Stranden

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 20. februar 2005, 18:58

Var ved stranden idag og kom til at tænke på, om det kan lade sig gøre at have en lille balje med tang i uden diverse teknologiske installationer?

Bare et lille akva med sand, sten, koldt saltvand og så forskelligt tang som ved de danske strande. Naturligvis ingen dyr, men bare en lille undervandsskov.

Er det helt umuligt? Hvis ikke, hvilket lys kræver tang så?

Erik N — 20. februar 2005, 19:08

hmm, tror ik rigtig det vil fungere så godt

Erik N — 20. februar 2005, 19:14

jeg tror sikkert osse det vil blive for varmt udenfor om sommeren

Janne — 20. februar 2005, 19:41

Jeg havde en gang et lille plastakvarie med i sommerhus (om efteråret), deri kom der lidt tang, mysis, en lille fisk og et par små snegle; det var vældig spændende (omend lidt koldt, da akvariet stod udendørs) at se på. Alle dyr og planter overlevede og blev sat ud en uge senere. Hvis du ikke vælger et alt for lille akvarie, og sætter det så køligt som muligt, burde du kunne tage tang mv ind til sommer, og måske endda en ålekvabbe-unge eller en hundestejle! Tror det er bedst at samle planter ind om sommeren, så de ikke kommer direkte fra meget koldt til meget varmt vand. Jeg har en gammel bog om saltvandsakvarier derhjemme, med et helt afsnit om hold af dansk saltvand; den er sikkert totalt forældet på mange områder, men jeg kan lige prøve at slå op i den, hvilke slags tang der er bedst, når jeg kommer hjem.

MVH Janne

salmon — 20. februar 2005, 20:43

Tak for jeres svar!

Hmm temperaturen havde jeg slet ikke tænkt over, jeg synes jo indendørsvand er hundekoldt (holder tropiske ferskvandsfisk) uden varmelegemer og diverse.

Måske man kunne satse på en slags mellemting? Altså en lille ferskvandsbalje med strandsand og strandsten (og det kalkniveau der kommer deraf..), indendørstemperatur og noget planteværk, der kan klare sig i sådan noget vand. Jeg har f.eks. en brun sværdplante af en art, der godt kunne ligne tang i de rette omgivelser og så evt. nogle ferskvandsrejer.. (hvis det fungerer).

Hvordan holdes saltvandsakvarier kolde?

Janne — 20. februar 2005, 20:51

Man kan bygge eller købe køleanlæg, men det er pissedyrt og besværligt... Til bare at lege lidt med det om sommeren, behøver man det slet ikke. Lige nu er havet ret koldt, jeg vil skyde på en 3-5 grader, så der alligevel et godt stykke op til de ca 20 grader, vi har indendørs...
Langt de fleste saltvandsfolk holder jo også tropiske saltvandsfisk, der ligesom vores ferskvandsakvarier kræver opvarmning frem for nedkøling. Det er billigere og lettere at varme op, medmindre man har en kold kælder eller lign til at have det kolde saltvandsakvarie stående i....

Bortset fra det, så kan jeg da kun anbefale ferskvandsrejer! Amanorejer er virkelig underholdende små kræ...

MVH Janne

BatLuder — 21. februar 2005, 10:31

Har du en kold kælder/skur/lignende så ville det være ideelt.. Dyr og planter fra Danmark behøver ikke holdes i 3 grader varmt vand. de kan klare sig fint ved de ca 18 grader der er om sommeren...eller det har jeg da ihvertfald engang læst. Hvis du vil have det stående indenfor og ikke vil købe et dyrt køleanlæg, så kan du lave noget med at føre vandet igennem en slange som er gravet ned ude i haven, så vil jorden udenfor hjælpe med at køle vandet. Vandskift er relativt nemt at klare, hvis du bor tæt på havet. I et stort akvarie ville du også sagtens kunne have lidt dyr, hvis du ikke overbefolker. Og hvis du sørger for en god kraftig pumpe til vandcirkulation og har sand og sten fra stranden, så er jeg ret sikker på at du også vil få en biologisk nedbrydning. Lad det evt. køre nogle uger uden dyr i først. Jeg synes du skal kaste dig ud i det, hvis du har lyst til det. Og så kan du jo fortælle os om erfaringerne. 🙂

Eva — 22. februar 2005, 21:16

Der findes en ret god bog: "Strandbredsakvariet" af Jens-Erik Kjeldsen, er handler om det at holde smådyr fra danske kyster, inklusive forskellige metoder til nedkøling. Så vidt jeg husker er den vældig god.

BatLuder — 23. februar 2005, 16:03

Ja, jeg har godt set den, den er god som inspiration tror jeg. Den er dog ret gammel, og at sætte sig ind i nogle af de moderne teknikker, og så kombinere lidt ville nok hjælpe...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.