Dogme-akvarier: Nul vandskift, nul nitrat, nul nitrit

I forbindelse med forsøgene med det nye filtermateriale Symbiont, som burde nedbryde nitrat, så man ikke behøver foretage så hyppige vandskift, er jeg nu to gange indenfor den sidste måned stødt på et relevant scenarie. Der er tale om selskabsakvarier, hvor der aldrig eller praktisk taget aldrig skiftes vand, og hvor filtreringen varetages af en almindelig lille powerhead med en minimal delvist tilstoppet svamp - af den type som sælges med starterakvarier.

I begge tilfælde er der tale om mindre akvarier, hvor der går en relativ lille bestand af mindre fisk, og hvor der er en mege rig plantevækst. Det er akvarier, som har kørt i mange år uden omlægning, og som man måske med lidt høflighed kunne betegne som "dogme-akvarier" - altså akvarier hvor der gøres meget lidt eller intet mht. almindelig vedligeholdelse (ruderens, fjerne døde planter etc.). Det oprindelige bundlag af sand/grus i akvarierne kan ikke mere ses, da der er ophobet et flere cm tykt muldagtigt bundlag, som dækker det oprindelige bunddække. Begge akvarier ejes af biologer, som til dagligt arbejder med biologiske processer i jord, plantesystematik etc. Den ene akvarist, som aldrig foretager vandskift, har flere gange testet sit vand for nitrat/nitrit og fundet, at koncentrationerne er så lave, at de ikke kunne måles i den relevante test. Jeg har i går testet vandet i det andet akvarium, hvor der med meget lange mellemrum foretages vandskift - i lange perioder skiftes vandet formodentlig slet ikke. Her var der iht. JBL-testsæt ligeledes nul nitrat og nul nitrit.

Da bestanden i de pågældende akvarier består af mindre og relativt få fisk (10-20 stks i hvert akvarium? - svært at vurdere med alle de planter), kan det selvfølgelig ikke sammenlignes med vores egne cichlidebaljer, hvor belastningen er en helt anden. Men det er da alligevel interessant, at de to omtalte akvarier mere eller mindre er i ligevægt og kun behøver tilsætning af foder og vand for at kompensere for det vand, som fordamper. Foruden de mange planter er det tykke bundlag, som formodentlig inkluderer både iltrige og iltfattige zoner vel en del af forklaringen. Fiskene ser sunde og livlige ud.

Jeg ved, at et lignende princip benyttes i de sumpe/filtersystemer, som f.eks. BioAqua/Flemming ( http://bioaqua-no3.dk/index.asp?id=1 ) fremstiller, men synes alligevel, at jeg ville dele mine oplevelser med disse dogme-akvarier. Med cichlider som graver aktivt og i akvarier, hvor belastningen er højere, er det måske ikke et set-up, som vi kunne benytte. Men lidt interessant er det nu alligevel - ihvertfald for undertegnede, som ikke har eksperimenteret så meget med den slags

De bedste hilsner
Dan

Det er ikke det det samme der sker i det akvarium, i vores cichlideakvarium uden planter er belastningen så stor at der skal, enten vandskift eller en eller anden form for "kemi" til for at fjerne affaldsstoffer.
Det andet akvarium er belasningen så lille at planterne kan "fjerne" affaldet. Affaldet er jo gødning, så lidt tilførsel af vand og høste nogle planter så kører det ok.
I gamle dage, halvtredserne og tredserne var det et minus til bedømmelsen hvis man tilførte luft og filtrerede mekanisk

Mvh Svend Erik
Der ikke er så gammel at jeg havde akvarium dengang, men har fået det fortalt af min far, der høstede 20 - 25 pokaler ved udstillinger og hjemmebedømmelser.

