Opstart af saltvandsakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 3. september 2005, 22:22

Ja, så skal jeg til at have saltvand! Har længe leget med tanken, og nu skal det være. Jeg har tømt et 86 l for ferskvandsfisk, og er i fuld gang med at gøre det klar til saltvand.
I denne tråd vil jeg vise projektet frem, og løbende opdatere, når der kommer levende sten, rejer, fisk osv i.

Der er foreløbig indkøbt følgende:
1 skummer, AquaMedic MiniFlotor.
2 x cirkulationspumper, Eheim Compact 600.
Salt, 4 kg Reef Crystals
Saltmåler
Plexiglas
Kamme til overløb

Jeg har fået min rare far til at hjælpe mig med at lave overløb og holder til min skummer i plexiglas. Den holder der fulgte med til skummeren passede ikke på mit akvarie.... Så må man jo improvisere!

Her er der først en billedserie ude fra mine forældre, hvor vi lavede overløb og holder.

Mvh.
Janne

saolosi — 3. september 2005, 22:23

hvornår kommer billederne

De bedste hilsner
navnet er johan, johan schultz

Janne — 3. september 2005, 22:25

Her kan I se min far i fuld gang med at måle op på plexiglasset. Jeg har selvfølgelig lavet en arbejdsplan hjemmefra. Overløbet skal måle 11 x 18 cm, og være 35 cm højt med kamme.
Et overløb gør det, at overfladevandet i akvariet løber herned i, og bliver renset, hvorefter det vh af en lille pumpe bliver pumpet tilbage i akvariet.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:26

Her er han så i gang med at save ud.... Med en stor, men forholdsvis fintandet sav, så plexiglasset ikke splintrer.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:28

Plexiglas har den dejlige egenskab, at det kan bukkes og formes, næsten som man har lyst til. Det skal blot varmes op, så kan man bøje i det. Her er min far så i gang med en varmluftpistol. Brædderne er for at det kun er der, hvor der skal bukkes, der varmes op.

Mvh.
Janne



Symibot — 3. september 2005, 22:30

hihi, jeg har selv været igang med varmeblæseren idag... det er utroligt nemt at arbejde med..... i øvrigt roder jeg med samme idé.. med overløbskasse... er der et blueprint på boxen?

Med venlig hilsen
Martin

Janne — 3. september 2005, 22:31

Og for at man kan få vandet tilbage i akvariet efter det er blevet renset af skummeren (der jo skal stå nede i overløbskassen) skal der lige bores et hul. Returpumpen har en studs der er 12 mm i diameter, så en 12/16 mm slange kan sættes på. Hullet bores derfor med et 16 mm-bor.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:33

#6: Jeg har bare målt akvariet og teknikken op, regnet lidt på hvor meget der skulle tages fra til "tænderne" (billede på vej!), og så tegnet.... Pladen måler 29 x 29,5 cm, og blev bukket på den korteste led, så den blev 11x18x29,5. Med tænder og siliconefuge når den så op over vandoverfladen i akvariet.

Mvh.
Janne

Janne — 3. september 2005, 22:37

Der skal jo limes nogle "kamme"/"tænder" på, så fisk, alger mm ikke kommer med ned i overløbskassen.... Derfor sleb jeg lige kanterne med vandslibepapir, så silicone kan hæfte bare nogenlunde på plexien. Det samme med kammene, der er lavet i plastic af en eller anden art. Så bare på med en gang silicone, så er det klaret. Lige sådan med kanterne hele vejen rundt, der hvor kassen skulle limes fast i akvariet, de fik lige en slibetur.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:39

Og så til skummer-holderen.... Der fulgte et stort sort skrummel af en holder med, som ikke engang passede på mit akvarie.
Så vi lavede da bare en ny, der (i al ubeskedenhed) blev meget pænere. Omtrent samme fremgangsmåde som til overløbskassen, her varmes og bukkes der løs.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:40

For at kunne clipse skummeren fast på holderen, målte vi op og borede nogle huller med 6 mm og 9 mm bor. Disse blev derefter "forbundet" vh af en fin løvsav.

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:43

Holderen skulle lige finpudses lidt.... Clipsene skal jo kunne gå i uden at man skal anvende vold :-)
Jeg fik selv lov til at file kanterne! Han var ikke meget for det, den gamle.... Han elsker vidst at få lov til at udfolde sig med sit værktøj, hehe..

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:45

Nåja, I skal da også lige se vores "lille" hjælper.... Mine forældres kat Muddi holder lige øje med, at vi nu også laver arbejdet ordentligt!

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:48

Så blev der limet "kamme" på overløbskassen, og kassen blev limet fast i akvariet. Kammene er købt færdige. De består af to dele, en holder og tænderne, der så kan tages ud og vaskes, når der gror alger mm på dem. Desuden kan man regulere overløbet i højden med dem, så man får det rigtige flow. Jeg har limet dem fast med silicone; burde nok egenmtlig have brugt noget lim, der er beregnet til det, men mon ikke det holder...

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:54

Og så kom det store øjeblik endelig; afprøvning med vand!
Jeg fyldte for nu to timer siden (fersk-)vand i akvariet og sluttede skummer og pumper til. Alt ser ud til at virke efter hensigten. Den ene pumpe skal muligvis lige byttes til en der er nummeret større, for at være sikker på, at der er nok cirkulation i akvariet. Nu er der 1200 l/t i et 86 l akvarie, det burde egentlig være ok, men synes alligevel, der skal lidt mere power på, så der ikke bliver områder med stillestående vand. Dette er meget vigtigt i saltvandsakvarier.

I morgen kommer kæresten med en stor murerbalje, og så skal der laves saltvand. Det skal så lige stå et døgn eller to, for så at komme i akvariet, der så vil være klar til at få levende sten i! Jeg vender selvfølgelig tilbage med mange flere billeder, når de kommer i. Regner med at Klovnfisken får nye levende sten hjem snart, og så skal jeg ellers derned og bruge penge, hehe...

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 22:56

Hov, glemte lige at vise jer, hvordan pumpen står nede i overløbet....
Indvendigt overløb er godt for kyllinger som mig, der ikke tør lave en sump i et ekstra akvarie, af frygt for rørføring, der lækker, pumper der går i stå osv, med deraf følgende oversvømmelser!

Mvh.
Janne



Janne — 3. september 2005, 23:03

Og for lige at komme med en "appetitvækker" vil jeg lige vise jer lidt billeder af nogle af de fisk, jeg overvejer at holde deri.

