Avl, indavl og opdræt - kommentarer til artiklen
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
lab — 5. april 2005, 22:25
Jeg læste denne artikel med stor interesse, og fandt mange fine ting i. Jeg har dog nogle kritikpunkter, som kan ses nedenfor - Nogle ting er decideret fejlagtigt. Jeg er klar over at emnet er svært at dække fornuftigt uden at gå meget i detaljen, men her er mine kommentarer altså:
Kommentarer til artiklen ”Avl, indavl og opdræt”.
”Enkeltkønnet”
Særkønnet er et bedre ord, da der jo er mere end et køn. Til gengæld kan man kun være et af kønnene ad gangen.
Jeg synes der mangler en mere generel karakteristik af indavl, så jeg forsøger mig udi en.
Indavl øger frekvensen af individer der bærer samme allel af et gen på begge kromosomer. Dette kaldes homozygoti. Når denne allel af et gen stammer fra samme forfader kaldes det autozygoti.
Indavl medfører Indavlsdepression, en generel nedsættelse af populationens fitnesskomponenter; i første række nedsat overlevelse og frugtbarhed. Indavl er ikke det samme som degeneration. Indavl medfører degeneration, om man vil, selvom indavlsdepression er et mere præcist begreb i denne sammenhæng.
Indavl over mange generationer vil i sidste ende udrydde/nedsætte frekvensen af recessive, dødelige alleler og alleller der nedsætter frugtbarhed og overlevelse, fordi bærerne af disse alleller i homozygot tilstand vil dø eller bidrage mindre til den samlede genpulje. Således vil indavl og naturlig selektion i samspil nedsætte den genetiske variation. Indavl i sig selv nedsætter ikke den genetiske variation, men ændrer blot måden den udtrykkes på. Man kan sige at den nedsætter variationen i måden hvorpå generne bliver båret.
”Så var disse individer måske gået tabt i naturens store sorteringsmaskine. Sådan går det i naturen for fisk, der ikke er så nøjeregnende med, hvor de leger...”
Det antages at fisk der yngler i et akvarium ikke er nøjeregnende med hvor de yngler, hvilket pr. definition vil sige at de i akvariet bliver budt dårligere og mere utrygge forhold end i naturen. Dette er ikke nødvendigvis rigtigt. På mange områder kan man formentlig lave et akvariemiljø der er mere stabilt end naturen, ikke mindst hvad angår prædationspres, foder m.m. Udfra antagelsen om de ikke så nøjeregnende fisk antydes det kraftigt at det er de mindst overlevelsesegnede individer der overlever i akvarier.
En mindst lige så fornuftig antagelse kunne være, at selektionspresset er blevet øget betragteligt under de prøvelser fiskene gennemgår på deres vej fra naturen til akvariet, og at kun de stærkeste individer har overlevet dette til det stadie hvor de kan reproducere sig (hvilket også fremgår andetsteds i artiklen, hvorfor artiklen her modsiger sig selv).
”Hvis man indavler fisk generation efter generation, så vil alle anlæg med tiden blive gode.
Dét kan du opnå, hvis avlsarbejdet er konsekvent og finder sted over mange generationer.
Et eksempel er rotter og mus til laboratoriebrug. Disse dyr er systematisk indavlede gennem hundreder af generationer og fremtræder som sunde og stærke dyr, hvad de også er, ellers kunne de ikke bruges i forsøg. Genetisk er de næsten = enæggede tvillinger. Forud for disse superdyr er gået lang række generationer, som genetisk var mere eller mindre svækkede. Disse dyr må betragtes som en mellemregning og et forudsigeligt tab. De har haft dårlige gener og måttet betragtes som biologisk mindreværdige eksemplarer.”
Den generelle brug af ”god” og ”dårlig” er kritisabel. Det er rigtigt at indavlen i kombination med naturlig selektion på lang sigt vil udrydde recessive gener, der øger dødelighed og nedsætter frugtbarheden. Disse gener vil kunne overleve med en lille frekvens i en normal population, da de er recessive og dermed kun sjældent kun sjældent kommer til udtryk på begge alleler hos et individ. Indavl øger sandsynligheden for at de kommer til udtryk, og når de kommer til udtryk forsvinder de fra populationen.
At kalde dem ”superdyr” er kun en del af det samlede billede, hvortil også hører at en sådan population har fået nedsat den genetiske variation, i endnu højere grad har nedsat måden hvorpå generne udtrykkes (enæggede tvillinger) og ikke mindst har nedsat muligheden for genetisk rekombination og dermed potentialet for udvikling. Dette er vigtigt da ovenstående faktisk kan betragtes som et argument for indavl, selvom jeg ikke tror det er ment sådan fra forfatterens side.
mvh Lars
mvh Lars
Kommentarer til artiklen ”Avl, indavl og opdræt”.
