hvem bestemmer det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tøzen — 7. december 2007, 22:14

hey har fået noget negativ bemærkninger i forhold til antal fisk jeg holder i mine akvaruimer og ville lige høre så...
hvor kan man læse reglerne for hvor mange fisk af de forskellige arter der må gå i hvilket akvaruim. for for at være ærlig syntes jeg ikke mine fisk mishandles, de vokser og trived fint, og ved ikke om når folk skriver om det er deres personlige mening eller der findes nogle ta der støtter det de siger.
det er ikke for at gøre folk sure jeg skriver dette, er bare forvirret over hva reglerne endelig er?*blink*

maciej — 7. december 2007, 22:16

en tommefingerregl siger 1cm pr liter
men er du god til at skifte vand og rense pumper osv. så kan man sagtens have flere fisk end 1cm pr liter.

i mit 32L har jeg 71 små ancistruser fra 1-2,2cm men jeg skifter så også 50% vand hver dag

tøzen — 7. december 2007, 22:21

ja okay, det er jo også det.. syntes det er forvirende det hele for i mit 160 liters har vi sekv diskos der er vel 60 cm fisk i alt.. er det så for lidt????

Bruger #818377 — 7. december 2007, 22:25

Lige præcis Discus kan du ikke bruge 1cm pr liter reglen fordi det er en fisk der kræver langt mere plads. Blandt andet fordi den skal fodres godt. 160 liter er alt for lidt til discus hvis du spørger mig. Skulle jeg selv have discus ville jeg under ingen omstændigheder gå under 530 liter. Discus bliver meget store med tiden. Discus, scalare, større clchlider generelt kan du ikke bruge 1cm pr liter reglen, den kan kun bruges som en tommelfingerregel for selskabsfisk efter min mening.

Lois — 7. december 2007, 22:30

#1 De fleste bøger hvor akvariefiskene blir beskrevet, og også her på siden i artsbeskrivelser -står beskrevet hvor stor den pågældende fisk bliver og ofte også mindstestr. af akvarie det kræver for at holde fisken.

Discus7000 — 7. december 2007, 22:46

discus er en stime fisk .... så de må da være meget små hvis de går i et 160 l
og det kan jeg jo så se i din profil at de ikke er og at du har proppet 6 discus og en masse andet ned i 160 ....... du skal vidst til at se dig om efter en ny lejlighed til dem

stonny — 8. december 2007, 00:13

Tommerlfingerregel for discus siger 50 l pr. fisk, altså i dit tilfælde 300 l. Desuden siger alle discuseksperter, at absolut minimum er 200-250 l, hvis man vil holde discus. Det samme gælder scalare som du har i et 54 l! Husk at fisk vokser! Scalarer og discus er fascinerende og flotte fisk. Men de små 5-7 cm scalarer, man ser i enhver akvarieforretning, bliver 25-30 cm i højden. Du skriver, at dine fisk trives og vokser fint, det er jo fremragende, men dine discus og scalarer bliver ikke ved med trives, når de vokser op. Man kan sagtens holde små scalarer og discus i små akvarier, men når de vokser op, skal de, som Discus7000 skriver nok have en flyttedag. Det her er ikke skældud eller brok, men betragt det som forbrugeroplysning, og måske en lille henstilling til at sætte sig lidt bedre ind i fiskenes biologi og størrelse, inden man anskaffer dem 😉

jery — 8. december 2007, 01:23

Jeg vil nu mene, at dine fisk ikke som anført "trives fint", eftersom du ikke giver dem bare nogenlunde acceptable leveforhold; du vil slet ikke opleve de forskellige arters naturlige adfærd (så naturlig, som den nu kan blive i et glasbur).
Det er ikke noget problem at putte en masse fisk ned i et lille akvarium, bare skift vand og skift vand og skift vand - men "vi" holder vel ikke akvarier for at overgå hinanden i antal fisk per liter vand, snarere for at få et lille stykke natur ind i stuen til daglig fornøjelse.

bobbi — 8. december 2007, 05:05

Hej Tøzen!

Der er mange "regler" og meninger om antal fisk i forhold til
størelsen på akvariet. Selv bruger jeg et regneark, som jeg har
fundet på nedenstående "adresse".

"Formlen" tager udgangspunkt i akvariets overfladeareal - altså længde*bredde.
Akvariets volumen/antal liter anvendes ikke i denne model.

Hvis du vil bruge det, så er det størrelsen på de udvoksede fisk du skal anvende.

http://www.akvarieleks.dk/fisk.htm


.

Cichla — 8. december 2007, 07:02

Hvem bestemmer det?
[citat]..det er ikke for at gøre folk sure jeg skriver dette, er bare forvirret over hva reglerne endelig er?[/citat]
Der findes ingen endegyldige regler for, hvor mange fisk du kan have i xx antal liter akvarium eller hvilke fisk, der kan gå sammen. Spørger du andre får du mange forskellige svar, det bedste er at lære selv at vurdere hvilke og hvor mange fisk, du kan sætte sammen.

