guppyer på sommerferie ...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

helene — 3. april 2005, 18:33

Det kan godt være de her flotte dage ikke lige varer ved, - men så kommer de forhåbentlig dog snart igen, - så jeg begynder så småt at tænke på hvordan jeg skal få mine guppyer, især nok vild-guppyerne med i kolonihaven... eller sætte nogle af dem ud på altaner her i lejligheden...
Er der nogen af jer som har prøvet dette ?
Hvor koldt må det være om natten ?
De af mine guppyer som evt. skal med, er alle sammen vant til at gå uden varmelegeme, - men alligevel kan temperaturen jo let komme op på 22 grader når de står i stuen, - kan de så godt klare at det bliver endnu mindre ....
Jeg regner ikke med at have noget 'teknik' i akvariet, og vil selvfølgelig derfor ikke overfylde med fisk...
Alle mulige gode råd er velkomne....

Mvh.
helene

thues — 3. april 2005, 19:21

Vild-guppyerne kan du sagtens have på altanen eller i kolonihaven i sommer-tiden. Men det er ALT for tidligt.
Jeg plejer at sætte mine ud (i murerbaljer) i slutningen af maj/begyndelsen af juni. Guppyerne kan overleve ved meget lave temperaturer, men væksten går i stå imens, og de stopper med at yngle (det gør de også i naturen, hvor de ikke yngler konstant på samme måde som i fangeskab). Juni, juli og august er klimaet til at de kan gå ude konstant og endda yngle - og ungerne vokser i de perioder, hvor vand-temperaturen kommer over ca. 18 grader - desto højere temperatur desto hurtigere vækst.
Læs evt.:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=100
og
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=98
samt
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=99

De venligste hilsener
Thue

thues — 3. april 2005, 19:25

Samt endelig denne:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=57

Den glemte jeg helt - måske fordi en anden har skrevet den..:-)

De venligste hilsener
Thue

helene — 3. april 2005, 19:33

'Tak, thue, havde ikke lige tænkt på at der var artikler om det..
kan man i de der baljer bare plante nogle vandplanter... hvad bundlag skal man bruge.... bare almindelig akvariegrus ??
Skal man skifte vand på samme måde som man gør i et akvarie ??

Mvh.
helene

thues — 3. april 2005, 19:44

Jeg kan bedst svare ved at fortælle, hvad jeg gør. Jeg bruger dels planter til havebassin i nogle baljer, men i de fleste er det flydeplanter som f.eks. Hornbald, der er yderst velegnet. Jeg putter også sten og rødder i baljen for at give fiskene skjulesteder.
Egentlig bundlag bruger jeg derimod ikke - lidt kommer der efterhånden af sig selv.
Når de skal ind igen, fjerner jeg sten, planter og alt andet udstyr samt det meste vand. Så er de nemme at få fat på.
Vandskift - ja en del af det kommer jo af sig selv. Du ved, den dansker sommer, byger, der går og kommer - eller hvordan det nu er. Lidt hårdere vand end det bløde regnvand er der ind i mellem brug for - og så kan det komme på tale at skifte. I en tør periode er der også en ret kraftig fordampning - og så skal der fyldes vand på. Så det er lidt en vurdering og fingerspidsfornemmelse - en stor del af sommeren kan baljerne passe sig selv.
En god ide er det at sætte dem op med vand og planter en måneds tid eller halvanden før, der kommer fisk i, og så sætte lidt daphnier ned. De vil hurtigt formere sig - og så er der føde til fiskene, når de kommer ud. Varmtvandsdafnier er gode til formålet - de danske er heller ikke ringe. Lad det evt. stå en uge, før der kommer daffer i (så er der p.g.a. alger med mere også føde til dafnierne). I øvrigt spiser mange fisk - blandt andet guppyer - også af de alger, der kommer i sådan en udendørs balje.