[citat] I gamle dage, halvtredserne og tredserne var det et minus til bedømmelsen hvis man tilførte luft og filtrerede mekanisk [/citat]
Tidligere var dogme-akvarier så en standard og et mål sig selv - nu er det noget, som man bemærker. 😉

Mange hilsner
Dan

Jeg havde iøvrigt et 25L kittet veltilplantet akvarium i slutningen af tredserne, som jeg aldrig skiftede vand på og med et lille luftdrevet filter med lidt hvidt filtervat, der vistnok aldrig blev renset, og som derfor var stoppet det meste af tiden. Jeg erindrer heller ikke, at fisk pludseligt døde i større antal, så vandkvaliteten var vel rimelig. Eller også var fiskene bare superhårdføre. 😮

Mange hilsner
Dan

Jeg har også tænkt over hvordan det egentlig var , og det der udvendige filter brugte jeg også ,dog også med aktivt kul der blev skiftet når vattet blev renset. Jeg erindrer heller ikke de store vandskift men derimod ret mange planter (det har ikke ændret sig så meget) og fisk der havde det godt. Det var Scalarer og labyrintfisk.
Ang. det hårdføre tror jeg godt du kan være inde på noget rigtigt Dan , ihvertfald for de alm. arter tror jeg at der er sket en svækkelse af nogen stammer , feks. visse tandkarper.

Lige præcis labyrintfisk er også oplagte til et miljø, hvor vandet sjældent skiftes. Jeg har en kampfisk gående i 20Log det eneste jeg gør ved det, er at rense indvendige filter en gang pr md. Den hygger sig helt gevaldigt... 😎

Dan, det er almindelig kendt at hvis man finder en naturlig ballance i et selvskabsakvarium, er det faktisk kun nødvendigt at opsumere vand pga fordampning til omgivelserne. Det er især det som man kalder hollandske akvarier hvor fænomenet er udbredt. Jeg ved at den slags akvarier var meget moderne i 70erne, og til og med midt 80erne. Dengang var det oven i købet uden alle de moderne medikamenter, og hjælpeudstyr som vi har i dag. jeg har en gammel kolega, som er tæt på efterløns alderen, og altid har holdt akvarium, og høre ham øse ud af 60 års erfaring er næsten overvældene. Hans største akvarium er et 200L og der bliver aldrig pillet i det, det spiller bare, med nogle neonfisk og et par barber og noget, for som han siger, han er blevet for gammel til alt det roderi, og selv er par guldbarber er sjove at kigge på når man sidder og nyder en pibe tobak. Så især de gamle akvarister er en guldgruppe for os der vil lære mere, og samtidig vil være mere primitive. jeg har faktisk startet en tråd et andet sted for at få historierne frem i lyset, og se om man kan høste noget af erfaringen. En erfaring som man ikke skal undervudere, for flere af dem sidder med en eller anden biologisk viden som er guld værd, og man ikke kan læse sig til i nogen bøger.

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=159772

Og jeg håber meget at der kommer nogle rigtige gode guldkorn i den tråd hen af vejen.

#7 Hæ hæ , jeg kan godt lide den tanke ,godt tilgroede akvarier ,med nogen få fisk der går og hygger sig, mens "far" sidder i lænestolen og ryger pibe:)

Dogmeakvarier har jeg ofte set nogle stykker af efterhånden .

Et af de sjoveste var hos en ung mand på 85 , han havde til sin 80 års fødselsdag fået et 63.l af sine "børn" ( den ældste var 66 ) 🙂


Men nu var han blevet træt af det og jeg måtte få det mod at fjerne alle spor af det. For det første var filtret dødt for flere år siden, men pumpen kørte skam alligevel. Lysstofrøret var og så blinket af et par år tidligere , men akvariet stod tæt på et vindue og jeg skal love for at planter og fisk supertrivedes .

Anubia og hammerslåede cryptoer, havde dannet et netværk i bundlaget så kraftigt, at da jeg ville hive en plante op . så fulgte hele bunden med .

Fisk var der kun 4 stk af . 2 neon som man godt kunne se havde en anseelig alder, og et par ret store, noget ranglede guldbarber

Dette akvarim havde altså kørt i mindst 5 år uden anden vedligeholdelse end at der et par gange var blevet efterfyldt fordampet vand .

Jeg var imponeret. *blink* Anibias gik kort tid efter jeg havde flyttet dem ovenikøbet i blomst .

Istedet for dogme burde man måske kalde det dovneakvarium 🙂

[citat] Istedet for dogme burde man måske kalde det dovneakvarium 🙂[/citat]
Den lader vi stå et øjeblik. Jeg har også hørt om et torturarium, men har vist aldrig selv haft fornøjelsen af at se et sådan....