Denne her Ildhalekutling er den eneste, jeg har bestemt mig helt sikkert for: http://www.liveaquaria.com/product/prod_Display.cfm?pCatId=168

En jeg overvejer kraftigt er denne gule gobi: http://www.liveaquaria.com/product/prod_Display.cfm?pCatId=228. Har i dag set den i levende live, og jeg er dybt fascineret. Meget smukke farver, sjovt ansigtsudtryk!

En klassiker er jo et par Klovnfisk: http://www.liveaquaria.com/product/prod_Display.cfm?pCatId=755 og en tilhørende anemone....

Endnu en ualmindelig festligt udseende fisk: http://www.liveaquaria.com/product/prod_Display.cfm?pCatId=2229 Denne slimfisk/blenni skulle spise alger, hvilket jo nok er ret nyttigt ;-)

Mvh.
Janne

Lake — 3. september 2005, 23:06

Hvad ville du gøre uden din "gamle" far :-) Det ser ud som om han har hænderne skruet rigtigt på !!!

Med venlig hilsen
Dane

Janne — 3. september 2005, 23:14

Jeg ville nok være nødt til at investere en mindre formue i værktøj! Han har virkelig alt, hvad man har brug for for selv at lave sådan noget her.... Sparer mig mange penge. Jeg er jo stadig studerende, så det er virkelig et lav-budget saltvandsakvarie, jeg er ved at lave. Min "gamle" far skal også i gang med at lave en lyskasse til det om et par uger, hehe... Han skal nok liiige bestikkes med en chokoladekage eller lignende, selv om han vist også synes det er mget fedt at få brugt sit værktøj.

Mvh.
Janne

Lake — 3. september 2005, 23:23

Jeg har ikke en disse forstand på saltvand , men jeg glæder mig til at følge fortsættelsen !
Jeg tror at chokoladekagen kan gøre det , efter hvad jeg har hørt :-)
Med venlig hilsen
Dane

helene — 3. september 2005, 23:23

ja, det må være dejligt sådan at kunne få hjælp, ser rigtig spændende ud
og så :-0 hvad for noget!!! ... en akvarie forretning i kbh. jeg ikke har været i endnu, har aldrig hørt om klovnfisken ... så der må jeg da lige ind en dag ...

Mvh.
helene

Janne — 3. september 2005, 23:27

#21: Den har heller ikke ret meget spændende ferskvand. Rigtig billige Tropicaplanter, men det er så også det... Deres saltvandsafdeling, derimod.... Der er virkelig noget at se på! www.klovnfisken.dk. Ligger på Frederiksberg Allé, næsten på vejen ned til Planteimporten.

Mvh.
Janne

Janne — 3. september 2005, 23:30

#20: Ja, chokoladekage får mange ting til at gå meget lettere! Den har været med i Jylland og nu også på Lolland til akvariehygge. Se opskriften her (husk at læse hele tråden, der er vigtige tilføjelser, ups): http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=101243

Mvh.
Janne

helene — 3. september 2005, 23:30

nej, jeg kan næsten regne ud at ferskvand ikke kan være deres speciale... men alligevel, - jeg elsker at 'ose' hvorsom helst der er akvarier, og en enkelt plante eller to kan man jo altid bruge ... så hvis jeg kommer forbi, så vil jeg da kigge ind ..

Mvh.
helene

Ole Rasmussen — 4. september 2005, 10:49

Ja det bliver bestemt ikke et kedeligt projekt du har gang i...!

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Bernskov — 4. september 2005, 16:34

Meget interessant Janne.
Glæder mig til fortsættelsen.

Vh.
bernskov

Søren — 4. september 2005, 18:45

jep... glæder mig også til at høre nærmere, så blev der endelig startet op ;-) *SS*


Kærlig hilsen
Love is life (Søren)

Steffen Kbh — 4. september 2005, 20:42

Jeg kan love for at jeg også er spændt, det er jo enhver akvarist drøm at have saltvandsakvarie. Det bliver sku spændende at følge udviklingen 'live' fra dag til dag.

Nu vil vi spise dejlig chokoladekage, drikke en kop the og måske gå lidt tidligt i seng. Jeg skal nemlig starte i skole i-mårn, efter tre måneders ferie.

Vh.
Steffen Kbh

Steffen Kbh — 4. september 2005, 20:43

Lige lidt ekstra ros. Overløbet og arbejdet i plexi, ser virkeligt godt ud,,, bedre end på billederne!

Vh.
Steffen Kbh

amby — 4. september 2005, 22:38

Kunne du ikke lave et budgetoversigt, så vi kan følge med i hvad sådan en sag render op i.
Jeg må indrømme, at det er en af de ting der holder mig tilbage, når man sidder og regner, så render det op i kedelige beløb.
Så det kunne være sjovt at se hvad dit lav-budget projekt render op i, kunne være man fik sig taget sammen.

Mvh.
amby

Janne — 5. september 2005, 12:07

Hehe, lav-budget-saltvand render alligevel op i en del! Det er kun i forhold til hvad man KAN bruge på det, at mit bliver billigt.... Har da hørt om folk, der investerer både 10.000 og 25.000 kr i et "fuldautomatisk" saltvandsakvarie.

Foreløbig har jeg brugt:

1 akvarie: 0 kr, havde det i forvejen
2 Eheim Compact 600, á 115 kr = 230 kr
Skummer, MiniFlotor fra AquaMedic = 242 kr
Plexiglas = 65 kr
Kamme til overløb = 99 kr
Silicone = 59 kr
Omvendt osmoseanlæg, havde jeg i forvejen = 0 kr
Salt, Reef Crystals 4 kg = 121 kr
Saltmåler = 142 kr
Ialt so far: 958 kr plus det løse.


Så skal jeg investere i:
Test-sæt (nitrat, ammonium, kalcium, KH (nitrit og pH har jeg)) : ca 500 kr
Levende sten, 12-15 kg á ca 85 kr = 1020-1275 kr
Lampe, hjemmelavet med T5 Compact = ca 1000 kr
Ialt i løbet af den næste måneds tid: 2520-2775 kr.

Og så kommer det sjove, koraller og fisk... Fiskene er faktisk noget af det billigste, der skal jo ikke ret mange til.
Så en 5000 alt i alt.... Fisk mm skal jo først i om en måned eller to, så udgifterne fordeler sig over tid.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 5. september 2005, 20:01

5000 for et saltvandsakvarium, måske er det ikke så dyrt enda.

