mine fisk tåler 80-125 mgCO2/l ? eller hvad?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
buje — 9. juni 2005, 00:29
Når tropica skriver at det optimale co2 indhold er 20-40 hvad mener de så med det?
optimalt i forhold til planter eller fisk ?
Er mine fisk bare mere barske, eller mangler der en faktor i min beregning (fx temp)
hvad er tegnene på CO2 forgiftning? Jeg har prøvet at give for meget co2, men ingen fisk gispede i overfladen, de blev bare sløve og en enkelt forsøgte at springe ud af baljen.
Hvad er jeres erfaringer med CO2, hvor meget kan i putte i vandet, uden at fiskene får det skidt?
Bo Christensen — 9. juni 2005, 07:43
Med venlig hilsen
Bo Christensen
buje — 9. juni 2005, 08:21
Brian -Lyngby- — 9. juni 2005, 09:34
Jeg lavede lige et hurtigt forsøg hvor jeg målte pH i stillestående vand som efterfølgende blev sat i kraftig bevægelse. Til sidst fik vandet lov at stå uden bevægelse igen.
1) KH ca. 1:
· pH i stillestående vand : 5,4 (teoretisk CO2 = 119 mg/l)
· pH i vand i kraftig bevægelse : 4,3 (teoretisk CO2 = 1504 mg/l)
· pH i Stillestående vand: 5,3 (teoretisk CO2 = 150 mg/l)
2) KH 16
· pH i stillestående vand : 7,4 (teoretisk CO2 = 19 mg/l)
· pH i vand i kraftig bevægelse : 7,6 (teoretisk CO2 = 12 mg/l)
· pH i stillestående vand : 7,4 (teoretisk CO2 = 19 mg/l)
3) KH 16, pH justeret til 6,8 (KH ikke målt efterfølgende)
· pH i stillestående vand : 6,8 (teoretisk CO2 = 76 mg/l)
· pH i vand i kraftig bevægelse : 6,6 (teoretisk CO2 = 121 mg/l)
· pH i stillestående vand : 6,7 (teoretisk CO2 = 96 mg/l)
Hilsen Brian
Jacan — 9. juni 2005, 10:12
Hvis der beregnes ekstrem høje koncentrationer af CO2 er der god grund til at antage at KH ikke alene består af hydrogencarbonat. 125mg/L CO2 vil selv i goldt iltet vand betyde at dine fisk dør!
Hvis beregninger på CO2 viser mere end 50mg/L så tag en vandprøve fra akvariet og lad den stå natten over gennemluftet med en luftsten. CO2 vil være udluftet og hvis måling af pH og KH svarer til den forgående måling er KH den faktor der giver den forkerte beregning af CO2.
Mvh.
Jacan
buje — 9. juni 2005, 18:38
Det rejser så det næste spørgsmål, hvordan ved jeg om jeg putter nok/for meget co2 i vandet?
Jeg har tidligere oprettet en tråd, hvor jeg efterspørger elektronisk måling af co2, men der kom ikke nogen svar.
Hvad gør vi nu ?
PiranhaBoss.dk — 9. juni 2005, 20:52
Omvendt kan man også godt opleve, at ph stiger mere end 1 om natten, hvor man normalt stopper CO2-tilførslen, da CO2 ikke udnyttes af planterne i denne periode, dette kan så imødegås vha periodiske tilførsel af CO2, men ikke kontinuerligt da dette kan føre til voldsomt ph-fald.
Mener man det alvorligt med CO2, det være som gødning og/eller Ph-kontrol, er der næppe nogen vej uden om en elektronisk Ph-baseret styring.
Mvh.
PiranhaBoss.dk
buje — 9. juni 2005, 22:22
skal det forstås sådan at co2 måles på PH faldet, og ikke den pålydende PHværdi?
Hvordan regner du så mænden af fri co2, udfra faldet i PH?
PiranhaBoss.dk — 13. juni 2005, 21:10
Da jeg anvender osmosevand + lidt postevand, og endvidere selv tilfører natriumhydrogencarbonat, mangan, bor, kalium mv. og efterregulerer ph med citronsyre inden jeg hælder det nye vand i, har jeg en rimeligt sikker indsigt i hvilke bufferer, der arbejder i akvariet, og kan derfor stole på formlen.
