Sygdomsdetektiver søges

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 5. august 2005, 21:02

Jeg skriver for tredie gang, da det efter to venlige råd trods alt, stadig ikke er lykkedes mig at helbrede mine fisk. Især min ene dværg gurami er ramt, den anden kun lidt, de andre fisk, slet ikke.
Første behandlingsforsøg gik på at det var noget forkølelse og jeg behandlede med costapur. Det hjalp ikke, jeg skiftede en masse vand over to dage og gik igang med en dessamor behandling mod svamp og andre bakterielle infektioner. Den behandling er jeg halvt igennem, men jeg syntes min gurami har fået flere 1-2 mm pletter det sidste døgns tid.
Så hvad gør jeg nu?? Afslutter behandling med det samme eller fortsætter og hvad skal jeg evt. gøre efterfølgende. Nogen der har en idé til hvad det kan være og kan fiskene blive ved med at klare de mange gigantiske vandskift, når man går fra en medicin til en anden.
Håber i har et godt råd.

Med venlig hilsen
Charlotte



C-lotte — 5. august 2005, 22:16

Jeg kan se at der er en masse som har kigget på billedet, men ingen der endnu har svaret, eller måske ikke ved hvad der er galt.
Jeg ved at både Janne og Carsten/Jennifer ved en masse om sygdomme, så vil I ikke give jeres bud, også selvom i ikke er helt sikre, da jeg så har noget at gå efter.
På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Charlotte

helene — 5. august 2005, 23:21

Den ser ikke så godt ud, - dels pletterne, og den hænger også med halen, gør den ikke... ?
Jeg synes stadig det ligner den slags pletter som jeg også har haft på en gurami, - her var det dog kun på ryggen, den havde det, - din har det lidt over det hele.
Jeg ville isolere den, - med vand fra det gamle akvarie, - komme salt i, og fortsætte dessamor - kuren. (en spiseske pr. 10 liter)
Det med isolationen er ikke kun for evt. smittefare, men også fordi det kan være mindre stressende for en syg fisk, hvis den er alene, evt. uden lys. Man behøver ikke nødvendigvis et filter i et karantæne-akvarie, en luftsten kunne være nok. Jeg har faktisk også haft det helt uden noget, filter eller luft, blot sørget for daglige vandskift. Jeg ville - trods medicinering - skifte noget af vandet dagligt, evt. tilsætte det nye vand medicin som svarer til den mængde man tar fra ved vandskift.
Ved at isolere belaster du heller ikke dit opholdsakvarie med en masse store vandskift, - og iøvrigt mener jeg godt de kan klare det. Til en dværg gurami ville jeg personligt købe et lille 30 liters akvarie og bruge som karantæne, - de koster ikke alverden.
Jeg mener jeg selv har sagt i dit andet indlæg, at jeg ville vælge dessamor. Jeg kan komme i tvivl om det havde været bedre med odimor, - men vil alligevel tro at virkningen er lidt a la den samme...

Mvh.
helene

C-lotte — 6. august 2005, 09:39

Tak for svaret Helene. Jeg har aflivet den her til morgen, da den ikke spiste og havde fået to hakker ind i halen.
Men kan det ske at den ikke har smittet de andre fisk, altså udover den anden gurami der viser lidt tegn også?

Med venlig hilsen
Charlotte

helene — 6. august 2005, 12:13

den anden ville jeg godt nok så isolere, hvis den viser tegn og prøve at behandle hurtigst muligt... fordi hvis den viser tegn, så er den jo smittet
Jeg tror ikke smittefaren er så stor for de øvrige fisk. - bla. sugemaller, smerlinger og pansermallerne... jeg ved ikke med de øvrige, - men selvfølgelig hold godt øje med dem. Jeg tror lige den der slags pletter er noget guramier har lettere ved at få end andre fisk, - i mit akvarie var der ingen andre smittede


Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.