Jeg har fået baby-pansermaller !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

goodhope — 22. juli 2005, 19:27

Iiihhhhhhh, jeg har lige set at mine små pansermalleæg er klækket og der svømmer små gennemsigtige/mørke dyr rundt nede i fødekassen. Det er fantastisk og jeg er SÅ begejstret!

Men nu vil jeg meget gerne efterlyse råd til hvordan jeg holder dem i live, da jeg ikke før har haft æg eller Fødekassen er sådan en af tyndt net som sidder på indersiden af akvariet. Jeg har kun det ene akvarie, så jeg har ikke mulighed for at have dem andre steder.
Jeg fodrer med flager og mallepiller. Skal jeg knuse noget af det og drysse ned i kassen/nettet??

Jeg er meget ærgelig over, at det lige sker op til en weekend, hvis jeg nu skal bruge eksempelvis levende foder. Har alle fiskeforretninger det??

Jeg har to blå gurami og to store tornmaller... Ku man forestille sig at de ville spise dem??

buje — 22. juli 2005, 19:46

stort tillykke *S*

Venligst
buje

gibson — 22. juli 2005, 19:49

Pansermalle-unger er meget små, så jeg ville fodre med afskallet artemia. Alle fisk vil æde dine unger....

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 22. juli 2005, 19:50

Når ungerne begynder at svømme rigtigt, skal de fodres, ikke før - de har "madpakke" med når de klækkes. Deres blommesæk ligner en fed mave, og indeholder næring til det allerførste stykke tid.
Du kan fodre dem med afskallet Artemia, meget fint knust tørfoder og/eller mallepiller kan også gå an, men artemia er bedst. Husk, deres mund er meget lille. Afskallet Artemia fås hos nogle akvariehandlere, ikke alle. Du kan evt bestille det hos www.cichlidecentret.dk.

Både Blå Gurami og Tornmaller vil spise ungerne, hvis de får muligheden.

Mvh.
Janne

goodhope — 22. juli 2005, 20:07

Mange tak for svarene! Så vil jeg ned til dyrehandleren imorgen med det samme de åbner.

Jeg tror, at de blev udklækket i løbet af idag og der er måske 15-25 stykker. Hvornår skal jeg så begynde at give dem afskallet artemia og hvor meget ?? De er lidt svære at se, men de piler nogle gange hen over bunden af nettet.

Hvordan har de med vandskift ?? Skal jeg gøre som jeg plejer eller gøre det i mindre grad over flere omgange. Fx 5 litr hver anden dag.

Janne — 22. juli 2005, 20:16

Jeg kan godt nok ikke huske, hvor mange dage, Pansermaller er om at blive fritsvømmende... Brib? Hjælp....

Vandskifte... Skift gerne 1/4 af deres vand hver eller hver anden dag, når du begynder at fodre. Der skal en del mad til for at få dem til at vokse godt, og der kommer derfor en del ud i den anden ende, hehe... Og foderrester sviner jo også.
Hvor meget de skal have... Jaeh, så de spiser op på en 15 min til en halv times tid, gerne 4-5 gange om dagen... Brib har opfodret mange Pansermallebørn efterhånden, så skal vi lige se om han dukker op igen :-)

Mvh.
Janne

gibson — 22. juli 2005, 21:06

Jeg mener de har brugt deres blommesæk efter 3 dage.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 22. juli 2005, 21:08

Det er Gibson tit, hehe.....

Mvh.
Janne

gibson — 22. juli 2005, 21:12

...mek ...mek WROOOOOOOOOOOOOOOOOM

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

goodhope — 22. juli 2005, 21:18

Hmmmm nu har jeg allerede drysset lidt mad ned til dem. Må lige prøve at fange det op igen uden at få nogen med.

KurtH: Det er kobberpansermaller. Jeg har ikke gjort noget specielt og troede bestemt ikke, at mit amatør-akvarium var en potentiel yngleplads. Men jeg havde kun to pansermaller og synes det var lidt synd, så jeg købte to mere og dagen efter var der cirkler med små æg flere steder rundt omkring. Jeg havde heller ikke skiftet vandet for nyligt, hvilket jo skulle kunne få gang i processen.
Så jeg går ud fra at mine små pansermaller bare er rigtig glade for hinanden!

buje — 22. juli 2005, 21:19

jamen han svare også ofte meget kort *S*


Venligst
buje

goodhope — 22. juli 2005, 21:36

Kunne det forresten være en god ide, at dække akvariet til i et håndklæde om natten?? Hvis babyerne har brug for noget mørke.
Det står i stuen og der bliver jo aldrig helt mørkt her om sommeren.

Og hvis nu pansermallerne laver nogle flere æg, kan jeg så godt putte dem op til ungerne i ynglekassen eller vil de spise dem??

Janne — 22. juli 2005, 21:52

Du kan sagtens komme evt nye æg op til ungerne, de har jo meget små munde, der slet ikke kan gabe over æg endnu.

Mvh.
Janne

hustler west på — 23. juli 2005, 10:27

Jamen tillykke med det, skønt når ens fisk får unger.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

goodhope — 24. juli 2005, 19:21

Nu er de forsvundet.......!
De var i sådan en rugekasse af fintmasket net og jeg så dem så sent som imorges, men nu er de slet ikke til at se mere. Har taget kassen af akvariet og hvirvlet lidt rundt i vandet, men de er forsvundet..
Det er relativt fintmasket net, men er det muligt for de større fisk at suge dem ud??
Har fodret dem med pulveriseret afskallet artemia.
Tror der var ca. 25 da jeg så flest, og nu kan jeg ikke få øje på en eneste. Det er altså ikke så godt.

Er der nogen som har oplevet noget lignende eller har en ide om, hvad der kan være sket??

Janne — 24. juli 2005, 21:22

Hvis de har kunnet mase sig ud gennem maskerne i nettet, har de nok gjort det, for at gå på mad-jagt. De er jo ikke lige opmærksomme på, at der er andre fisk udenfor...

Mvh.
Janne

goodhope — 25. juli 2005, 08:38

Dumme pansermaller!
Nå men så vil jeg prøve at finde en rugekasse, som er mere kompakt i strukturen. Der var ellers mad nede ved dem, både lidt flager, lidt mallepille og noget knust artemia.
Hvis jeg nu skifter vandet, tror I så ikke at de lægger æg endnu en gang??

elisabethen — 25. juli 2005, 08:49

hvis de lægger æg igen, så flyt dem til en flad tupperware-bakke med lidt akvarievand i, som du så lader flyde i overfalden af akvariet.. så render de i hvert fald ingen steder 🙂
Hvis du fodrer pansermallerne godt den næste uges tid eller to, og så skifter en masse vand, lægger de sikkert æg igen.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

goodhope — 25. juli 2005, 10:05

Ooohh det var en god ide med tupperwarebakken.. Det vil jeg lige prøve næste gang.

Brain — 27. juli 2005, 15:49

Jeg har prøvet at have 2 dage gamle scalareunger i en fødekasse i akvariet. Mine discus sugede dem simpelthen ud gennem sprækkerne. Frække bæster - og det var ellers den eneste gang hvor scalarene ikke selv spiste æggene.

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.