Kys
Steffen Kbh

amby — 6. september 2005, 00:10

ja, det render op aligevel.
Og det blir jo ikke bedre af at man skal starte fra scratch, du har jo aligevel sparet lidt ved at ha osmose og akvarie i forvejen.
Tror jeg vil se mig om efter et andet projekt til vinter.

Mvh.
amby

Janne — 6. september 2005, 00:46

Hvis man kan nasse/fedte sig til sådan noget som dele af lys mm, eller køber det brugt på et af saltvandsfora'erne, kan det også gøres endnu billigere, er jeg sikker på. Og hvis man kun vil have fisk, ingen koraller, skal der ikke så meget lys til; køb en alm akvarielampe brugt, og vupti har du sparet adskillige 100 kr.
Jeg vil have blødkoraller og måske med tiden lidt stenkoraller, derfor de mange penge til lys. Hvis jeg havde valgt HQI, ville det endda være endnu dyrere, men så kunne jeg til gengæld også gå amok med stenkoraller.
Selve akvariet er en af de billigste dele... Osmoseanlæg er ikke strengt nødvendigt, men det kommer selvfølgelig an på, hvor rent vandet er hvor man bor.

Alt i alt, hvis man virkelig "fedter" og køber brugt, tror jeg det kan gøres for 3000-4000 kr.

Mvh.
Janne

amby — 6. september 2005, 13:05

jah, tror da osse man kan støve et ok brugt akvarie op, deter heller ikke så meget teknikken jeg er bekymret for.
Lys, kan jeg lave selv, næsten gratis.
Men når man har sat, lad os sige ca 4000 i projektet, så bliver det svært at overbevise konen om at man er nødt til at have levende sten, for x-antal 1000 kroner.
Især når hun i forvejen er kun er til ferskvands akvarier.. :0)

Meen, endag skal hun vel på kursus i en uges tid, og laver man forberedelserne ude i skuret inden, skulle man nok kunne få tilgivelse.


Mvh.
amby

viggo0 — 6. september 2005, 17:08

Lige et spørgsmål: skal man skifte vand i saltvands akvarier? ikke for at stjæle din, iøvrigt meget interesante, tråd Janne, men syntes lige at det var et for lille spørgsmål til at lave en hel tråd om det selv... overvejer kraftigt selv at lave et 20 liters akv....

Med venlig hilsen
Frederik

Ravnox — 6. september 2005, 20:21

#35 Jøps amby, det er meget nemmere at få tilgivelse end tilladelse.

--- Niels

Janne — 6. september 2005, 21:00

#36: Ja, der skal skiftes vand i et saltvandsakvarie, men ikke så meget og så ofte som i et ferskvandsakvarie. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er det almindeligt at skifte en lille del af vandet om måneden; i meget små akvarier skal der skiftes lidt mere og lidt oftere, f eks hver 14. dag. Hvis man har mange (sten-)koraller tilsætter man bl a kalk, jod osv løbende.
#35: Den største post på mit budget er de levende sten, og det er også noget af det, man ikke rigtig kan spare på. Man kan være heldig at kunne købe dem "brugt" fra et akvarie, der skal nedlægges, og så er de billigere end hvis man køber dem i butikken.

Mvh.
Janne

Janne — 11. september 2005, 00:00

Så kom der endelig lidt liv i!

I dag har jeg fået to levende sten i. Der skal selvfølgelig flere i, lige så snart de er til at skaffe. De to jeg har nu, er (synes jeg selv) rigtig flotte, meget "korallede" i strukturen. De kommer fra et nedlagt akvarie, så der er nogle flotte lilla kalkalger på.
Her til aften, da jeg fik sat noget lys på, så jeg så, at der kravlede en snegl rundt på forruden! Så nu er der også kommet det første dyr i... Tænk engang, at man kan sidde og kigge på en snegl i mindst 10 minutter...
I får lige et par billeder! Her først den flotteste af de to levende sten. Der er ikke kommet bundlag i akvariet endnu, så det ser lidt spøjst ud...

Mvh.
Janne



Janne — 11. september 2005, 00:03

Og så min fine lille snegl.... Håber virkelig, at den kan overleve, når jeg skal til at "cycle" akvariet med de nye levende sten, der forhåbentlig snart kommer i! Det kommer jo til at give en masse nitrit, nitrat osv. I hvert fald er jeg glad for min første rigtige saltvandsbeboer.

Mvh.
Janne



MOK — 11. september 2005, 00:04

*S* - det må være en af forskellene på fersk- og saltvand.

Fersk = "hader" snegle
Salt = voldsomt interessant eller ?

Mvh.
Morten

Lake — 11. september 2005, 00:12

Det er altid lækkert , når man starter noget nyt , og ja de ser da "korallede" ud :-)
Tillykke med din nye saltvandsbeboer og de levende sten !!
Med venlig hilsen
Dane

Janne — 11. september 2005, 00:12

#41: Nemlig! Det er faktisk noget af det, der har fået mig til at gå i gang med saltvand, der er mange flere forskellige dyr/livsformer, man kan have. Halvdelen af dem aner jeg ikke hvad er for nogen, men jeg er da så småt ved at kunne genkende nogle af dem fra min bog (kom endelig med posten for et par dage siden) og fra diverse saltvandssider på nettet (prøv f eks bare at se her: http://www.melevsreef.com/id/kritter1.html og her http://www.melevsreef.com/id/kritter2.html).

Hvem ved, måske kommer jeg også til at hade den her snegl, hvis den senere får en mage og opformerer sig uhæmmet! Lige nu er jeg bare fascineret af at have fået et dyr i... Ganske som dengang, man var helt nybegynder med ferskvand.

Mvh.
Janne

pete — 11. september 2005, 07:09

Hej Janne,

du kan få lidt snegle til dit salt af mig.

Hilsen
pete

jason10 — 11. september 2005, 08:37

86 liter, er det ikke meget lidt for et saltvandsakvarie.

Hilsen
jason10

Ole Rasmussen — 11. september 2005, 10:40

Janne: hva er "cycle" for noget? hehe ;-)

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Janne — 11. september 2005, 11:45

#44: Det lyder rigtig godt! Jeg opdagede én til lille snegl, af en anden art, men to snegle er jo ikke meget, hehe... Der går så lige en måneds tid, før de skal i, skal lige have de levende sten osv klar først...

