Problemer med nyindsatte discus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ms.finch — 10. august 2005, 22:39

Den 28. Juli købte jeg 10 discus til mit nye 325 L. Udover discus går der 30 små guldtetra, 15 rødnæser og 4 L-DA31. Filteret er en Fluval 404. pH i akvariet var på daværende tidspunkt 6,8. Fiskene kom fra alm. vand med høj pH.
Jeg lod mig fortælle, at fiskene kan være ret følsomme overfor ændring i pH, og at der kan opstå ætsninger på finner og evt. slimhinde. Dette forekom efter 2. dag især hos nogle af de mindste. Hos nogle gik det væk efter en uges tid, mens det hos et par andre er blevet værre. Samtidig er jeg blevet tilrådet at hæve pH, da der ellers kan forekommer svingninger. Discus skulle være mere følsomme overfor svingninger, end overfor høj pH. Jeg er derfor igang med at hæve pH igen. Er bange for, at jeg har gjort det lidt for hurtigt. En af de mindre havde også fået et sår på siden, bag ved finnen og jeg har været bekymret for, om det kunne udvikle sig til svamp.
I dag ser jeg så, at den og en anden, som umiddelbart ikke er ramt i finnerne, holder sig i overfladen og ser skidt ud. Jeg lader mig fortælle, at jeg skal tilsætte salt til vandet (selvfølgelig uden tilsætningstoffer), så jeg render ud og køber dette. Jeg begår dog den store fejl, at tage hjem og spise hos de gamle, i stedet for at tage lige hjem og nusse fisk, for da jeg kommer hjem, er den værst ramte kradset af, og den anden dør, mens jeg renser og tilsætter salt til vandet.
- Hvad kan jeg jeg nu gøre andet end at se til, og efterhånden skifte vandet tilbage til normalt igen?
- Kan jeg gøre noget anderledes? Jeg renser normalt vand en gang om ugen (ca. 20%). Der er ikke nitrit i vandet. Der er fin ilt tilførsel til akvariet, uden at der er for meget strøm. En kæmpe rod forhindrer udsugningen i at lave for meget strøm, men det er stadig vandbevægelse og fiske holder sig ellers ikke normalt oppe ved overfladen. Fiskene spiser fint og svømmer rundt, men nogle er stadig lidt sky.
Jeg håber at nogen kan hjælp mig; det er første gang jeg holder discus.

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:07

pH fra hanen er høj. Omkring 7,6 hvis ikk lidt højere. Er det for højt? Vanden er 28 grader celcius. jeg har tilsat 1 dl salt per 100 L. Skal jeg tilsætte mere ved de daglige vandskift? hæve temp? og hvor meget bør jeg da skifte hver dag?

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:25

jeg sænker ikke længere pH, da jeg blev tilrådet at lade værre. Før hævede jeg jeg i baljer ved hjælp af det dyre pH sænker, man kan købe i akv.butikker. Hovrdan tilsætter jeg CO2 til vandet?
Jeg bruger kun tropicas mastergrow og jerntilskud engang imellem til planterne og de trives fint. Har bla. en del cryptokoryner og nogle små arter af echinodoris. Jeg vil skifte vandet som du skriver, men skal der tilsættes salt i det nye vand? Jeg har ikke set disse spagnumpiller nogen steder før. Kan de købes i enhver akv.butik herhjemme?

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:26

Jeg mente at jeg sænkede den før i baljer... :-p

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:32

jeg har login til den side 🙂 - bruger dog mest AS.dk

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:34

mine spiser som sagt fint, og er ved vænne sig til tetraerne. Hvor kunne man skaffe de der spagnumpiller? Og hvordan tilsætter man CO2 til vandet?

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:43

oki, kewl. Det vil jeg undersøge.

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 10. august 2005, 23:54

er det ikke omvendt? altså med pH-skalaen? Det er jeg da ret sikker på...

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

buje — 10. august 2005, 23:58

nej den er god nok med ph
ph 1 er surt pk 14 er basisk

Venligst
buje

ms.finch — 11. august 2005, 00:06

Det ved jeg godt. Det var ikke det jeg mente. PH-skalaen beregnes jo vha. titals logariteme. Det jeg mente var jo så bare, at jo lavere pH bliver, des mindre sænker skal der tilsættes for at sænke den yderligere en.

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

Bjarne — 11. august 2005, 01:56

Hej
#16 ja det er rigtigt, og den bliver mindre og mindre, for lige pludselig at styrtdykke, når vandet er mættet. Ph'en kan så styrtdykke fra eks. 5,7 til 3 på meget kort tid, og så for fiskene altså skader, - ja som regel overlever de ikke.
Jeg håber dine fisk overlever. Så fremover hold dit discus-vand på en Ph lige omkring eller lidt under 7, så kan du lettere styre det og holde det stabilt. Og ved indkøb af nye fisk, så vænd dem meget langsomt til dit vand, brug gerne en time eller to.

De bedste hilsner
Bjarne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.