeg syntes det er svært at se, umiddelbart ser de fine ud 😐
- Jeg har bare ikke set kilierne være efter ham, overhovedet. De svømmer roligt forbi hinanden.
Og frøerne har jeg heller ikke set have fat i ham - betragter dem som regel når jeg fodre, og der er intet. De tager det der ligger på bunden, fiskene tager fra blade osv.
Hvor længe har du haft den sammensætning, du har nu?
en måneds tid snart (ca)
Og hvor hurtigt er det egentlig gået med de finner?
Umiddelbart vil jeg sige 1-2 dage. fra der intet var at se, og så til de så lidt flossede ud.
Mht salt. Så har jeg brugt det med jod, da det før det første var det eneste jeg havde, og for det andet ikke kunne finde ud af hvad folk mente. - og alle fisk lever fint endu, så det ser ikke ud til at skade.
btw. Jeg har tænkt mig at tage ham med over til min fiskehandler (5min væk) og lade ham se på ham. det er trods alt nemmere end diverse billeder.
Rimmen — 4. februar 2008, 12:44
For min fine fisk var sund og rask. han sagde at jeg skulle fortsætte med at putte lidt salt i vandet for hvert vandskift. - simpelthen for at forebygge.
- sidder så nu og tænker på hvad jeg så kan have i bowlen, udover min kampfisk og de 3 frøer.. - ærgeligt når man syntes at man havde fundet en fin løsning 😐
Rimmen — 4. februar 2008, 13:27
Jeg har i bowlen
1,1 Aphyosemion striatum
1,1 Aphyosemion australe (tror jeg det er)
Tænkte om jeg kunne nøjes med at flytte det ene par?
Finkeldinken — 5. februar 2008, 03:14
Mht. salt er jeg uenig med din dyrehandler, jeg ville bare holde øje med ham og kun tilsætte salt, hvis han begynder at se lidt fesen ud i betrækket. Jeg bryder mig ikke om forebyggende behandling, men det er jo som sagt en omdiskuteret sag.
Jeg kan ikke svare for alle Killiarter, men australen kan ihvertfald være en hulens bavian.
Mht. dit 30Ls fiskebestand, så synes jeg helt sikkert, du skal lade ham "Flænsefinne" være der alene, og se, om det holder i længden med de sporefrøer. Jeg mener, det er mere end rigelig fiskebelastning for dit filter, og desuden synes jeg, at "fiskeminimalisme" virker supergodt i små akvarier. De er jo hurtigt "gennemskuet" - et enkelt blik, og man har set samtilige fisk og den ene, forkølede plante. Især dem, der kan ses fra alle sider, er der ikke den store mulighed for at lave mystik, lidt dynamik eller andre tiltag, der gør det spændende, og værd for andre - også mindre fisketossede - at kigge på i mere end et minut.
Tag fx en imponerende fisk som en kampfiskehan:
Går han alene i et lille akvarium, ser man KUN ham - han er STJERNEN - der er ingen til at stjæle hans "spotlight" eller gå i vejen, når vi sætter os og beundrer ham. Giver vi den så hele armen med evt. Algekugletæpper, levermos og javamos bundet fast på en rod - og skal det være helt vildt - lidt flydeplante og en mørk baggrund, så har du givet din "stjerne" (og evt. dine mere anonyme statister, frøerne) en supergod "scene" at være på. Han vil være tryggere og dermed "frækkere" (det er altid rarest for en modig, men lille fisk at true ad sådan en stor fyr som dig, hvis han liiiige kan smutte om bag en rod, og gemme sig bagefter... 😉) så du vil garanteret opleve en meget mere varieret adfærd fra ham, hvis du vælger denne løsning.
Hvis du har flere farvestrålende fisk - og endda af en vis størrelse - i din bowle, er der ingen, der "træder frem på scenen" - det kommer meget hurtigt til visuelt bare at ligne en flerfarvet "plade" - du ser ikke rigtig én fisk frem for de andre, der er godt nok bevægelse hele tiden, og fiskene er smukke og sjove at beragte hver for sig, men det kan man ikke - der er hele tiden en af de andre fisk lidt eller meget i vejen for, at man kan se en hel fisk ad gangen, eller også er der så meget uro i dit synsfelt, at du faktisk ikke kan nyde din foretrukne fisk i fulde drag. Er der så også kun en enkelt plante, ingen bagrund og fx et meget visuelt dominerende bundlag, som også på sin egen måde kræver "kræfter" af dine øjne, så bliver det faktisk noget rod, synes jeg.
Hmmm....giver det mening for dig, det jeg skriver?
Sig til, hvis det ikke gør - så skribler jeg et par forklarende tegninger og lægger op her.
Men hvis du er med på min måske lidt kringlere forklaring/argumentation, så prøv at tænke lidt over det, før du beslutter dig for at putte mere i dit lille akvarium. 🙂
Beslutter du dig for at have flere fisk end Flæns, så lad det komme an på en prøve: Tag det ene Killipar op, og se, om det hjælper, og din kampfisk slipper for at spille rollen som buffet - hvis han gør - så var det nok at fjerne det ene par.
Hapses der videre, så kender du selv svaret på, hvor det andet par skal hen...😉
Det allermest superduper synes jeg jo ville være at have TRE små akvarier, hehe! Ét til Flæns, og et til hver af Killiparrene - så er der også en større chance for, at de lægger æg, og klækningen af sådan nogle er altså en lidt spændende affære!
Prøv at læse lidt op på Killi, så kan du se, hvad jeg mener! 🙂
...meeeeen, jeg ved godt, jeg nok ikke får lokket dig så meget på én gang, hehe, så nu tager vi det et skridt af gangen! 😛
Håber indlægget her også er lidt til hjælp -
Ihvertfald: Held og lykke med det hele
Rimmen — 5. februar 2008, 08:01
Jeg forstår dig let hele vejen igennem, og jeg kan sagtens følge dig. Jeg vil se om jeg kan fange den ene par i dag, og få smidt dem over i det store akvarie.
- Min lille kæmper vil altid være Stjernen i akvariet, ingen tvivl om det, men hvis de andre ikke hapser hans finner, får de nok lov at blive der, i hvert fald foreløbigt.
3 små akvarier? IH hvor ville det være fedt... men kæresten? nej han er ikke enig desværre 😐
Så jeg må nøjes med hvad jeg har desværre.
Kunne være strålende med artsakvarier engang i fremtiden, når vi flytter til noget større, ja tak!. - så det er ikke mig der er svær at lokke *doh*
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.