#45: Alt er jo relativt ;-). Tidligere sagde man, at et saltvandsakvarie skulle være mindst 250 liter. Nu er der folk, der laver saltvandsakvarier ned til ganske få liter, med succes. Det er klart, at der er grænser for, hvad man kan have i de helt små akvarier, f eks kan man ikke have fisk i de meget små, men kun f eks en eremitkrebs eller sådan noget. Der findes flere fora kun for nano-reefs (meget små koralrev), se f eks her: http://www.nano-reef.com/

#46: Cycling er den proces, der finder sted, når de levende sten kommer i akvariet. De indeholder en masse levende "ting og sager", hvoraf meget dør p gr af transport, nyt vand, mangel på næring i det helt nye akvarie, mm. Alt det døde skal så nedbrydes, og bakterierne, der nedbryder det, skal opformeres. Til at begynde med vil man se en enorm stigning i ammonium og kort efter nitrit. Det kan fisk mm slet ikke tåle, så derfor venter man med dem... Efterhånden som bakterierne har opformeret sig, vil ammonium og nitrit omdannes til nitrat, og dette fjernes til sidst enten ved bakteriel denitrifikation eller ved vandskifte. Der vil også til at begynde med dannes en hulens masse alger, som også skal være nogenlunde væk, før man tilsætter fisk. Man tilsætter ofte snegle og eremitkrebs som de første dyr, for at de skal gå og gumle alger og "rydde op".
Ikke 100 % sikker på, at dette er en helt korrekt beskrivelse af, hvad der sker, men prøv at læse på f eks http://www.nano-reef.com/articles/?article=8 og diverse andre saltvandssider.

Mvh.
Janne

Janne — 11. september 2005, 23:06

Så opdagede jeg lidt mere liv, og I skal selvfølgelig have billeder!
Der kravler en meget, meget lille søstjerne rundt oppe i vandkanten her til aften. Beklager den ringe billedkvalitet, men kræet er kun 3-4 mm i diameter....

Mvh.
Janne



Janne — 11. september 2005, 23:15

Og der er en lille rørorm, der begynder at komme lidt ud af sit rør... Den sidder bare og filtrerer, gemmer sig, hvis jeg kommer til at skubbe til akvariet...
Igen, dårlig billedkvalitet... Måske skulle jeg lige pudse ruderne, inden jeg tager flere billeder!

Mvh.
Janne



Janne — 11. september 2005, 23:17

Og så nogle dyr, jeg er knap så glad for! Her er en lille glasanemone-ting, som kan brede sig helt uhæmmet og overtage hele showet... Den skal dø!

Mvh.
Janne



Janne — 11. september 2005, 23:19

En anden slags "skadedyrsanemone". Meget fin at se på, men igen en der kan brede sig alt for meget, og skade mine fremtidige koraller.

Mvh.
Janne



pete — 12. september 2005, 18:31

Hej Janne
du behøver ikke vente så længe som mange siger. Har du sand i akvariet, og hvad er dine målinger fra vandet.

Hilsen
pete

Catplat — 12. september 2005, 18:41

# 48 Hvor ER den nuttet den lille bitte søstjerne! 🙂

Der er jo allerede et mylder af liv! Jeg glæder mig meget til at se det "færdige" resultat med de farvestrålende fisk i. Hvorfor er der ikke sand i?

Venligst
catplat

fo_dk — 12. september 2005, 19:04

Æv....alle indlæggene om slatsyre er væk -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

Bernskov — 12. september 2005, 20:49

fo altså..
Du savner indlæggene med kanyler og saltsyre. Man tænker jo sit :-)

Vh.
bernskov

Janne — 12. september 2005, 21:44

#52: Nope, der er ikke sand i endnu. Jeg købte det i går, og skal lige have skyllet det igennem (det er Aragonit, tørt, så det er ikke levende).
Jeg har ikke målt noget endnu, hehe... Andet end salinitet, selvfølgelig. Går først i gang med at måle løs, når jeg har fået fat i nogle flere levende sten.

Ang indlæggene om saltsyre, så handlede de om, at man kan udrydde de små skadedyrsanemoner ved hjælp af en sprøjte, kanyle og saltsyre! Det er hermed afprøvet, gnæk gnæk... Den ene slap med det samme og så alvorligt død ud. De andre har trukket sig helt sammen, så mon ikke også de er ved at opgive ånden?

Jeg har opdaget to søstjernere til, og de er endda større end den lille, der til gengæld kravler mere rundt.

Mvh.
Janne

fo_dk — 12. september 2005, 21:46

nænæ..."slatsyre" skriver jeg jo....og ja jeg havde lige glemt den med kanylerne i farten.....vil gerne se Janne stå og fylde kanylen....ræse ind og jage den i en stakkels anemone....som bare ikke er velkommen -🙂

Er hun mon voksen nok til at have saltvand?????

*SS* *SG* *GG*

Kærlig hilsen
fo_dk

Janne — 12. september 2005, 21:49

Jeg har skam stukket og tortureret adskillige små anemoner her til aften.... Dog ikke med slatsyre...

Mvh.
Janne

Ole Rasmussen — 12. september 2005, 21:53

Hvad er det lige der sker...! Bruger man saltsyre til at slå anemoner ihjel med..!?? Bare nysgerrig..!
Hvorfor ikke bare skrælle dem af?

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Janne — 12. september 2005, 21:55

De er møgbesværlige at skrælle af... De sidder i fordybninger i de levende sten, og når man begynder at prikke til dem, trækker de sig helt ned i stenen.... Derfor kanylen og saltsyren; det gælder så om at være hurtig til at injicere, inden den trækker sig sammen.

Mvh.
Janne

Ole Rasmussen — 12. september 2005, 21:57

Sejt...! Det lyder som om, at der kunne gå sport i det..! hehe

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

pete — 12. september 2005, 21:57

Hvis man skræller dem af risikerer man ikke at få det hele med, en slat saltsyre sørger for at den dør.

Janne du skal få podet dig sand med lidt sand fra et eksisterende akvarium, eller fra en af forhandlernes koraløer, husk altid fra koraløerne ikke akvarierne.

Hilsen
pete

Steffen Kbh — 13. september 2005, 19:23

Jeg kan som sedvanligt "live"-bekrafte at der nu er ved at ske noget. Udover anemonerne er der både børsteorme, søstjerner, snegle og små rørorme. Alle i babystørelse og meget søde.
Idag har vi været hos en forhandler og byte et af Jannes powerhead der larmede. Det blev byttet med et smil til en støre model.
Nu glæder jeg mig til der kommer flere penge i kærestens kasse, så skal der købes nogle flere levende sten og senere selvfølgeligt også fisk.

Vh.
Steffen Kbh der er næsten lige så spændt som kæresten.

