35 sek. video af Carinotetraodon travancoricus - test
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bruger #687873 — 26. november 2007, 22:53
Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.
Kareelia — 26. november 2007, 23:10
Hvad giver du dem at spise?
Vi har prøvet at holde dem, men endte med et blågrønalge-helvede, som vi tror var forårsaget af de røde myg vi gav dem...
..og en anden ting: Må man ikke se et billede af hele akvariet? -det ser meget lækket ud det man kan se på klippet.. Trods technicolor udgivelsen 😉
Bruger #818377 — 27. november 2007, 06:44
Fine film du har lavet. Tillykke med iMac'en, den bliver du glad for (har selv en).
Bruger #687873 — 27. november 2007, 08:38
Jeg fodrer dem med røde myggelarver - men ikke mere end...tja.... øh.... de får ca. 4-5 larver hver.... slag-på-tasken. Derudover dropper jeg små snegle fra de andre akvarier ned til dem engang imellem, og de rotter sig også sammen om at tage på rejefangst! Her den anden dag nåede jeg lige at spotte en temmelig stor cherry-reje blive delt mellem 2-3 kugler, ved dog ikke, om rejen var død i forvejen, eller der simpelthen var tale om en fælles frontal-angreb! Der er dog én kugle, som ikke tager føde fra min hånd overhovedet! Den kigger fuldstændig uforstående, når en rød mygge-larve sejler forbi dens snude .... Så jeg må gå ud fra, at den klarer sig med snegle og rejer 🙂
Bruger #687873 — 27. november 2007, 08:44
Tak for det .... nu er det jo kun den ene af dværgkugle-fiske-filmene i You-Tube-vinduet, jeg kan lægge navn til - og det er bestemt ikke med stolthed! Jeg må vist undersøge, om der er noget, jeg kan gøre med det lys, når jeg optager video med cameraet .... eller tager billeder med det!
Og iMac'en .... ja, ved du hvad! Den ka' da nogle ting .... visuelt er det simpelthen så fedt! Og man skal også lige vænne sig til den lidt anderledes tankegang i tingene, set i forhold til PC'en. Der går nok noget tid endnu, inden jeg er helt dus-med-dyret 😉
Kareelia — 27. november 2007, 08:56
Ja, de er lidt krævende! -derfor er det også imponerende at du kan holde deres hjem så fint!
Sidstnævnte kugle lyder fuldstændig som den 8-tals kugle vi har boende! Den fatter simpelthen ikke forskellen på en knust snegl og den teske sneglen serveres på! 😛
Hvis du har en lille aflægger af den Pogostemon helferi er Søren og jeg glade aftagere d 1. december! 🙂
Bruger #687873 — 28. november 2007, 08:27
Som det ses, trives mine Heteranthera zosterifolia ad H...... til 🙁 og jeg har opgivet at finde ud af hvorfor - så dér skal jeg snart have fundet en afløser...
Jeg snupser lidt helferier med til dig på lørdag 😉
Bruger #818377 — 1. december 2007, 21:52
Wow hvor er det flot det akvarium :-) !! Kan du sige lidt om bundlag, lys, co2 gødning etc... ?
Bruger #818377 — 1. december 2007, 21:54
Bruger #687873 — 1. december 2007, 21:56
Mange tak 🙂 Der står det meste i min profil - men kan da lige tilføje, at jeg gøder dagligt med 2ml Tropica Aquacare og 4ml EasyCarbo (flydende kulstof). Bundlaget hedder Orbit og er 1-2mm stort...
Bruger #818377 — 1. december 2007, 21:58
stonny — 1. december 2007, 23:34
Flot bajle!
Med den interesse for kuglefisk - kan man vel påstå, at du er kugleskør 😀;)
De Heteranthera zosterifolia du gav mig, er så småt ved at komme i gang i et 54 l. Jeg har det på samme måde med javabregner. De får sorte pletter og bliver grimme, selvom de får gødning og CO2, øv. Har stillet dem i fuld lys uden held, i skygge uden held, i et andet akvarium uden CO2 uden held. Det er åbenbart vores lod her i livet at have en hadeplante *doh*
Bruger #687873 — 1. december 2007, 23:38
Bruger #818377 — 2. december 2007, 08:41
Har du lidt flere detaljer til hvordan du lavede din lampe? Den ser fin ud. Er de der kompakte T5 rør svære at få fat i, og hvordan er udvalget egentligt?