Et par simple retninglinier kan hjælpe dig på sporet:

- Det er ikke spændende at betragte et akvarium, der er overfyldt med fisk.
- Hellere for få fisk end for mange.
- Læs om fiskene inden anskaffelse.
- Tænk dig om en ekstra gang, inden du køber nye fisk.
- Får du alligevel købt for mange fisk, kan de afhændes igen.
- Brug din sunde fornuft, i stedet for at lade dig rive med af nyhedens interesse.
- Det kan være fint at spørge andre, men lær at vurdere selv.
- Det er dit eget ansvar, at akvariet er seværdigt og fiskene trives.

bimmer — 8. december 2007, 07:27

jeg vil også sige lige som Cichla... det er fiskenes temperament der bestemmer.. og ellers hvilke arter du vælger ud fra.. det skal være såen at fiskene har en "naturlig" adfærd og ikke virker stresset... jeg har ved lejligheder sammensat cichlider og scalare i mine baljer hvor de burde kunne enes men der opstod stres og kampe som egentligt ikke burde være der.. feks så har jeg en 720L med Satanoperca jurapari 2.3 og Bujurquina vittata 3.2 og scalare manacapuru 1.1 og scalare gyjana 2.3 og Geophagus steindachneri 1.1 det hele fungerede fint og alle fiskene er fuld voksne men så satte jeg en hun-steindachneri mere ned til hannen og BANG han flippede helt ud hannen alle fik lige et slag eller flere over nogle dage indtil min scalare manacapuru han satte ham hårdt på plads.. der skal ikke meget til,før det går galt.*rødmer*

morkaren27 — 8. december 2007, 10:01

Lige nu har jeg også for mange fisk i mit ene akvarie, da jeg har måtte nedlægge det ene af mine 200 l. Det er jeg meget ked af da det er meget mere forvirrende, fiskene ændre adfærd, og slet ikke så harmonisk som det var engang. Derfor skaffer jeg mig osse af med en hel del af mine fisk.
Som sagt længere oppe, kommer man ikke til at se deres naturlige adfærd, hvis forholdende ikke er nogenlunde ordentlige for de typer fisk man har.
Men jeg syntes dog at hvis man har sat sig godt ind i fiskenes behov, og man selv mener at man kan være bekendt at lade andre se ens akvarie, må det jo være godt nok

mvh morkaren

tøzen — 8. december 2007, 12:51

nu siger i skaffe jer af med fiskene, for jeg har overvejet at skaffe mig af med mine scalaere.. vil en dyrehalndler godt tage sådan nogle igen eller bytte dem til noget andet eventuelt?

tøzen — 8. december 2007, 13:12

har lige været ind at kigge på arts beskrivelse og han skriver.
Når de først er voksne og parret ud, er et par en ?flok? og trives fint uden andet selskab.
Jeg vil anbefale 8 ? 9 stk 10 cm fisk i et 250 liters. Lidt flere hvis de er mindre.
og vi har 2 12 cm og 4 8 cm 160 liters.. altså hvor er logikken i det så. så ville 10 i et 250 liters da også være ALT for meget

kjaer — 8. december 2007, 13:26

Det har ikke kun noget at gøre med hvor mange du har. Det er bare det at et 160 liter kun er 40 cm højt og discus bliver ca 20 cm i diameter. Med bundlag er der måske kun 30-35 cm tilbage... Så har dine discus ikke særlig meget plads at svømme på i højden.

Bruger #980915 — 8. december 2007, 13:44

[citat]nu siger i skaffe jer af med fiskene, for jeg har overvejet at skaffe mig af med mine scalaere.. vil en dyrehalndler godt tage sådan nogle igen eller bytte dem til noget andet eventuelt?
[/citat]

Det vil han måske. Du bliver nødt til at spørge dyrehandleren.

tøzen — 8. december 2007, 13:52

okay. det vil jeg prøve så.
ja jeg ved godt diskos vokser... vi har også planer om et større akvarium i fremtiden, men lige nu bor vi i lejlighed og der er det svært at have større end det vi har, men altså hvis man bare sørger for at fiskene ikke bliver for store til akavriumet så er det i orden. vi har lige byttet et par som var for store til et mindre par.

Bruger #818377 — 8. december 2007, 22:09

Erm....Sørger for at fisken ikke bliver for store til akvariet?? Det kan man ikke rigtigt, eller det vil sige hvis du meget sjældent skifter vand vil nitrat hæmme deres vækst, men det må siges at være synd for fiskene. Dine discus vil vokse som de nu gør hvis du skifter vand jævnligt. Hvis jeg var dig, ville jeg give dine discus tilbage til dyrehandleren, og så vente til du en dag får et stort akvarium du kan have dem i. Jeg kan rigtigt godt forstå at du gerne vil have discus....De er flotte og fulde af personlighed, men 160 liter er simpelthen for småt. Det er muligt at 530 liter som jeg skrev i mit første indlæg lyder voldsomt, men det mener jeg faktisk ikke at det er når man tænker på hvor store de bliver, og at mange typisk også gerne vil have en stimefisk gående sammen med deres discus.

Bruger #818377 — 8. december 2007, 22:11

Ahh så lige nu at du bytter dem til mindre fisk. Det er bedre end ingenting, men jeg mener stadig det bedste og nemmeste for dig ville være at satse på en anden fiskeart indtil du har et større akvarium.

Bruger #381101 — 11. december 2007, 00:04

[citat]hey har fået noget negativ bemærkninger i forhold til antal fisk jeg holder i mine akvaruimer og ville lige høre så...
hvor kan man læse reglerne for hvor mange fisk af de forskellige arter der må gå i hvilket akvaruim. for for at være ærlig syntes jeg ikke mine fisk mishandles, de vokser og trived fint, og ved ikke om når folk skriver om det er deres personlige mening eller der findes nogle ta der støtter det de siger.
det er ikke for at gøre folk sure jeg skriver dette, er bare forvirret over hva reglerne endelig er?*blink*
[/citat]

Dyreværnsloven siger blandt andet dette:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.


Det vil sige, at hvis en fisk ikke vokser som der skal, så bliver den ikke behandlet forsvarligt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.

Danmarks samling af artsbeskrivelser, sygdomme, planter og forum-arkiv til akvariet.

Cookieindstillinger