Hvilke fisk er dumme at starte med

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Latino33 — 24. januar 2008, 21:06

Hej

Jeg er nybegynder og ville gerne vide om der er nogle fisk, der er dumme at starte med
Jeg har aldrig haft fisk før, så jeg er lidt dum på området
skriv hvis i vil hjælpe mig!!🙂

Andersp90 — 24. januar 2008, 21:14

Alt der koster over 80 kroner.. 😉

Mvh Anders..

Lani — 24. januar 2008, 21:21

Discos m.fl. Men ellers følg ovenstående råd, det er ikke helt ude i hampen...

Luna — 24. januar 2008, 21:35

Køb ikke for mange til akvariets størrelse eller for store..

Kik i artsbeskrivelser herinde før du køber. Der står hvad de kræver. Der er tid nok. Du kan alligevel ikke tage fisk i med det samme.
Her er lidt, du kan fordrive ventetiden med. 😉
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27

ole a — 24. januar 2008, 21:43

jeg ville nok starte med guppyer og rødnæser og evt nogle maller de er rimlige nemme at ha med at gøre;)
mvh ole

Hasselgaard — 24. januar 2008, 21:48

Hvor stort er dit akvarium?

kvn — 24. januar 2008, 21:50

Prøv at læse nogle af disse artikler for begyndere.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27

Helsinghoff — 24. januar 2008, 22:54

jeg er selv meget glad for black molly. men platy og guppyer er også gode starts fisk. men du skal vide at de alle yngler som rotter:P
og syntes du skal læse artsbeskrivelsen inden du får nogle af dem 🙂

TorbenS — 24. januar 2008, 23:39

"Hvilke fisk er dumme at starte med?"

Alle ! Hvis man ikke sætter sig ind i de enkelte arters adfærd og biotoper.

Find først ud af hvilken type fisk du gerne vil ha. Brug derefter artsbeskrivelserne til at finde ud af om du kan holde fiskene i det akvarie du har eller planlægger at anskaffe.

Vær også meget opmærksom på sammensætning af forskellige arter, ikke alle går. Det kan f.eks være pokkert dyrt at have købt et par Scalarer og sat dem sammen med en flok små neonfisk. Du får nogle meget velnærede Scalarer men det er dyr kost at holde dem på.

Og som Anders skriver i #2 så start med nogle fisk der ikke brænder hul i budgettet. Man kan tit være heldig at finde gode begynderfisk i annoncemarkedet her på siden. Der kan man som begynder nogengange gøre sig nogle gode køb. Dels får man nogle sunde yngledygtige stammer og dels ligger prisen tit under akvarie butikkernes. Desuden kan man få sig en sludder med en privat person der ved noget om den specifikke art man køber af ham. Der kan man som nybegynder hente mange guldkorn.

Blot husk at der er sorte får både blandt forhandlere og private. Man kan blive snydt begge steder, så luft dine ideer herinde så har du en nogenlunde ide om hvorvidt det vil gå inden du begynder at købe udstyr og fisk.

Rigtig god fornøjelse og velkommen.

Villads — 25. januar 2008, 06:41

Vi skal vel også nævne alle de problemfisk som vi hører om hele tiden.
Jeg kan nok ikke alle navnene med her er hvad jeg lige husker,så kan andre måske følge op.

Alle fisk der hedder noget med haj Balihaj og flere andre
Store maller såsom Pangasius,Plecostomus Gibbiceps m.m.
Arowana
Guldfisk

Der er sikker flere.Kom frisk derude.Her har vi chancen for at afbøde dårlig rådgivning fra fæle dyrehandlere 😉

Brain — 25. januar 2008, 10:00

Black Ghost
Knivfisk
Elefantfisk
Stor albino frø
Blå hummer/krebs
Oscar
Piratfisk

Jeg skal ikke her sige at det er umuligt for en nybegynde at holde nogle af disse fisk/dyr, men der skal læses godt på lektien, og akvariestørrelsen skal være i orden. Det gælder selvfølgelig for alle fisk, men disse har specielle behov.

maciej.P — 25. januar 2008, 10:19

pangacius

kim m — 25. januar 2008, 10:53

#5 ...eftersom der findes flere tusinde mallearter skal det nok specificeres lidt...

Ancistrus sp., Parotocinclus jumbo, Corydoras aeneus og Corydoras paleatus passer i de fleste akvarier.

Hold dig langt væk fra Gibbiceps og ligende 🙂 de bliver kæmpe!

rozzzna — 25. januar 2008, 12:47

parron haj, moon shark, dark shark, hajmalle, pangasius.. jeg synes den bliver kaldt noget nyt hver dag-- og ja følg rådet med aldrig at købe noget der hedder noget med haj

soffi — 25. januar 2008, 14:43

og stort set alle hvor forhandleren påstår at de vokser efter forholdene, det betyder som regel at fisken normalt bliver for stor

Andersp90 — 25. januar 2008, 14:44

Hold dig fra ferskvandsrokker.. 🙂

nikitani — 25. januar 2008, 15:49

Slørhaler kan ikke leve i bowler, det er der mange forhandlere der påstår.

Personligt ville jeg ikke købe et akvarie under 250 L. Her kommer så grunden.
Hvis du først bliver bidt af det som næsten alle gør, er der mange flere mulighedder i et akvarie af den størrelse. Jeg har hørt om så mange, der har købt et lille akvarie og inde for det første år, har de invisteret i et større. En helt anden ting kunne også være at det er nemmere at holde et stort akvarie kørende, som nybegynder end et lille, da der ikke skal så meget til at vælte ballancen i et stort, som i et lille.

Et andet godt råd. Der er så mange vand-forberednings midler på markedet, til at hjælpe akvariet på vej. dem er jeg ikke tilhænger af. Tag den lange vej. Ja det tager 3 ugers tid men jeg syntes det er besværet værd.
Husk at købe testsæt til at måle PH, NO2 og NO3 med så du kan følge akvariets udvikling, indtil at det er kørt ind så du kan komme fisk i. Når det er klart så køb ikke for mange fisk ad gangen, da det vil vælte dine værdier i vandet.
En anden godt ting er at have et ekstra akvarie ( Karantæne ) til derefter ny inkøbte fisk. Er næsten sikker på at du kan skaffe sådan et for 100 - 200 kr. og de penge vil være godt givet ud og kan i det lange løb, spare dig for mange økonomiske fejltagelser.
( indført sygdomme fra ny indkøbte fisk osv. )
Det er ligeledes også en god ide at have medicin hjemme, så hvis uheldet skulle være ude, du ikke står Lørdag aften med syge fisk. og lukkede butikker.

Til sidst er der kun at sige der er altid hjælp at finde her inde.
Håber at du vil få mange hyggelige timer med fiskene.

fnal — 30. januar 2008, 23:39

sommerfugle cichlider er temmelig sarte overfor vandkvaliteten, men en smuk fisk og ofte en nye falder for...og os gamle...😉
blå delfiner (jo, det er en fisk...😀)...
Desuden ville jeg personligt ikke købe barber, de er ofte stygge ved de andre fisk i akvariet..nogen bisser...

Mvh Nanna

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.