Søges: sjov/spændende fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Garnett — 2. august 2005, 23:17

Jeg er helt grøn indenfor akvarieområdet, har købt et 128ltr hvor 11 fisk fulgte med hvoraf den ene ikke klarede transporten. Jeg har ikke tænkt mig at beholde nogen af fiskene så skal derfor starte helt forfra. Har overvejet bare at have et helt normalt selskabsakvarie (hvilket jeg jo faktisk har nu), men tror ikke lige det er mig. Mit akvarie skal helst bestå af et par maller og måske andre sneglespisende fisk (pragtsmerlinger hedder det vist?), men hvad mere? Det skal gerne være en fisk, der bliver forholdsvis stor og som skal have en rigtig sjov/spændende opførsel, nogen idéer? Og lige et sidste spørgsmål - der står herinde at pragtsmerlinger er flokdyr så hvor mange skal man købe?

Mvh.
Garnett

AndreasDK — 2. august 2005, 23:31

Hej Garnett.

Først og fremmest velkommen til.

Af maller kan du vælge en ganske alm. Ancistrus sp. eller en af de gængse Corydoras arter, som px panda, hvis du har mod på de små buttede fisk ;-)
Pragtsmerlingen bliver desværre temmelig stor, så medmindre du er villig til at aflevere den tilbage til dyrehandlen når den er vokset synes jeg det ville være en halvskidt ide.
Sneglene kommer faktisk kun hvis der bliver fodret for meget, så jeg synes du skal overveje at have nogle, da de er ret praktiske at have da de sørger for bundlaget (sand) ikke pakkes sammen og desuden tjener de som en indikator for om man fodrer for meget, hvilket er en ret fin funktion når du nu er nybegynder.

Smid derudover en håndfuld rejer i (red cherries hvis du vil have dem til at yngle) og en ordentlig håndfuld javamos, så er du ved at være der.
I toppen kunne du smide en masse vandpest.

Mit forslag til en spændende fisk må være en sværddrager, da den er nem at få fat i, billig og desuden yderst interessant da den med al sandsynlighed er den eneste kendte fisk der kan bevæge sig lige så hurtigt baglæns som forlæns, hvilket kommer til udtryk når hannerne kurtiserer hunnerne. Dem finder jeg meget fornøjelige på trods af deres udbredthed.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Garnett — 2. august 2005, 23:38

Okay, tak for svaret, tror også bare jeg tager en alm. Ancistrus sp. som albino måske, men det har jeg allerede snakket med en anden om herinde. Ang. det med rejer, dør de så ikke helt vildt let? Altså bliver de ikke spist af de andre fisk?
Det med javamos har jeg faktisk også overvejet, især efter at have set dette: http://www.akvarius.no/text.cfm?id=1209

Det lyder som en sjov fisk - sværddrager - hvor lette er de at få til at yngle? Og kan man godt have dem som "hovedattraktionen" i sit akvarie eller skal man også have andre fisk?

Mvh.
Garnett

plindboe — 3. august 2005, 04:44

Hvis du vil have nogle til at tage sig af dine snegle kan du istedet vælge netsmerlinger. De bliver ikke særligt store, og så er de legesyge og sjove.

Rejer er dybt interessante og morsomme at følge rundt i akvariet. Jeg kan varmt anbefale amano rejer, også kendt som algerejer. De dør ikke let, jeg har i hvert fald aldrig haft problemer af nogen art med mine.

Pansermaller kan jeg ikke anbefale varmt nok. De er så absurd nuttede, og ser så kluntede ud, at man smiler hver gang man får øje på dem. De spiser også overskydende foder, og kaldes ofte for 'akvariets skraldemænd', men de skal da også fodres, og de er vilde med mallepiller.

Peter 🙂

Lamto — 3. august 2005, 08:26

Er enig med #4 omkring netsmerlignen. Den er en fisk som ikke bliver så stor (ca. 10 cm.) som f.eks. pragtsmerlignen, og derfor vil kunne trives i f.eks. et 128l. Den har en sjov nærmest underlig adfærd tit og ofte, og er meget aktiv. Den er også god til at rode bundlaget igennem efter overskydende foder, og så spiser den snegle.

Netsmerlignen er ikke en rigtig stimefisk, men den skal have selskab af sin egen art, så køb mindst 4.

Du kan finde mere information om fisken her: http://www.loaches.com/species_pages/botia_almorhae.html

Brian

Garnett — 3. august 2005, 10:06

Okey, 1000 tak for svarene, den lyder som en rigtig spændende fisk! Og tror også snart jeg smutter ud og køber et par rejer, så må vi håbe der er nogle i Aalborg...
Men mangler stadig den der rigtig sjove/spændende fisk, der er blevet foreslået Sværddrager, hvilket jeg stadig overvejer, men er der ikke andre, der vil anbefale en sjov/bizar/mærkelig fisk?