Men man behøver ikke løbende regne efter. Har man først fået gang i tingene, og med sine øjne og sunde fornuft, kan konstatere, at tingene fungerer som ønsket, skal man blot lure på sin ph-måler for at få en forståelse af CO2-tilførslens betydning i det givne øjeblik.
Humlen i godt akvarie-hold, uanset hvorledes man så end griber det an, er ikke hvilke man værdier man, inden for rimelighedens grænser, har i sit akvarie, men blot at disse værdier fremstår som stabile.
For en god sags skyld, skal jeg her lige pointere at formlen kun fungerer for akvarier med ekstra CO2-tilførsel, i akvarier uden et sådant tiltag vil CO2-mængden typisk ligge på max. 5 mg/l.
Mvh.
PiranhaBoss.dk
buje — 13. juni 2005, 21:32
Jeg har lavet en test i buffervæskerne. Den elektroniske måling lader sig helt sikkert påvirke af bevægelse. Rører man rundt med elektroden i væsken, falder PH'en en del. Det gælder altså om at lave målingen i nogenlunde stille vand.
#9. Hvordan finder jeg så ud af hvad min faktiske co2-mængde er?
Co2 formlen omfatter ikke delta-ph, så jeg er ikke helt med (nu føler jeg mig vildt dum, gad vide om alle andre har fattet det?)
Jacan — 14. juni 2005, 19:19
Det bør ikke være tilfældet, pH skal være konstant i buffervæsken efter at elketroden har stået i vædsken et lille stykke tid.
Lad en vandprøve fra akvariet stå natten over gennemluftet med en luftsten ved stuetemperatur og mål pH. Vand der er godt gennemluftet og ikke belastes af fisk og planter vil have et naturligt CO2-indhold på under 1mg/L, så hvis dine beregninger på måling af pH og KH giver et resultat på ca 2mg/L eller der under er der grund til at antage at dine målinger er rigtige men ikke nødvendigvis.
Mvh.
Jacan
buje — 14. juni 2005, 19:26
Jacan — 15. juni 2005, 16:21
Men du bliver nødt til at starte et sted og den med at lade en vandprøve være gennemluftet natten over kan måske give dig et svar på hvad der galt ved beregning af CO2.
De formler der findes rundt omkring på nettet er baseret på forholdet mellem kulsyre/hydrogencarbonat, hvis der er andre buffere i vandet er det praktisk talt umuligt at beregne CO2. Tænk på buffervædsken du kalibrerer dit pH-meter med. Buffervæsken ændre ikke en målelig pH-ændring pga. CO2 indholdet, på samme måde vil en anden buffer end hydrogencarbonat i akvariet betyde at CO2 indholdet ikke har samme indflydelse på pH.
Mvh.
Jacan
Brian -Lyngby- — 15. juni 2005, 16:43
pH stabiliserer sig i stillestående væske, i en væske der har variende bevægelse vil pH svinge op og ned. Det gælder også i en buffer.
Hilsen Brian
buje — 15. juni 2005, 17:00
#13 hvis jeg ikke kan måle co2 indholdet (kun ved upræsise dråbe test) og heller ikke kan regne mig til den, så er det jo sin sag at vide hvornår co2 indholdet er rigtigt i forhold til planter og fisk. Det virker mærkeligt at det forholder sig sådan ?
#9 "Da jeg anvender osmosevand + lidt postevand, og endvidere selv tilfører natriumhydrogencarbonat, mangan, bor, kalium mv. og efterregulerer ph med citronsyre inden jeg hælder det nye vand i, har jeg en rimeligt sikker indsigt i hvilke bufferer, der arbejder i akvariet, og kan derfor stole på formlen."
lad os sige at jeg i udluftet akvarievand har en KH = 17 og en PH = 7,2, og efterfølgende tilføre Co2 til min PH = 6,50. Hvad er så mængden af fri co2 i mg/l ?
#
PiranhaBoss.dk — 16. juni 2005, 21:10
Har du Kh 17, og er sikker på at du ikke har andre bufferer end carbonat-forbindelser, så har du 17 x 3 x 10^0.5 = ca. 162 mg/l CO2. Dette er for meget, og derfor skal du bringe din Kh ned.
