Sygdom..?? eller?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hanxa — 13. februar 2005, 18:59

Har et 112 L akvarium hvor jeg har blå dværg regnbuefisk og 2 sugemaller samt alm. neonfisk, for 2 dage siden kom der 2 små scalarer ned til dem, og i dag har flere af mine fisk hvide pletter, der nærmest ligner små luftbobler på sig. er der nogen der ved om det er en sygdom? hvilken? og hvad jeg kan gøre?? det er neonfiskene der er hårdest ramt, der er kun enkelte af disse "luftbobler" på en af regnbuefiskene.

på forhånd tak for hjælpen

immortalis — 13. februar 2005, 19:22

DU har sandsynligvis fået "hvide pletter" også kaldet fiskedræber.
Du skal hurtigst muligt have fat i noget medicin til dem, da fiskedræber smitter og breder sig MEGET hurtigt.
hehe...er desværre selv lige gået igang med en behandling....

Hanxa — 13. februar 2005, 19:24

jeg takker for svaret, nogen der kan anbefale hvad man skal gøre/købe for at slippe af med de hvide pletter? er rimeligt ny i faget og har aldrig oplevet sygdom før!!

immortalis — 13. februar 2005, 19:29

Der er flere midler der virker effektivt mod hvide pletter.
Det jeg bruger hedder Punktol, og virker hurtigt og rimeligt sikkert, typisk med synlige resultater efter 24 timer.
Du kan også bruge Tetra ContraIck eller Faunamor, disse tager dog noget længere tid for at virke, så kan du se mange pletter vil jeg anbefale Punktol.
Midlerne kan købes hos langt de fleste akvariehandlere, og koster mellem 60,- og 120,- kr...

Hanxa — 13. februar 2005, 19:32

ok, skal det bare ned i vandet? hvad med temperaturen skal den forblive den samme? og hvad med planterne tager de skade af behandlingen?

immortalis — 13. februar 2005, 19:36

Yes, punktol kommer i flydende form - der drypper du bare 1 dråbe pr 2 liter vand ned i akvariet. Tag din pumpe fra mens du behandler - du kan evt. have den kørende i en spand vand, for at bibeholde bakteriekulturen i filteret.
Punktol skader ikke planterne, heller ikke ved overdosering. Det eneste du skal passe på med, er dine maller - de kan godt være lidt følsomme overfor behandlingen, så start evt. med halv dosis, og fyld langsomt efter hvis du kan se at dine maller ikke opfører sig alt for unormalt.

Hanxa — 13. februar 2005, 19:41

jeg siger tak for hjælpen, havde allerede forestillet mig fiskedød, nye planter og ny opstart, min aften er nu lidt reddet 🙂

nu må den fiskehandler da gerne snart åbne...

fortsat god søndag

immortalis — 13. februar 2005, 19:55

En fornøjelse at kunne hjælpe. Er der mere, så spørger du bare.

Håber alt går vel for dine fisk *s*
Nu ved jeg ikke hvor i dk du er, men er du i kbh er du velkommen til at komme forbi og hente noget medicin til dine fisk. Jo hurtigere de bliver behandlet, desto bedre...

Hanxa — 13. februar 2005, 20:25

sidder i århus, så der er lidt langt og cykle og så i det her vejr 🙂

jeg må sidde og vente på butikken åbner i morgen, har holdt øje med fiskene og først fået øje på "pletterne" for et par timer siden, så håber jeg når at få dem "helbredt"

politikens akvariebog er hermed bestilt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.