Liste over de allerbedste plantebøger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

buje — 7. juni 2005, 10:28

Til alle planteelskerne,
Nu nærmer sommerferien sig, og det er tid til at finde bøger man kan tage med sig i sommerhuset. I år vil jeg læse op på planter i akvariet, og er ved at samle en bogliste (det hedder for tiden vist en kanon :-) )
Men hvilke bøger mener I er de allerbedste?
Bøgerne skal ikke være generelle akvariebøger, men kun dække planter og evt vandkemi. Så bøger der i genren "jeg har akvarium", eller "her er en masse billeder af tilplantede akvarier" har INGEN interesse.

Jeg har selv ført de første bøger på listen, og håber at I kan hjælpe med at tilføje nogle titler, samt udarbejde en rækkefølge.

"Aquarium Plants" by Christel Kasselmann
"Ecology of the planted aquarium" by Diana Walstad
"Encyclopedia of Aquarium Plants" by: Peter Hiscock
"Echinodorus: the most beloved/ popular aquarium plant" by Christel Kasselmann (tysk - er den blevet oversat til engelsk?)
tropicas plantebog/katalog

Jeg synes i øvrigt jeg mangler et leksikon over alle mulige akvarieplanter, i stil med tropicas bog, blot meget meget større

AndreasDK — 7. juni 2005, 23:19

"Ecology of the planted aquarium" kan du bruge en hel måned på at lære at forstå.
Derpå kan du bruge en måned på at komme til den konklusion at dele af bogen er så detaljerede og kontroversielle at de, i bedste fald, må falde ind und petitesser, der ingen rolle spiller i hobbyakvariet, da der skal langt bruges laboratorier til at påvise nogle af de omtalte teorier (som modstrides af mange andre forfattere).

Tropicas plantebog er hyggelig at bladre i, men giver ikke rigtig nogen viden, da det bare er de stickers der følger med planterne der er blevet samlet i en bog.

Jeg ville nok udbygge med Cryptocoryner (forlag: Calusen), som på trods af sin ringe størrelse også tager sin tid at forstå til bunds.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Janne — 7. juni 2005, 23:29

Jeps, Niels Jacobsens "Cryptocoryner" er en klassiker (og det siger jeg ikke kun fordi han er min botanik-professor!). Den kan købes meget billigt hos bl a Akvarie West og Planteimporten.

Mvh.
Janne

buje — 8. juni 2005, 00:39

Den må på listen så, - selvom jeg personligt er mere til sydamerikanske planter. Det hænger blot sammen med det akvarium jeg har stående, og det udelukker jo ikke at det er en bog der er lige så god som de andre clausen bøger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.