Mange hilsner
Dan

jeg har selv set flere af den slags akvarier i min tid, og min konklusion er helt klart, at der kan opnås en form for ligevægt, MEN specielt for de mindre akvarier, skal der ikke så meget til, at den delikate balance vælter. Flere jeg kender med sådanne akvarier oplevede efter nogle år - og af uforklarlige årsager- en pludseligt nedsmeltning af fx. deres cryptoryner.
Hvad jeg efterhånden er kommet frem til, er, at virker det, så lad være med at pille for meget med fx omlægning, nye arter mm, men det er jo frygteligt svært. Specielt med alle de nye spændene produkter på markedet.

"Hvad jeg efterhånden er kommet frem til, er, at virker det, så lad være med at pille for meget med fx omlægning, nye arter mm, men det er jo frygteligt svært. Specielt med alle de nye spændene produkter på markedet. "

Det er nemlig rigtigt, køb hellere et akvarie til!

Kender samme historie fra min far,dog ikke så ekstrem udgave. Han er lige gået over til malawi, men før det havde han selvskabsakvarie. Bunden/pumpen var ikke blevet renset 2-3 år og baggrunden var ikke til at se forplanter. I det akvarie levede 2 norsk flag og en eneklt eller 2 rød neon sammen med 1 blå ahli og 1 par blå delfin samt en gibbiceps malle. Efter det er lavet om er der kun 1 blå ahli 1 delfin mallen og en enkelt norsk flag tilbage (som jeg i øvrigt ikke ved hvad laver i han malawi-akvarie 😛). Dog har han efter han lavede akvariet om haft skuffe 1 gang på delfinen.

For at tage den op med labyrintfisk/levendefødende tandkarper har jeg fået fortalt en anden historie. En hvis far havde en rød platy var blevet træt af at se på den enlige fisk så havde havde i en akvariekælder smidt den i et syltetøjsglas med vand fra akavriet og ikke gjort andet ved den end at fylde lidt vand på når det var fordampet. Ingen foder eller andet tilsat. Efter ½ år var han blevet træt af syltetøjsglasset og havde så smidt platyen tilbage i et akvarie, overraskende stadig levende.

Grunden til at disse historier kan fremføres som succesoplevelser, er dels at fisk generelt er meget sejlivede, især overfor forandringer der sker langsomt, som f.eks. ophobning af nitrat over en længere periode, og dels at det eneste kriterium der bliver nævnt her, er at fiskene overlevede *skeptisk*

En af virkningerne ved de "afslappede vandskift" akvarier fra gamle dage, var jo bla. at fiskene sjældent nåede samme størrelse og farvepragt som i naturen, i modsætning til idag, hvor det modsatte ofte er tilfældet, hvilket måske kan tages som en indikation af, at vi er nået til et niveau, hvor vi faktisk kan tilbyde bedre forhold for fiskene, end naturen selv. Desuden var det ofte problematisk at sætte nye fisk i, som ikke var tilvænnet den koncentrerede urin i akvariet, og derfor ofte døde.

Jeg synes at det er interessant at finde ud af, hvad der kan gøres for at skabe akvarier der ikke belaster budgettet, og ikke mindst vores naturreserver, men fikseringen på hvordan man kan undgå at beskæftige sig med sin hobby virker ikke helt logisk....

[citat]
Jeg synes at det er interessant at finde ud af, hvad der kan gøres for at skabe akvarier der ikke belaster budgettet, og ikke mindst vores naturreserver, men fikseringen på hvordan man kan undgå at beskæftige sig med sin hobby virker ikke helt logisk....[/citat]

Nej her er jeg helt enig. Det lyder spændende, men jeg har svært ved at tro på, at fiskene lever optimalt.

Det spændende ved emnet (om det er planteakvarier, gammelvandsakvarier eller moderne nitratfiltre) er jo ikke om man kunne undgå at skulle beskæftige sig med akvariet, men om man kan opnå en fuld biologisk cyclus der tilgodeser fiskenes krav. At fiskene overlever ser jeg nu heller ikke som et succeskriterie i sig selv, men nitratmålinger på praktisk taget 0, det er da til at forholde sig til.