Janne — 13. september 2005, 21:02

Og kæresten kan forresten rapportere, at glasanemonen er stendød.... Saltsyre er effektivt! Skal i morgen have ram på de sidste to små anemoner.
I dag er der kommet lidt mere lys på; skiftede det oldgamle lysstofrør ud med et nyt, som så skal sidde der indtil jeg får bygget den endelige lampe. Billeder må lige vente, der er nul batteri på kameraet :-(

Mvh.
Janne

Peter Jensen DGK — 14. september 2005, 08:48

Meget spændende projekt. Hvad gør man, hvis man skal hjemmefra en uge til 14 dage?

Saltsyre er en human aflivningsmetode? ;-)

Venligst
Peter Jensen DGK

kildemoes — 14. september 2005, 13:06

tja om saltsyre er humant, der er i hver tilfælde effektivt, og går lyn hurtigt, nu er jeg ikke søanemoen men som
det se ud ,når den dårligt at registre hvad der sker med den, før den er gået i opløsning.
får man en til at passe det som har forstand på saltv.
Hvis det er det gammelt og indkørt saltv. vil jeg ikke være bange for at tag en uge væk, 14 er nok mere la.la.
her er en link til hvad man kan finde på sin levende sten hitchhiker faq water

Mvh.http://www.reefs.org/hhfaq/pages/main_pages/faq_algae.htm
kildemoes

Janne — 14. september 2005, 18:54

Hvis jeg skal på ferie (og det skal man jo ind imellem) har jeg heldigvis en rigtig flink nabo! Han har også selv akvarier, så.... Vi "fiskesitter" for hinanden.

Ja, mit indtryk er også, at anemonen dårligt når at opdage, hvad der ramte den, før den er død.

Mvh.
Janne

Peter Jensen DGK — 14. september 2005, 19:38

Du er heldig med sådan en nabo:-) Det er også en af grundende til, at jeg ikke rigtig tør, at gå igang med saltvand...Hvem skal passe det?

Lad os endelig få flere billeder.

Venligst
Peter Jensen DGK

Janne — 14. september 2005, 19:40

Der kommer flere billeder, når der sker noget nyt! Lige nu venter jeg på at få fat i nogle flere levende sten. Blev enig med mig selv om, at det nok er bedst at vente med at komme sand i, til stenene er på plads, når jeg nu gerne vil have en gravende Gobi-fætter deri ;-). Så der går lige lidt endnu.... Uhhh, jeg er utålmodig!


Mvh.
Janne

Bernskov — 14. september 2005, 20:28

..bare rolig. Det er vi andre også på dine vegne - flere billeder :-)

Vh.
bernskov

Steffen Kbh — 14. september 2005, 20:31

Jep Bernskov også her, utålmodigheden længe leve.*S*

Vh.
Steffen Kbh

Timras — 14. september 2005, 23:27

Spændende projekt, glæder mig til at se flere billeder.

Med venlig hilsen
Tim Rasmussen

Janne — 14. september 2005, 23:44

Så er akvariet fyldt op med saltvand, pumpen sluttet til overløbet og skummeren er i gang. I får lige et billede...
Tror det kommer til at pynte gevaldigt, når jeg lige får lidt mere sten og såd'n i!

Mvh.
Janne



Peter Jensen DGK — 15. september 2005, 06:26

Jow, jow et par sten mere vil ikke skade :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

viggo0 — 15. september 2005, 18:58

enig hehe... men skal der ikke grus/sand i ?

Med venlig hilsen
Frederik

Janne — 15. september 2005, 19:34

Jo, der skal skam sand i, bare rolig ;-). Men det må vente til jeg har fået alle de levende sten i, så de kan ligge direkte på bunden. Har planer om at have en gravende fisk deri, og vil jo nødig have den får stenene i knolden....

Jeg har i dag fået købt to kilo levende sten til... Så nu er der to små stabler, jubiii... Skal lige have fat i 7-8 kilo mere, så er den der! Lige nu er vandet lidt uklart efter at de nye sten er kommet i, men I får lige et billede alligevel.

Mvh.
Janne



Janne — 15. september 2005, 19:42

Og et billede af en anden slags søstjerne end den, jeg allerede har vist jer. Den kaldes en "brittle star" på engelsk, er ikke sikker på det danske navn, men Slangesøstjerne er mit bedste bud. Det vrimler med dem inde i hulrummene i stenene, men det her er første gang, jeg har set en i hel figur. Den kravlede rundt oppe i overløbskammen, så jeg tog bare kammen af og snuppede kameraet.

Mvh.
Janne



Steffen Kbh — 15. september 2005, 19:48

Ahhhh Janne, nu begynder det at ligne noget.
Hvor er den sød den lille søstjerne, den så jeg ikke live.*S*

kys og kram
Steffen Kbh

Catplat — 16. september 2005, 00:39

#77 Den er fin! Normalt kalder man dem bare en slangestjerne (minus sø 🙂

Venligst
catplat

fo_dk — 16. september 2005, 07:35

Nu har jeg osse set det live.....utroligt så laaaaaaaaaaaaaang tid man kan bruge på at stirre på en sten -🙂

Iøvrigt er jeg meget fascineret over de kalk-klatter som åbenbart var levende søstjerner og ikke fossiler.

Kærlig hilsen
fo_dk

Peter Jensen DGK — 16. september 2005, 08:50

Vi kan ikke alle være fossiler Finn:-)

Man bliver godt nok lidt "hooked" på sådan et akvarium....

Venligst
Peter Jensen DGK

kildemoes — 16. september 2005, 10:39

hej janne er alle dine sten fra klovfisken? for så må jeg også have købt nogle der fra, det lyder umidellbart som om
der er noget mere intersant liv på de sten, en der hvor jeg har købte først. ja det er utroligt hvor lang tid man kan brug på at side og kigge på nogle stene, min søn syntes at det er utrolig sjovt at se, de små dyr mylder ind i huler og sprækker i stenene, når lyset bliver tændt, og han er også utrolig dygtig til at se dyr som jeg ikke har set. han er 5 år
Mvh.
kildemoes

Janne — 16. september 2005, 11:46

#82: De første to sten jeg købte, er fra Planteimporten. Der kom en kunde ned, som var ved at nedlægge sit saltvand, så jeg skyndte mig at reservere stenene.... Dem jeg købte i går, er fra Klovnfisken. De er lysere i det, og endnu har jeg ikke set lige så meget liv i dem, men det kan jo være det kommer.

Jeg tror jeg må have mindst 20 slangestjerner :-). I går aftes vrimlede de virkelig frem... Synes det er som om der bliver ved med at dukke nye dyr op!