Det alfa og omega i forbindelse med CO2 -tilførsel, bring Kh ned til et niveau hvor det er, både økonomisk og velfærdsmæssigt, fosvarligt at tilsætte CO2, og hvor der stadig er tilstrækkelig buffer-kapacitet til at forhindre for drastiske Ph-svingninger. Jeg vil hermed anbefale Kh 5-8, evt lidt lavere end Kh 5, hvis man er sikker på hvad man foretager sig. Men det er gjort med at justere Kh alene, man skal også sætte sin Ph i respekt for formlen. Man kan simplificere formlen betydeligt ved at vælge sin Ph til 7, så kan du nemt beregne dit CO2-indhold ved blot at sige
"Kh x 3" = CO2 mg/l, 10 ganget med sig selv "7 minus 7" gange er jo intet.
Men selv ganske små udsving fra Ph 7 kan have stor indflydelse på det endelige resultat.
Du kan kigge her: http://www.csd.net/~cgadd/aqua/art_plant_co2chart.htm.
Der finder du en lille form, hvor du lege lidt ved at indsætte forskellige værdier for PH og Kh.
Mvh.
PiranhaBoss.dk
buje — 17. juni 2005, 01:04
"Formlen" gælder kun hvis man har en Ph der forholder sig til KH, har man tilgengæld en PH der som udgangspunkt er lavere end KH værdien normalt ville give, og altså har andre stoffer der sænker vandets PH. Hvad er så formel 2 for udregning af CO2.
"formlen" er blot en semi-videnskabelig uregning der i brug ofte giver et langt højere Co2 indhold end det faktiske, fordi der i akvarier altid er andre stoffer der tillige påvirker PH. Derfor får jeg med "formlen" en CO2 udregning som er komplet ubrugelig, og er nød til at forholde mig til "med sine øjne og sunde fornuft, kan konstatere, at tingene fungerer som ønsket, skal man blot lure på sin ph-måler for at få en forståelse af CO2-tilførslens betydning i det givne øjeblik."(citat #9)
Dette holder jeg naturligvis ingen af de gode besvarer til ansvar for, men det er da irreterende at jeg ikke kan finde mine faktiske vandværdier. - ÆV
Brian -Lyngby- — 17. juni 2005, 08:57
CO2 elektroder er måske vejen frem ..... hvis man vil betale .....
Hilsen Brian
buje — 17. juni 2005, 09:14
Jeg er enig, men har ikke kunne finde nogen co2 elektroder, har du ?
jeg lavede en tråd om det, men fik kun svar på PH-elektroder.
Man skulle bare tro at man kunne få en bedre beregning , hvis man fandt en formel der var baseret på delta-ph. altså forskellen i PH-udgangspunktet, og den co2-opnåede PH
Brian -Lyngby- — 17. juni 2005, 11:07
Jeg prøver at brygge lidt på en hjemmelavet CO2-analysemetode, men i mellemtiden går jeg ud fra følgende:
- Hvis mine planter ikke vokser godt, så er der for lidt CO2
- Hvis mine fisk gisper i overfladen, så er der for meget CO2
(DOH!)
Hilsen Brian
buje — 17. juni 2005, 13:33
Det Lyder meget interressant med de elektroniske målinger af co2. har du et link til et sådan system?
hvordan er sytemet opbygget ?
Brian -Lyngby- — 17. juni 2005, 14:40
http://www.mt.com/mt/filter_link/pf.jsp?m=t&tr=Q0NTU3MzcwMS1QfDQ3NjU1NzM3MDEtQ3w1NjY1NTczNzAxLUN8_T
Her er en elektrode (så skal der også bruges et måleapparat)
http://www.topac.com/ISE.html
Hvordan du får fat i dem i danmark ved jeg ikke.
brian: ja ja de subjektive skøn, kender vi alle. (derfor kom det lille DOH! med)
Hilsen Brian
buje — 19. juni 2005, 12:45
det er et ret spændende system.
Jeg kan se at elektroden vist kun virker ved Kh under 5? det er lidt lavt til mig
Brian -Lyngby- — 19. juni 2005, 19:25
Brian
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.