Der er et par rigtigt gode artikler på ?Aquaristik ohne Geheimnisse? skrevet af Dr. Gerd Kassebeer en ?Old school? akvarist der ikke bare dogmatisk følger traditionerne eller de morderne tiltag, men som har lavet et stort stykke arbejde i form af at måle og undersøge tingene systematisk for at klarligge processerne og komme myterne til livs.

http://www.deters-ing.de/Gastbeitraege/Altwasser.htm

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at nitratfiltre, som f.eks. Bio-aqua, eller diverse reaktorer, der findes på markedet, faktisk virker! Spørgsmålet er så, om resultaterne står mål med pris/besvær, i forhold til vandskifte. Som det ser ud nu, er det nok mest et spørgsmål om temperament, men i takt med at priserne på vandforbrug stiger, vil de nok blive mere og mere udbredte.
M.h.t. de nævnte "Dogmeakvarier", er spørgsmålet blot, om man vil acceptere så tyndt befolkede akvarier, som det er nødvendigt, for at de fungerer.
Fælles for de to metoder, er at de ikke virker i akvarier hvor belastningen svinger meget, som f.eks. akvarier hvor fiskene yngler, og ungerne forventes at vokse op, eller deciderede opvækstakvarier.

KJ, jeg deler ikke helt dit synspunkt, ang at fiskene skulle have dårligere vilkår under et dogme akvarie. Men alt er jo relativt, og derfor mener jeg det kommer an på omstændighedderne. Hvis et akvarie med mange planter, og en lille fiskebestand, kan lave en symbiose i akvariet så der opstår en naturlig ballance, så planterne nedbrydder de affaldsstoffer som både de og de få fisk vil lave, så er det jo interessant. Og jeg finder det endnu mere interessant hvordan pokker de gjorde det i "gamle dage" hvor udstyret var forholdsvis beskedent. At nogle kan lave det nu og få neotrale målinger, af ophobning af affaldsstofferne i akvariet ser jeg blot som et bevis for en urgammel viden om en dengang uforklarlig ballance. Men ok der findes nok nogle ikke helt så vellykkede eksempler med puha i vandet 😀:D:D:D

#18
De nævnte "Dogme akvarier" er helt sikkert udmærkede levesteder, blot med en langt lavere tolerance for belastning. Jeg refererer til de, førhen almindeligt udbredte akvarier, som simpelthen enten var forsømte, eller ramt af datidens manglende forståelse for biologisk filtrering. Det de gjorde i "gamle dage" var at de accepterede, at deres fisk ikke udviklede sig optimalt, og begrænsede sig til at holde de mest sejlivede arter...😎.
Det skal her bemærkes, at "gamle dage" faktisk er længe siden! Allerede i starten af 70`erne, som er det tidligste jeg selv kan tale med om, var forståelsen af det biologiske kredsløb vidt udbredt, og kun Nitratfilteret er faktisk kommet til siden (på dette område), bortset fra nogle raffinementer m.h.t. hvordan man skruer sin nitritfiltrering sammen.

#19: Tja . akvarismen har vel udviklet sig i retning af, at man skal være en blanding af biolog og den lille kemikker for blot at holde et par guppyer.

Men det er vel også fagre nye forbrugsverden der pådutter os en masse brugelige og ubrugelige ting , og påstår at vi ikke kan undvære disse , for at drive en forholdsvis simpel hobby , som fint kan overleve ved at overholde nogle få regler som : Vandskift osv .

I 70erne måtte man endelig ikke skifte vandet , for det gamle vand var guld værd for fiskene . I dag ved vi heldigvis bedre og derfor er det vel også som KJ nævner en udemærket ide med nytænkning , også i denne hobby .

Udover Discus og rød neon var der vel egentlig heller ikke andre fisk på markedet der hørte til de såkaldte sarte fisk .

Guppyerne var nogle knallerter der tålte alt , og rød neon kradsede af bare man kigge forkert på dem . Det underlige er at i dag , der er det rød neon som er yderst hårdfør og guppyerne der skrider i svinget .

Men sådan er der jo så meget 🙂

Keep it simple:)

Det er ret spændende, det her.

Alle kan vel få det til at virke med et komplekst setup, men kompleksitet for kompleksitetens skyld gavner kun kompleksiteten. Der er kompleksitets snobberi i alt, og selvfølgelig også her.

Hvis det er muligt at opnå det samme med et simpelt setup, så vil det da efter min mening være klart sjovere.

Personligt synes jeg, det bedste ved hobbyen er at iagttage fiskene og få noget ud af det yngel, der kommer. Vandskift og den slags bliver aldrig en af mine favoritbeskægtigelser. Det er vel derfor, man kalder det hobbyfisk. Ellers er det vel mere en skifte-vand-og-måle-værdier hobby:D

Det er jo også sjovere at spille fodbold end at slå græsset:P