Mvh.
Janne

Peter Jensen DGK — 16. september 2005, 14:17

Man bliver mere og mere misundelig, på den fede måde:-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Janne — 16. september 2005, 14:24

Bare vent til der kommer fisk i! Så bliver folk helt grønne, er jeg sikker på.

Mvh.
Janne

fo_dk — 16. september 2005, 14:24

ENIG.....men prisen afskrækker mig nu en del.....LOL
Men det skal nu nok komme er herlig dag....er jo utroligt nemt at holde når det først kører!!!

Kærlig hilsen
fo_dk

Bernskov — 16. september 2005, 19:14

#85 bare rolig - det er jeg allerede.

Vh.
bernskov

kildemoes — 17. september 2005, 01:29

fo og i andre det er alså ikke så dyrt, og fordel på mange måder er at man kan købe det hen af vej, idet at saltv. jo skal stå og moden i et stykke tid, lad mig lokke: prøv det fo og i andre
jeg starede mit op her d.01/08 (180L) og regner med at først ved jule tid, er det rigtigt klart til køre, så det kræver også en god tålmodighed, men det bliver i rigmål belønet, bar man giver sig tid, de tre største begynder fejl er, mener jeg, er som nævnt: utålmod for hurtig i brugtagning og opstart af avk. for mange oganismer i avk. / eller isat, i akv på en gang, og så manglen kendskab til vandkemien i saltvand.
Jeg har god nok idag været ned og købe nogle, ermit-krebs og snegle samt en hugo-fisk men de er med til at ind- køre akv.

Mvh.
kildemoes

kildemoes — 17. september 2005, 01:43

mit salt cykler.

Mvh.
kildemoes



kildemoes — 17. september 2005, 01:53

en hitchhiker
Mvh.
kildemoes



fo_dk — 17. september 2005, 02:49

#88: jeg har hørt jannes budget og det ahr jeg ikke råd til....jeg kan få en havedam på 5000 liter istedet for...sååååå Men hver sin smag -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

pete — 17. september 2005, 07:57

Hilsen
pete



fo_dk — 17. september 2005, 13:19

Smukt Pete.....er det dit??

Kærlig hilsen
fo_dk

pete — 17. september 2005, 14:04

Jada, har kørt i 2 år snart.

Hilsen
pete

kildemoes — 17. september 2005, 15:30

flot Pete fortæle lidt om det, størelse? , hvade har du i det? osv, alså hvis du gider?
fo #91 hvad så med koldt saltv. i din havedam, var det ikke en ide ?

Mvh.
kildemoes

Janne — 17. september 2005, 15:52

Så kom der lige 6,5 kg levende sten til i! Nu begynder det snart at ligne noget.... Vandet er helt tåget lige nu, så jeg vil gå ud og vaske sand... Det kan så komme i, når det er rent, og I får billeder i aften :-)

Mvh.
Janne

pete — 17. september 2005, 16:02

95# 650 ltr med 150 ltr sump, har sten koraller, et par anemoner, bobbelkoraller, og ud over et par klovnfisk mest kiruger. 2 X 250 watt HQI lys, samt blå lysstofrør. det cirkulerer 20.000 ltr i timen,

Hilsen
pete

kildemoes — 17. september 2005, 19:16

køre du ikke med skummer?, ja og en foxface, der er også en kejser eller? hvordan har den det med koralerne, den rør dem åbenbart ikke ?
Mvh.
kildemoes

Janne — 17. september 2005, 19:55

Tågerne letter.... Nu kan man snart næsten se mine nye levende sten...

Mvh.
Janne



pete — 17. september 2005, 20:09

jo der er også skummer, kalkreaktor samt et uvfilter
Hilsen
pete

pete — 17. september 2005, 20:10

Jo kejseren er reefsafe, og rør ikke korallerne.

Hilsen
pete

Peter Jensen DGK — 17. september 2005, 21:51

Utroligt flot Pete:-) Men både dyrere og større end Jannes projekt? Bliver Jannes en succes, er der sikkert andre der tør prøve? :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

pete — 17. september 2005, 22:10

Ja det er korrekt at det ikke har været billigt, men der er måder hvor nye kan gøre det væsentligt billigere end jeg har gjort. Det tager nogle dramatiske trin op ad penge stigen, når man begynder at ville have stenkoraller.

Hilsen
pete

Brian -Lyngby- — 17. september 2005, 22:55

Det er spændende at følge Janne. Så vidt jeg kan se har dit akvarium alu-ramme, kan det tåle saltvand?

Hilsen Brian

Janne — 17. september 2005, 23:06

Jeps, det har aluramme.... Det vil sikkert blive en smule tæret i længden. Regner med lige at lægge en gang silicone i samlingerne i de øverste hjørner, da det er her, der vil opstå tæring. Siliconen kan nok hjælpe til at forsinke/forebygge dette.

Mvh.
Janne

kildemoes — 18. september 2005, 00:24

ja det begynder at se ud som et saltv. janne,og tja så er der jo sådan set bar vente- tid tilbage, det bliver spændende og jeg tro selvfølgelig helt sikkert på at det bliver en succes, Janne har sat sig ind i stoffet,+ at vi andre selvføglige god vil hjælp hvis der sker ? + der også er, et par gode danske saltv. forums, hvor man også kan få god hjælp hvis?
men jeg tro også, at det kan virke som katylator, for andre til at giv sig i kast med saltv. loke, loke loke,loke,

Mvh.
kildemoes

fo_dk — 18. september 2005, 11:42

#95: Så skal jeg jo ikke lave en dam på 13000L men 50000....Kommer du og hjælper med at grave??? -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

Janne — 18. september 2005, 13:27

Så klarede vandet op! Jeg har flyttet rundt på et par af stenene, og jævnet sandet lidt ud.
Så mangler der bare de sidste sten i højre side, så overløbet kan blive gemt lidt bedre.

Mvh.
Janne



fo_dk — 18. september 2005, 13:49

WOW...glæder mig til at se det i næste uge HEHE

Kærlig hilsen
fo_dk

Ole Rasmussen — 18. september 2005, 14:50

Flot flot...! Jeg synes faktisk dine mørke sten er for lækre i forhold til de lyse....!

Måske man kunne komme til at ofre 7000 på sådan noget flot noget..! 😛

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

kildemoes — 18. september 2005, 15:31

#107 fo, pu ha det lyder som hårdt arbejde, der spinger jeg af, jeg er tjenstemand i khb. kommune. så det må jeg slet ikke, selv om at det kunne et spændende projekt, men hvis det bliver en gang, bistår jeg gerne med, råd og vejledning om hvordan graver- redskaberne, samt anden tekniks vejledning.

