Opgave...!!! Lidt hjælp måske...!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ole Rasmussen — 7. december 2004, 15:19

Hej jeg er ved at skrive en biologirapport, om Kribensis, men så er jeg kommet til et punkt i min rapport.. 'slægt'...
Kan i fortælle mig om de kribensis arter vi har, om de er fanget eller om de er blevet krydset, så man kar fået nogle forskellige resultater ud af det...!?????

De arter jeg har fundet er dem her:

P. pulcher
P. subocellatus
P. taeniatus
P. “albino”

Men så har jeg et lille problem, der er noget her de kalder underarter, på nettet.... Det er tysk, så jeg ved ikke om jeg kan bruge det i min rapport...!

http://www.zierfischverzeichnis.de/ordnungen/perciformes/labroidei/pseudocrenilabrinae/pelvicachromis_taeniatus.htm

"Bandawouri"
"Dehane"
"Kienke"
"Lobe"
"Lobe-Rot"
"Lokoundje"
"Molive"
"Muyuka"
"Nigeria Gelb" (zwischen den Städten Benin-City und Onitsha, sowie Calabar)
"Nigeria Gelb" (zwischen den Städten Benin-City und Onitsha)
"Nigeria Rot"
"Nange"
"Nyete"
"Wouri" (Nkwoh-Fluss)


er der nogle der kan oversætte det der er på tysk, til dansk...???? :-) 😮) :-) (Det er underarterne, til Kribensis)


håber virkerlig i kan hjælpe....!!!!!!!! 😮)

Mvh Ole R.

GS — 7. december 2004, 16:21

Hej Ole
har været inde på siden og kigge
og alt det med underarterne er alle navne hentyder til hvor de kommer fra og er opdrættede/krydsninger af andre kribensis, der hvor der mangler billeder vil manden gerne have nogle da hans egne er for dårlige
håber du kan bruge det til noget
Gerner

Ole Rasmussen — 7. december 2004, 16:33

Dvs. at der ikke findes underarter for Kribensis...? 😮)

viggo0 — 7. december 2004, 19:14

hej,

under/overarter findes inden for alle dyregrupper, der findes, Fx: så er rudskallen under/overart til den guldskallen der også findes i denmark. Altså er underarter dyr der er nært beslægtet med det pågældene dyr (i det her tilfælde rudskallen), D.v.s. at dine underarter til Kribensisen (kun) nært beslægtet med Kribensis og altså ikke en Kribensis.

ps: jeg håber det gav mening ;D


venlighilsen Frederik.

Janne — 7. december 2004, 19:53

Hej Ole!
De navne, der er nævnt på hjemmesiden, er vist ikke deciderede underarter, men snarere er der tale om forskellige fangststeder og/eller opdrætsformer. Og det er Pelvicachromis taeniatus, det handler om, ikke P. paleatus (=Kribensis). Mig bekendt findes der ikke nogen beskrevne underarter af Kribensis. Ikke dermed sagt, at den ikke har underarter, men de er ikke videnskabeligt beskrevet (endnu) hvis de findes. Til gengæld findes der garanteret forskellige stammer fra forskellige fangssteder. Men mange af de Kribensis, der er i butikkerne er tilfældige kryds mellem forskellige fangssteder, der forlængst er blevet glemt. Deres oprindelse er med andre ord meget usikker.

Et eksempel på art/underart: En killifisk ved navn Aplocheilus dayi forekommer i to underarter, den der først blev beskrevet hedder Aplocheilus dayi dayi og er nominatformen (betyder bare, at det er den "normale", først beskrevne form). Den anden underart hedder så Aplocheilus dayi werneri. Tror endda, de er blevet til to selvstændige arter? Hele artsbegrebet er tit meget flydende, da inddelingen i arter er noget kunstig; der findes mange gange overgangsformer mellem to såkaldte arter, hvilket gør det svært at definere, hvor den ene art slutter og den anden begynder.