Bruger #687873 — 2. december 2007, 09:45
Compact t5 rør er bestemt ikke svære at få fat i, og der findes så vidt jeg ved et pænt udvalg. Prøv lige at lave en søgning på det, mener faktisk også at AntiPjerrot for rimeligt nyligt i én eller anden tråd oplyste om forhandlere og udvalg. Hvis du ikke finder noget, så vend lige tilbage! 🙂
Jeg forsøger lige i mellemtiden at få fat i lampe-billeder og beskrivelse ....
Lihn — 2. december 2007, 10:50
Som det ses, trives mine Heteranthera zosterifolia ad H...... til 🙁 og jeg har opgivet at finde ud af hvorfor - så dér skal jeg snart have fundet en afløser...
Jeg snupser lidt helferier med til dig på lørdag 😉
[/citat]
Hvor ser det altså bare rigtig godt ud Kirsten 🙂
- fine hyggelige kugler 😉
Bruger #687873 — 2. december 2007, 11:06
Lihn — 2. december 2007, 11:30
Hehe, de er måske nogle rigtige bisser 🙂
Kareelia — 3. december 2007, 18:31
Min kuglefisk er jo en lidt anden art, -som kræver brakvand.. Dvs det er noget af en udfordring at få det til at se kønt ud! (Jaja.. verden er fuld af undskyldninger, -og man får sk.... da præstationsangst når man ser dine kreationer!😉
Bruger #687873 — 4. december 2007, 16:21
Har du eller andre forresten et forslag til en afløser for Heteranthera zosterifoliaen?? Og evt. .... måske.... også for Pogostemon stellataen? Synes jeg er kørt lidt fast for nye ideer .... PH'en skal ideelt set være 8 af hensyn til fiskene, jeg kan dog kun få den op på 7,5...
kjaer — 4. december 2007, 16:44
Kareelia — 5. december 2007, 22:02
But let us know! 😉
stonny — 5. december 2007, 23:33
Hej Kirsten. Hvad med nogle med lidt farve? Nesaea pedicellata, Alternanthera reineckii 'Pink', Proserpinaca palustris og Rotala rotundifolia kunne være et nogle forslag.
Bruger #687873 — 6. december 2007, 08:40
Karina: OK - men bruger du slet ikke regnvand i dine baljer? Regnvand her på stedet ligger og svinger mellem 5,6 og 5,8 lige for tiden, selvom jeg godt ved, det teoretisk burde være 7 (Steen 😉), men der må være nogle syrer undervejs på regnens vej, der bliver taget med ned. Trærødder og blade skulle efter sigende også være med til at sænke PH... Men i mit 128L bruger jeg udelukkende hanevand, som ligger helt stabilt på 7,8.
Steen: Tak! Tror da sørme, jeg vælger Rotala rotundifolia 🙂 Dels fordi jeg ved nærmere eftersyn synes, den er vældig smuk, dels burde den jo være til at få fat i, og sidst men ikke mindst - den er ifølge Tropica ikke en "svær" plante, ligesom den vokser hurtigt, hvad jeg specielt har brug for i dette akvarium af hensyn til mine lidt territoriale kugler! Så jeg vil starte med at lade den erstatte HZ, og måske efterfølgende lade den overtage pladsen fra PS også.... nu må vi se.
Men derudover har jeg forhåbninger om inden så længe at modtaget noget Taxiphyllum sp. - Flame Moss. Det glæder jeg mig til! Derfor overvejer jeg at indskrænke Pogostemon helferierne til venstre, fjerne alle PH'erne til højre, lave et tæppe af Flame Moss'en og dermed vil Nymhpeaen komme mere til sin ret, ligesom man også vil kunne se den aflange rod, der pt. ligger gemt inde bagved 🙂
Ihhh.... det bliver da spændende - så skal jeg bare lige finde på ét eller andet ...øh..."tæppelignende" jeg kan plante Flame Moss'en i/på. Gad vide, om der findes noget til det formål - jeg tænker på noget filt-agtigt eller andet porøst, flytbart materiale?? Måske kan det slet ikke lade sig gøre, har jo aldrig set mossen live, men jeg må jo bare finde på ét eller andet 🙂
Kareelia — 6. december 2007, 11:40
Vi har stråtag på huset, så dermed ingen tagrende der ville hjælpe med regnvandsopsamling.. Men vi overvejer at etablere noget når vi engang får bygget garage/skur.. Indtil da må vi bruge osmosevand.
Jeg glæder mig til at se hvad du finder på med de mosser! Vi ærgrer os over at vi ikke plagede lidt peacock ud af anitabritt til mødet, men så må vi få aflæggere af dig når det engang bliver for voldsomt hos dig, ikke?
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.