Mvh.
kildemoes

kildemoes — 18. september 2005, 15:42

#111 ( skal bruges!)

Mvh.
kildemoes

Janne — 18. september 2005, 18:39

De lyse sten skal nok for at blive mørke. De to mørke stammer fra et nedlagt akvarie, som har kørt ret længe, så der er dannet godt med kalkalger på dem (det er kalkalgerne, der giver de lilla og mørkerøde farver).
De nye sten er "frisk fra revet", så derfor er de helt lyse endnu. Det går over... Nu bliver de sikkert først fyldt med brunalger, derefter grønne alger og til sidst kalkalger.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 18. september 2005, 19:12

Endnu en 'live' bekraftelse.
Her til aften er vandet virkeligt blevet klart og det ser meget bedre ud med lidt bundlag. Det nærmest vrimler med søstjerner, snegne og andet småkravl.
Det er sq.. spændende at følge udvulkingen på rigtigt nært hold.

Fo, du kan roligt glæde dig, der er massere at se på selvom der ingen fisk er.*S*

Vh.
Steffen Kbh

viggo0 — 18. september 2005, 19:58

rigtig flot!
glæder mig også helt vildt til at se det!

Med venlig hilsen
Frederik

Catplat — 19. september 2005, 00:01

Ofte virker saltvandsakvarier mere blålige synes jeg... Er det udelukkende lyset eller er det fordi der ofte bruges blålige baggrundsfarver?

Her er forresten en beskeden idé til dit næste saltvandsakvarium Janne 😀
http://www.seaquariums.com/images/168.jpg

Venligst
catplat

Janne — 19. september 2005, 00:18

Det er lyset, der gør det. Man bruger gerne HQI med en farvetemperatur på min 10.000 Kelvin, og dertil et par rør med blåt lys. Jeg har ikke fået det rigtige lys på endnu, men det der er over nu er da et Triton-rør med den rigtige farve, i det mindste :-).

Det var da en akvariestørrelse, der vil noget i det link der! Skal vist liiige have en større lejlighed, inden jeg anskaffer sådan et... Ellers får underboen også bare uventede gæster :-l

Mvh.
Janne

Bernskov — 19. september 2005, 11:51

Det ser stadigt mere spændende ud. Glæder mig til de næste mange ugers Fotoserie :-)

Vh.
bernskov

Janne — 19. september 2005, 20:33

Uuuups, kunne ikke nære mig... Jeg har i dag købt en lille eremitkrebs, som lige nu hænger i sin pose og akklimatiserer. I får lige et billede af ham.... Et større eksemplar af racen kan ses her: http://www15.plala.or.jp/yadokari/adeyaka.htm

Mvh.
Janne



Catplat — 19. september 2005, 20:53

#119 Eremitkrebs er så søde og sjove med deres sneglehus-bo 🙂

Køber man så bare større sneglehuse til den efterhånden som den vokser?

Venligst
catplat

Janne — 19. september 2005, 20:56

Nemlig! Jeg skal have fundet min gamle konkyliesamling frem, og lagt et par stykker ned til ham... Så er de klar, når han en dag har brug for et større hus.
Jeg skal jo også have nogle flere eremitter om et par uger, de skal også bruge nye huse på et tidspunkt... Vil jo helst ikke, at de slår mine fremtidige snegle ihjel, for at få et hus.

Mvh.
Janne

Janne — 19. september 2005, 21:19

Så kom eremitten ud i akvariet.... Og I skal lige have et billede af hans første spadseretur!

Mvh.
Janne



Steffen Kbh — 19. september 2005, 22:33

Man kan se den bedre på billedet end i foretningen. Selv ekspedienten havde svært ved at finde den i akvariet. Men hvor er den sød, Janne.
Glæder mig til at se den 'live', der hvor den høre rigtigt hjemme.

Vh.
Steffen Kbh

Bo Christensen — 20. september 2005, 01:35

Det ender jo med at jeg skal have mig et saltvandsakvarie 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Peter Jensen DGK — 20. september 2005, 08:56

# 123
"Glæder mig til at se den 'live', der hvor den høre rigtigt hjemme."

Det er vel nærmest i det Røde Hav? ;-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Janne — 20. september 2005, 12:21

#125: Kan sgutte finde ret meget om den på Google... Det ser ud til, at den stammer fra enten Japan eller Micronesien.... I hvert fald blev arten først beskrevet i 1989. Leder videre efter oplysninger om dyret, hehe.

Mvh.
Janne

Peter Jensen DGK — 20. september 2005, 12:28

Det er nok nærmest Micronesien? Hvis der er tale om en tropoisk/subopisk eremitkrebs?

Venligst
Peter Jensen DGK

Peter Jensen DGK — 20. september 2005, 12:29

Tropisk/subtropisk:-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Steffen Kbh — 20. september 2005, 12:30

#125 Der tager du ganske fejl, Peter. Den høre da hjemme i Jannes akvarie.*S*

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 20. september 2005, 12:32

Ja, eller sydlige Japan... Må en tur på enten Landbohøjskolens eller et af Universitetets biblioteker, har da fundet frem til titlen på den artikel, hvor den bliver beskrevet.

Mvh.
Janne

Peter Jensen DGK — 20. september 2005, 13:01

Ja, meget syd:-) Der kan godt blive lidt koldt om vinteren i Japan.

Japan består jo af en hel del øer, så det kan vel godt være en af de mindre sydligt beliggende øer.

Spændende, man lærer hele tiden noget nyt:-)

He he Steffen.
Venligst
Peter Jensen DGK

Steffen Kbh — 20. september 2005, 13:13

Pylopaguropsis speciosa Her er lidt info Janne.
http://www.meerwasser-lexikon.de/de/51/1205/Pylopaguropsis/speciosa.htm

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 20. september 2005, 13:15

Hvis den stammer fra Japan, stammer den fra Ryukyu-øerne, de bittesmå sydlige øer... Men jeg bliver simpelthen nødt til at have fat i den artikel der beskriver den. Nu MÅ jeg bare vide det, kan jo ikke have sådan et kræ man ikke ved hvor kommer fra.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 20. september 2005, 13:15

http://homepage3.nifty.com/sanwatent/yadokari.html
Lidt oversigt agtigt.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 20. september 2005, 13:19

Hold da op, det ender jo med, at jeg specialiserer mig i eremitkrebs, og har 17 små akvarier med dem... Den her bliver den næste eremit i mit akvarie: http://homepage3.nifty.com/sanwatent/dc050536.jpg

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 20. september 2005, 13:19

På en japansk side var dette det eneste jeg forstod 'Mororua atolls', så mon ikke den er fra Mororua atollerne?