Mvh.
Garnett

elisabethen — 3. august 2005, 14:28

Hvad med kribensis? Det er en meget flot og nemme dværgcichlide fra centralafrika, som du sikkert godt kunne have et par af. De yngler meget nemt, og det er virkeligt sjovt at se hvordan forældrene passer på deres unger.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Garnett — 3. august 2005, 14:54

Okay, og Kribesis kan man sagtens have gående sammen med sværddrager?

Mvh.
Garnett

elisabethen — 3. august 2005, 14:56

Ja, det skulle jeg mene... 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Garnett — 3. august 2005, 23:35

Er der virkelig ingen andre forslag end Kribensis og Sværddrager? Altså en fisk, der har en meget sjov adfærd og som derfor ikke nødvendigs behøver være social, altså en territorial fisk f.eks. eller en intelligent fisk..? Et eller andet 🙂

Mvh.
Garnett

Jens B — 4. august 2005, 00:10

Man skal jo starte et sted 🙂 Og hvis du er nybegynder er det udemærkede foreslag til at komme igang. Der er masser af spændende fisk derude, men uden erfaring vil det nok blive dyre erfaringer du gør dig, hvis du ræser ud og dyre / spændende fisk. Der er enormt meget at tage højde for, fodring, planter, vandskift, lys, filter, bundlag, rødder og meget meget andet i starten.

Jeg har haft meget glæde af kribensis. En flot fisk som er forholdsvis let at få til at yngle og det er jo det det hele går ud på for de fleste.

Held og lykke 🙂

Mvh
Jens

Garnett — 6. august 2005, 10:50

Okay, så tror jeg, jeg går ud og køber Kribensis, sværddrager og to maller på mandag, jeg har som sagt et 128 ltr så hvor mange af hver vil i anbefale? Og hvad med forholdet mellem hun og han?

Mvh.
Garnett

Brain — 6. august 2005, 10:57

Du kan kun have et par Kribensis i 128 l. De er ikke så sarte med at finde sammen i par, bare du køber en han og en hun, så plejer de at finde sammen.
Sværddragere ved jeg ikke så meget om endnu.

Mvh.
Laura

Aalborg-fisken — 6. august 2005, 15:17

Hei
hvis du gerne vil have en territorial fisk med en sjov og spændende adfærd, er jeg tilbøjelig til at forslå en labeo bicolor. Simpelthen en vidunderlig fisk og jeg siger dig den kan svømme hurtigt! Og den bliver også pænt stor, omkring de 12-15 cm.
Men ellers vil jeg give de andre ret i sværddragere og kribensis, da begge arter er flotte og spændende at se på. Kribensis er ihvertfald også territorial, og når de er med unger er de langt fra sociale.

Venligst
Cathrine

Garnett — 7. august 2005, 19:26

Yihaa så har jeg fået et kribensis par, byttede dem med en ven så han fik 6 fisk jeg ikke lige kan huske navnet på, men har stadig et par blå Guramier i akvariet, ved i om man kan aflevere dem i en dyrehandel? Og lige et til, hvordan har Kribensis'er det med maller, rent socialt..?

Mvh.
Garnett

Garnett — 7. august 2005, 19:30

Forresten, hvilket foder skal de have? Indtil videre har jeg bare, "Best Friend" FLAKES COMPLETE FISHFOOD - dvs almideligt flagfoder, men skal de ikke have noget specielt foder? Der står under artsbeskrivelsen at ungerne (hvis jeg da får sådan nogle) skal have "nyklækkede artemia" kan det fås i dyrehandlerne i Aalborg..?

Mvh.
Garnett

Jens B — 7. august 2005, 21:28

Ja de er flotte ikke ? Kribensis spiser flager (der er flere slags), myggelarver - frosne og friske og gerne decideret chiklidefoder. og sikkert meget mere. alt fåes hos din dyrehandel.. Bare sørg for at de får alsidig kost.. det får du de flotteste fisk ud af.. Artemia er æg du skal klække.. dem køber du også i dyrehandlen.. men yngel er en snak for sig... Da jeg fik yngel blev de foder for alle fiskene, incl. mor og far 🙂 Men det er da klasse at se dem få yngel...

Garnett — 7. august 2005, 21:30

Hvilke fisk vil du anbefale at jeg har sammen med mine nyindkøbte (2 timer) Kribensis? Jeg skal alligevel ud at købe flere planter og en kokusnød i morgen, jeg har to ancistrus maller lige nu og man kan tydeligt se at de ikke er begejstrede for at Kribensis'erne har overtaget deres skjulested under min rod 🙂

Mvh.
Garnett

Jens B — 7. august 2005, 21:58

Jeg er ikke fan af kokusnødder, ville købe et par rødder mere 🙂 Eller lave hule på en anden måde.. jeg lavede en af en stor flad sten, hævet af små sten, med en lille indgang.. det fungede fint. Jeg har en lille forkærlighed for dværgguramier.. synes de enormt flotte, ville nok købe en flok af dem 🙂 Eller hvad med sommerfugle chiklider? også rigtig flotte... og helt sikkert en flok pansermaller de fåes i flere udgaver og kan sagtens blandes, ex. 2 og 2. De er sjove og livlige. og enormt sociale så køb endelig ikke mindre end 3 og helst flere...