De venligste hilsener
Thue

helene — 3. april 2005, 20:00

hvor får man sådan nogle dafnier henne ?? kan man købe varmtvandsdafnier... ?
Men i sådan en balje, der kan man jo så ikke se fiskene, - ikke fordi det er ok, - men man kan ikke holde så meget øje med om de har det godt som man plejer, så det må vel bare gå som det kan....
Man fodrer ikke ekstra så, de lever bare af hvad der falder ned .... ?
hmm.. spændende, kan jeg godt se, - det skal der nok gå noget tid med her til sommer, det varer jo da ikke længe inden man så skal sætte nogle baljer op


Mvh.
helene

Janne — 3. april 2005, 20:05

Ja, jeg får også lyst til at prøve at stuve roserne på altanen lidt tættere sammen, så der bliver plads til en stor balje med en lille åkande og en flok Guppyer!
Man kan købe varmtvandsdafnier, ja, eller man kan selv fange danske. http://www.dafnier.dk/dafniesalg.htm
Jeg ville nok fodre dem en gang imellem, for at være sikker på, at de får nok mad.

Mvh.
Janne

helene — 3. april 2005, 20:12

tak for det link, det må helt sikkert prøves...


Mvh.
helene

thues — 3. april 2005, 20:24

Man kan sagtens fodre dem ind i mellem - om det er nødvendigt er en anden sag. Da jeg fiskede mine op i fjor (og det var i øvrigt meget andet end guppyer) var der masser af myggelarver i flere af baljerne - åbenbart flere end fiskene kunne overkomme...og der var endda også nogle, hvor der stadig var dafnier (i andre var de væk). I slutningen af perioden havde jeg i øvrigt også fodret ind i mellem (en gang om ugen cirka). Men egentlig var det nok ikke nødvendigt.
I øvrigt er det også sjovt at se fisk som guppyer og gambusiaer jagte overfladeinsekter som vandløbere - og det gør de. Det kan man faktisk iagtage, selv om du ser ovenfra og ned på fiskene.
En af fordelene er den alsidige foder, sol og klima - fiskene får ofte flere farver og bliver større af sådan et sommerophold. Og så er det jo sjovt at bygge en biotop også på den måde - det giver hobbyen endnu en dimesion, synes jeg.
I fjor havde jeg vildguppyer (fra Fransk Guyana), flere Xiphophorus-arter og en del Goodeide-arter samt kaudier og de små Heterandra formosa på sommerophold i haven..:-)
Guppyerne er ikke dem, der kan være længst ude. De andre her nævnte kan klare længere sommerophold - og det gælder også mange koldtvands-killier (æglæggende tandkarper), hvor nogle - NÆSTEN - kan gå ude året rundt.

De venligste hilsener
Thue

lab — 3. april 2005, 21:10

Har du en pumpe eller filter kørende i de baljer, Thue?

mvh Lars

Janne — 4. april 2005, 00:45

Hej Helene!
Fandt lige den her miniature-åkande : http://www.db-dasbunte.de/Seerosen/seerosen%20tetragona.htm. Bliver virkelig fristet til at bestille sådan en, og så købe en murerbalje til den og en flok Guppyer.
Man kan også få en miniåkande i lysegul http://www.db-dasbunte.de/Seerosen/Seerosen%20Helvola.htm
eller i pink http://www.db-dasbunte.de/Seerosen/Seerosen%20%20Pygmaea%20Rubra.htm.

Mvh.
Janne

thues — 4. april 2005, 05:47

Hej Lars
Nej. Det er ikke nødvendigt, så længe fiskebestanden ikke bliver for stor. Der skal ikke meget vind til for at få overfladen til at bevæge sig (og vandet dermed iltes).
Man skal dog holde øje med, hvordan det går - og sørge for frisk vand, hvis der er tørt etc (se tidligere svar).

De venligste hilsener

Thue

thues — 4. april 2005, 13:04

Hej igen

Kom til at tænke på: Når der puttes dafnier i, skal der ikke ret mange i baljen. En voldsom mængde dafnier kan vælte balancen, men nogle få, der yngler, vil selv tilpasse sig vandmængde m.m.
Hvis det er danske dafnier, er de såkaldt almindelige dafnier - Daphnia pulex - bedst. De store, der mest findes i stærkt kvælstofforurenet vand, - Daphnia magna - er ikke så velegnede. Varmtvandsdafnier - Moina macropoda - er gode. De kan ikke klare frost, men ellers rimelig lave temperaturer.

De venligste hilsener
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.