”Enkeltkønnet”
Særkønnet er et bedre ord, da der jo er mere end et køn. Til gengæld kan man kun være et af kønnene ad gangen.
Jeg synes der mangler en mere generel karakteristik af indavl, så jeg forsøger mig udi en.
Indavl øger frekvensen af individer der bærer samme allel af et gen på begge kromosomer. Dette kaldes homozygoti. Når denne allel af et gen stammer fra samme forfader kaldes det autozygoti.
Indavl medfører Indavlsdepression, en generel nedsættelse af populationens fitnesskomponenter; i første række nedsat overlevelse og frugtbarhed. Indavl er ikke det samme som degeneration. Indavl medfører degeneration, om man vil, selvom indavlsdepression er et mere præcist begreb i denne sammenhæng.
Indavl over mange generationer vil i sidste ende udrydde/nedsætte frekvensen af recessive, dødelige alleler og alleller der nedsætter frugtbarhed og overlevelse, fordi bærerne af disse alleller i homozygot tilstand vil dø eller bidrage mindre til den samlede genpulje. Således vil indavl og naturlig selektion i samspil nedsætte den genetiske variation. Indavl i sig selv nedsætter ikke den genetiske variation, men ændrer blot måden den udtrykkes på. Man kan sige at den nedsætter variationen i måden hvorpå generne bliver båret.
”Så var disse individer måske gået tabt i naturens store sorteringsmaskine. Sådan går det i naturen for fisk, der ikke er så nøjeregnende med, hvor de leger...”
Det antages at fisk der yngler i et akvarium ikke er nøjeregnende med hvor de yngler, hvilket pr. definition vil sige at de i akvariet bliver budt dårligere og mere utrygge forhold end i naturen. Dette er ikke nødvendigvis rigtigt. På mange områder kan man formentlig lave et akvariemiljø der er mere stabilt end naturen, ikke mindst hvad angår prædationspres, foder m.m. Udfra antagelsen om de ikke så nøjeregnende fisk antydes det kraftigt at det er de mindst overlevelsesegnede individer der overlever i akvarier.
En mindst lige så fornuftig antagelse kunne være, at selektionspresset er blevet øget betragteligt under de prøvelser fiskene gennemgår på deres vej fra naturen til akvariet, og at kun de stærkeste individer har overlevet dette til det stadie hvor de kan reproducere sig (hvilket også fremgår andetsteds i artiklen, hvorfor artiklen her modsiger sig selv).
”Hvis man indavler fisk generation efter generation, så vil alle anlæg med tiden blive gode.
Dét kan du opnå, hvis avlsarbejdet er konsekvent og finder sted over mange generationer.
Et eksempel er rotter og mus til laboratoriebrug. Disse dyr er systematisk indavlede gennem hundreder af generationer og fremtræder som sunde og stærke dyr, hvad de også er, ellers kunne de ikke bruges i forsøg. Genetisk er de næsten = enæggede tvillinger. Forud for disse superdyr er gået lang række generationer, som genetisk var mere eller mindre svækkede. Disse dyr må betragtes som en mellemregning og et forudsigeligt tab. De har haft dårlige gener og måttet betragtes som biologisk mindreværdige eksemplarer.”
Den generelle brug af ”god” og ”dårlig” er kritisabel. Det er rigtigt at indavlen i kombination med naturlig selektion på lang sigt vil udrydde recessive gener, der øger dødelighed og nedsætter frugtbarheden. Disse gener vil kunne overleve med en lille frekvens i en normal population, da de er recessive og dermed kun sjældent kun sjældent kommer til udtryk på begge alleler hos et individ. Indavl øger sandsynligheden for at de kommer til udtryk, og når de kommer til udtryk forsvinder de fra populationen.
At kalde dem ”superdyr” er kun en del af det samlede billede, hvortil også hører at en sådan population har fået nedsat den genetiske variation, i endnu højere grad har nedsat måden hvorpå generne udtrykkes (enæggede tvillinger) og ikke mindst har nedsat muligheden for genetisk rekombination og dermed potentialet for udvikling. Dette er vigtigt da ovenstående faktisk kan betragtes som et argument for indavl, selvom jeg ikke tror det er ment sådan fra forfatterens side.
mvh Lars
mvh Lars
gibson — 6. april 2005, 19:08
Jeg har koblet dit gode indlæg på artiklen med kilde :-)
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=182
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=182
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.