Lidt inspiration 🙂
mvh
Jens

Garnett — 7. august 2005, 22:05

Hmm okey, kan man evt have kampfisk gående sammen med Kribensis? Umiddelbart synes jeg heller ikke at en kokusnød var så pæn i et akvarie, men det var indtil jeg så dette her: http://www.akvarius.no/text.cfm?id=1209

Mvh.
Garnett

Jens B — 7. august 2005, 22:12

Tjah det ved jeg faktisk ikke, men det kan du sikkert godt.. Synes dog ordet kampfisk er sejere end fisken 🙂 Men du må jo også gøre dine egne erfaringer 🙂

Garnett — 7. august 2005, 22:31

Ja det er faktisk rigtigt, men synes nu alligevel at det er en rigtig flot fisk, men hvor territoriale/agressive er Kribensis egentlig? Jeg kunne jo også købe et mindre akvarie til dem og så lave mit 128ltr's om til et decideret selskabsakvarie...?

Mvh.
Garnett

Aalborg-fisken — 7. august 2005, 22:33

Hei
Personligt ville jeg ikke sætte kampfisk ned til kribensis, da det er en territorial fisk som er meget tilbøjelig til at slå hvis nogen rykker ind i dens område, hvilket højstsandsynligvis bliver hele akvariet! Jeg havde ihvertfald lidt kamp mellem mine kribensis og min labeo bicolor, men alligevel det drev over.................
Med hensyn til kribensis og hvad foder de skal have får alle mine fisk, "best friends" flakes complete fishfood, og det fungere perfekt, hvis du får unger kan du købe noget specielt foder til unger med ekstra meget protein (eller sådan noget i) og jeg mener man kan købe nyklækket artemia i "Calles", ellers kan der købes myggelarver. Jeg har for tiden kribensis-yngel, som får de tre slags mad såen lidt blandet.

Venligst
Cathrine

Aalborg-fisken — 7. august 2005, 22:36

læste lige det sidste du har lagt ind. Kribensis kan sagtens holdes i selskabskavarie, det er mine. Og ja som sagt, når fiskene finder ud af "hvem der bestemmer" skal der nok blive ro i dit akvarie, der tales kun om et par dage, og hvis der skulle ryge et par halespidser ell. lign. skal de nok vokse ud igen.

Venligst
Cathrine

Aalborg-fisken — 7. august 2005, 22:45

fandt lige noget der passer på det jeg sagde :

A peaceful fish that is recommended for a community tank. Pairs form tight monogamous bonds and later patriarch/matriarch families. During the spawning the pair will become territorial, but not aggressive.
God fornøjelse med dine kribensis, jeg synes det er en vidunderlig fisk


Venligst
Cathrine

Brain — 7. august 2005, 23:01

Jeg opdagede engang nogle små splinter der fistrede rundt om mit kribensispar. Mit første hold unger 🙂
Jeg gik helt i panik for jeg havde ingen babymad i huset og butikkerne hvade lukket. Nå, tænkte jeg, de andre fisk skal da have noget at spise, så jeg kom et par mallepiller derned i den anden ende.

Efter lidt tid fik kribberne gennet ungerne hen til foderet og de tog selv bidder af foderet og spyttede det ud til ungerne, som spiste med stor appetit. Ved ikke om det var tilfældigt eller om det bare var heldigt, med det så ret hyggeligt ud.

Jeg købte senere noget afskallet artemia til ungerne. Det er klækkede artemia der er frysetørret.

Man kan altså godt fodre med bundpiller i en snæver vending og ellers er artemia rigtig godt (friske eller tørrede).
Husk bare at det skal helt ned til ungerne, ellers kan de ikke spise det.

Held og lykke med dine nye fisk, håber du en dag får fornøjelsen af at se dem passe unger.

Mvh.
Laura

Garnett — 7. august 2005, 23:10

Okey, så dvs, at jeg roligt kan købe andre fisk til akvariet... Men tak for de mange svar...!!!

Mvh.
Garnett

Brain — 7. august 2005, 23:15

Jeg ville nok vente lidt og lige lade filteret få en chance for at kunne følge med. Der skal bygges en bakterie kultur op, og det gøres bedst med en lille smule fisk til at starte med. Senere, om en 14 dages tid kan du så komme lidt flere fisk i. Men ja der kan godt være flere fisk sammen med dine kribber.

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.