Guppyer med rødlige gæller

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 24. juli 2005, 17:18

På mine nye guppyhunner synes jeg, at gællerne ser ret røde ud, hvis man ser fiskene skråt bagfra. Det er også ligesom at det røde skinner igennem huden (de er begge meget lyse). Jeg har kun haft dem i tre dage, så jeg har ikke bemærket, om de hele tiden har set sådan ud. Er det normalt, at de er røde indeni eller er der noget galt? De udviser ingen andre symptomer, bortset fra at den ene gemmer sig en del mere end de to øvrige guppyer. Hun spiser dog lystigt.



Med venlig hilsen
Sine Vestrup

thues — 24. juli 2005, 18:39

Gæller er røde indeni - men ellers er det svært at svare på. Meget røde - synligt røde - gæller kan være et tegn på problemer (af mange forskellige slags), men i det her tilfælde kan det også bare være lyse fisk, som du selv foreslår...holde øje med dem og bemærk, om der sker ændringer. Både med gællefarve og adfærd (spiselyst, færdes unormalt meget tæt på overfladen, unormalt hurtige gællebevægelser, nervøse ryk/kramper etc.). Hvis der ikke sker ændringer i løbet af et par dage, tror jeg, du kan tage det rimelig roligt.

Det er altid svært at bedømme sådan et spørgsmål uden at kunnne se fisken - og det hjælper ikke engang altid at se den på et foto.

De venligste hilsener

Thue

salmon — 25. juli 2005, 22:00

Nu er jeg en anelse mere bekymret:

Den sky hun er stadig sky, men kommer dog mere frem. MEN den lille hun er her til aften begyndt at klø sig mod sten og planter - jeg kan bare ikke se, at der er noget galt??

Der bliver skiftet vand som det første i morgen tidlig, bare for at få udelukket dårlig vandkvalitet - det blev ellers skiftet, dagen før guppyerne kom i. Hannen og platyerne udviser ingen symptomer. Min akvariebog giver umiddelbart ingen gode bud på, hvad jeg kan gøre. Så:

Hvad kan det være og hvad skal jeg gøre?!

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

thues — 26. juli 2005, 09:32

Når den klør sig mod sten og planter, er der en eller anden form for irritation.
Prøv at putte lidt salt i vandet. Det hjælper somme tider.

De venligste hilsener

Thue

salmon — 26. juli 2005, 11:31

Hvor meget salt til 54 ltr.?

Jeg har søgt herinde, men kan ikke finde en præcis angivelse.

Vil det grove middelhavssalt blive opløst, hvis man bare putter det i? Det er vist det eneste uden jod, vi har.

Tak for svar!

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

Peter Jensen DGK — 26. juli 2005, 12:19

De tager ingen skade af den smule jod der er i bordsalt.

Prøv med et par spiseskefulde først og se om det ikke hjælper. Du kan slå det sammen med et vandskifte og opløse saltet i vandet inden du hælder det i akvariet.

Venligst
Peter Jensen DGK

salmon — 26. juli 2005, 12:55

Nu er der hældt salt og frisk vand i - kogte endda vand fremfor at bruge den varme hane, så nu må vi se, om det hjælper. Der kom i hvert fald vældigt fut i alle fiskene, håber det er et godt tegn.

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

thues — 26. juli 2005, 15:02

Lyder fint - i øvrigt kan du sagtens bruge middelhavssalt - det skal nok blive opløst i vandet efter lidt tid.
Men bordsalt er også fint - jeg tror heller ikke, den smule jod betyder noget.

Held og lykke med det.

De venligste hilsener
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.