Eksempel på forskellige fangssteder: En art som Julidochromis transcriptus kan man enten købe som opdrættet, hvor man måske ikke ved, hvor forældrene stammer fra, eller man kan købe vildtfangede, der så kaldes Julidochromis transcriptus "Kalemie" eller "..et eller andet...". De er forskellige fra fangststed til fangststed, men ikke så forskellige, at man har villet give dem status af underarter eller selvstændige arter - endnu! Det kan måske ske, når eksperterne undersøger dem nærmere.
Håber du kan bruge det her til noget! Kom vist til at gå lidt i selvsving...
MVH Janne

Ole Rasmussen — 7. december 2004, 20:03

En smule *G* men det er nok også det der skal til for at få andre til at forstå det...!!!

men jeg vil gerne vide om de her stammer fra hinanden eller om det er såkaldte underarter, eller hvad man nu skal kalde dem...

P. pulcher (alm. kribensis, som vi kender den)
P. subocellatus (MEN HVAD MED DEM HER HVOR STAMMER DE FRA) og er det dem man kalder underarter???
P. taeniatus (MEN HVAD MED DEM HER HVOR STAMMER DE FRA) og er det dem man kalder underarter???
P. “albino” (albino udgave)

Janne — 7. december 2004, 20:15

De første tre du nævner, er selvstændige arter. Nr 2 og 3 er altså en slags "fætre" til vores Kribensis. P. "albino" er en fremavlet variant, sandsynligvis af Kribensis'en.
For at være en underart, skal fisken have tre navne, jvf ovenstående med Killifisken. Hvis det skal være helt rigtigt, skal navnene være skrevet med kursiv. Når en fisk hedder f.eks P. pulcher "Et-eller-andet", er det ikke en underart, men en variant, fra et eller andet fangststed, og navnet sættes i ' (enkelt ', ikke "), og skrives med stort.
Ups, nu gjorde jeg det igen! Men det her er noget af det, jeg virkelig har fået tæsket igennem i mit studie... Så hvis du mangler regler for navngivnig af fisk, så er det her...!
Janne

Janne — 7. december 2004, 20:25

Ups, min lærer ville slå mig, hvis han så det, jeg lige har skrevet; jeg kom sgu til at sætte varieteten i dobbelt anførselstegn! Det må man ikke... Fy Janne... Så altså, det hedder P. pulcher 'Et-eller-andet'...
Janne

Ole Rasmussen — 7. december 2004, 21:05

okay.. Janne mange tak..... men hva laver du da mht. uddannelse..?
undskyld jeg er lidt nysgerrig...!! 😮)

Janne — 7. december 2004, 21:26

Jeg læser på Landbohøjskolen (Hortonom-uddannelsen), og har taget en masse botanik-kurser; heldigvis gælder de samme navngivningsregler for fisk som for planter! Og velbekomme, det er altid rart at få luftet sin kæphest, hehe...
Janne

Ole Rasmussen — 7. december 2004, 21:32

jaja jeg mente tak for hjælpen med dit matriale, håber ikke du har misforstået mig... hehe... hva troede du da..?

Janne — 7. december 2004, 21:56

Jeg troede det du mente! Er bare lidt sprogspasser, det har været en lang dag...
Det er rart at hjælpe, når jeg kan se, at det er noget folk kan bruge. Og så er det med navngivning noget, alt for få folk gider høre om/på *LOL*. Min familie får sådan et fjernt blik i øjnene, hvis jeg begynder at snakke navngivning og lign., både med fisk og planter... "Min familie forstår mig ikke!".
Janne

Ole Rasmussen — 8. december 2004, 21:06

Nu har jeg så et spørgsmål til... hvis man kalder en plante 'Fagus sylvatica' så er 'Fagus' = arten, men 'sylvatica' = sorten... så kommer mit spørgsmål så, hvad kalder man så 'sorten' hos fisk..????

Janne — 8. december 2004, 23:25

Der er jeg jo så lige nødt til at rette dig, hehe... Fagus er slægtsnavnet, og sylvatica er arten! Når vi tager Kribensis, er det altså Pelvicachromis-slægten, den tilhører, sammen med andre arter (P. suboccelatus, taeniatus m.fl.) og pulcher er atsnavnet for den.
Dvs Fagus sylvatica 'Rubra' er et træ i Fagus-slægten, sylvatica gør at vi ved, det er den almindelige Skovbøg, vi snakker om, og 'Rubra' er en rødbøg, man har udvalgt til at dyrke for farvens skyld.
For at vende tilbage til fiskeverdenen, kan vi tage en Guppy. Den tilhører familien Poecilidae, de Ungefødende Tandkarper. Slægten hedder Poecilia, og artsnavnet er reticulata. Hvis der er en sort, bliver det Poecilia reticulata 'Venezuela', f.eks. Der er flere andre arter af Poecilia, hvoraf nogle kan krydses med Guppy og andre ikke... Det gør unægtelig det hele noget mere rodet, når de sådan krydser!
Man gør ofte det, at man tilføjer navnet på den person, der først beskrev arten (autor), så man er helt 100 på, hvilken art man taler om. Så er slægts- og artsnavn skrevet i kursiv, mens autornavnet er med alm bogstaver, og starter med stort. Det bliver så til Pelvicachromis pulcher (Boulenger). Når Boulenger er i parentes, er det fordi han var den første der beskrev fisken (i 1901), men han havde placeret den i en anden slægt. Det blev senere rettet, men Boulenger skulle stadig have æren...
MVH Janne

Ole Rasmussen — 29. december 2004, 22:47

Hej hva spiser Kribensis egentlig i naturen, jeg skal bruge det i raporten, i bøger står der godt nok at den er altædende, men det er vel i akvarier...!


Mvh. Ole

Janne — 29. december 2004, 23:03

Det er den vist også stort set i naturen; dvs alt hvad der har den rigtige størrelse og ikke smager grimt... Sådan noget som insekter, orme o lign, der falder i vandet, vandinsekter af forskellige slags, insektlarver (myggelarver o. lign.), små fisk, små krebsdyr (rejer, dafnier mm.). Tror også den tager lidt grønt.
MVH Janne

Ole Rasmussen — 29. december 2004, 23:08

Mange tak... det er altid rart med et hurtigt svar...!! 😮)

thues — 30. december 2004, 06:05

Janne har helt ret m.h.t. de latinske navne. Fr yderligere at forvirre, er der i øjeblikket en debat om hvorvidt guppy hører til Poecilia-slægten (sammen med op mod 40 molly-arter) - eller om de skal i en slægt for sig, og dermed skifte latinsk slægsnavn (til Lebistes - som de også har heddet før i tiden).
---
I givet fald er det ikke de eneste fisk, som har skiftet navn. Og det kan bestemt virke forvirrende.

De venligste hilsener
Thue

thues — 30. december 2004, 07:50

I øvrigt kan et tredje ord i et navn også betyde en underart. F.eks. guppyer igen (men det gælder overalt). Tenna-guppyer og Endlers guppyer er variationer i naturen. Måske er det også underarter - for eksempel Poecilia reticulata endleri - der så er en underart (endlers), mens den alm. guppy så vil hedde Poecilia reticulata reticulata (Normalt springer man i sådanne tilfælde bare det sidste ord væk) - og den alm. guppy er så nominatformen. Det betyder i praksis bare, at det er den, som er opdaget først - i hvert fald videnskabeligt.
----
Princippet er helt det samme for de Kribensis, Ole arbejder med p.t.
Systemet gælder fisk, fugle, pattedyr, planter - ja faktisk overalt. En underart vil ofte - men ikke altid - blive opkaldt efter det sted, den er fundet/lever. Det hele forvirres så yderligere af, at man nogle gange hæfter en stedbetegnelse på en lokal variation på som tredje led - selv om der faktisk IKKE er tale om en underart. Selvfølgelig er inddeling i både arter og underarter også meget et definitions-spørgsmål.
På trods af uklarheder m.m. synes jeg dog, der er en fin logik i selve systemet. Og en eller anden form for internationalt forståeligt system er nødvendigt.

Janne — 30. december 2004, 18:24

Fandt også lige en rigtig god artikel om hele det zoologiske system her på siden; under artikler - fisk. Den hedder Akvariefisk indsat i det zoologiske system. Den forklarer det hele, ret grundigt endda. Så kan du også bruge den som direkte kilde i din rapport; det er jo bedre end bare "der var en der sagde...".
MVH Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.