Vh.
Steffen Kbh

Bo Christensen — 20. september 2005, 13:43

Hold da op nogle farver de har - og så de øjne på stilke 🙂
Jeg er tættere på at starte saltvand end jeg nogensinde har været.
Har også søgt lidt på Pylopaguropsis speciosa, og de fleste sider er på japansk - som jeg forstår meget lidt af.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 20. september 2005, 13:49

Bo, du siger bare til! Skal hellere end gerne hjælpe dig i gang. Har du så set de lækre rejer, man kan få til saltvand? http://www.imagequest3d.com/cgi-bin/ImageFolio4/imageFolio.cgi?search=Shrimp&cat=aquatic&Submit2=Search&bool=and

Ja, der er godt nok ikke meget info om min lille eremit. Det eneste jeg har kunnet forstå om den, er fra en tysk side, hvor der bare står, at den sjældent er i handlen. Så jeg har nok været lidt heldig at få fat i ham her...

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 20. september 2005, 13:52

Det er ikke fair med det link der 🙂
Vil prøve at høre naboen om jeg kan leje et værelse til min seng.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bernskov — 20. september 2005, 13:59

#139 Enig. Det er bestemt ikke fair . . .

Vh.
bernskov

Peter Jensen DGK — 20. september 2005, 14:15

#138
"Så jeg har nok været lidt heldig at få fat i ham her... "

Er du sikker på, at det er en ham? Har du haft "ham" ude af sneglehuset ? ;-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Janne — 25. september 2005, 20:40

Sidste nyt fra saltvandet: De obligatoriske brunalger er nu ved at indfinde sig. De ser ret stygge ud på mit fine hvide koralsand.... Der er desuden kommet nogle virkelig "sjove" trådagler på forruden (går ud fra, de også er andre steder, der bare ikke er lige så synlige). De er fint forgrenede...
Der er desuden en million milliarder bitte små krebsdyr :-)

(Og nej, jeg har altså ikke hevet min stakkels lille eremitkrebs ud af huset og vendt bunden i vejret på ham... Kalder den bare for "ham", fordi den er sjov nok til at fortjene at blive kaldt andet end "den"... Det er ellers længe siden, jeg holdt op med at navngive/personificere mine fisk, men det her er jo næsten som at være nybegynder igen ;-) )

Mvh.
Janne

dako — 26. september 2005, 01:11

flot akvarie Janne 🙂 glæder mig til at se når det er helt klart 😛 ..man får næsten lyst til at starte saltvand op..Meenn venter til jeg får råd engang.. 😛

Med venlig hilsen
Mads Frederiksen

jan — 26. september 2005, 01:16

Et spændende projekt, flot akvarium, bare det var mig-----
Jeg vil gerne låne din far en week-end, der er sku så meget jeg ikke kan finde ud af at lave selv...🙂

Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)

Janne — 1. oktober 2005, 21:39

Så kom der en til levende sten i! Der fulgte en lille klump Zoanthus-polypper med, og nogle flotte hvide rørorm. Nu tror jeg faktisk, at der er nok levende sten i , så nu skal jeg bare væbne mig med tålmodighed en uge eller to, inden der så skal flere eremitkrebs i. Der er ved at komme trådalger, og brunalgerne er på retur.

I får lige et par billeder; først polypperne på den nye sten. Helt nede i bunden, lidt til højre, kan I se noget af en fin gul svamp, der også sidder på stenen.

Mvh.
Janne



Janne — 1. oktober 2005, 21:41

Og et billede af de hvide rørorm. Dem er jeg ret begejstret for, selv om jeg er mest oppe at køre over Zoanthus'en (der endda fulgte gratis med!).

Mvh.
Janne



Janne — 1. oktober 2005, 21:45

Og endelig hele akvariet.... Nu er overløbet omtrent kamoufleret.
Jeg er selvfølgelig ved at dø efter at få sat noget mere liv deri.... Må lige have målt nitrit i morgen. Måske kunne man smide en enkelt eremit til derned.

Mvh.
Janne



John Hansen — 2. oktober 2005, 01:43

Det ser sq godt ud, ikke mindst dine Zoanthus :-)
Har du fået det rigtige lys på ?

Mvh.
John Hansen

gibson — 2. oktober 2005, 08:57

#147

iihhh hvor bliver det nice :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

fo_dk — 2. oktober 2005, 09:01

Dejligt...glæder mig til at besøge dig igen Janne...bare steffen ikke bliver misundelig med alle de mennesker der hele tiden besøger dig ROFL

Kærlig hilsen
fo_dk

Janne — 2. oktober 2005, 12:11

#148: Nej, ikke endnu... Der er totalt lavvande i kassen, så jeg har ikke fået købt delene til lampen endnu. Suuuuk.... Akvarier bruger meget strøm = fæl ekstra-elregning = nul penge til saltvandsprojektet....

Mvh.
Janne

tagemand — 2. oktober 2005, 12:19

Det ser satme godt ud Janne.. det har I sku' gjort godt.. Du er et forbillede for os alle.. 😛

Steffen Kbh — 2. oktober 2005, 16:06

#150 Bare rolig Fo, jeg bliver ikke jealux (eller hvordan det staves).*s*
Jeg skal til Janne senere, så ser jeg lige de nye Zoanthus-polypper live.

Vh.
Steffen Kbh

Bernskov — 2. oktober 2005, 17:21

Det bliver stadig flottere Janne. .. Tag dog og få Steffen til at sponsere :-)

Vh.
bernskov

Steffen Kbh — 3. oktober 2005, 17:50

Hæhæ bernskov, det kunne du lide.
Jeg er stadig studerende og har nok at bruge pengene på selv, fks. mine egne akvarier og alle mine tinsoldater/modeller. Men det er sku rart at kæresten gidder, at lave saltvand, når jeg ikke selv har tid og penge.*SS*

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 4. oktober 2005, 17:47

#156: Lige nu er det et enkelt 18 w T8 Tritonrør, med en farvetemperatur på de 10.000 kelvin, ja. Planen er at lave lampen med T5 Compact-rør, så kan jeg få lidt flere watt deri end med de alm T5, og samtidig have plads til skummerkoppen. Er endnu ikke helt sikker på hvilken farve rør jeg skal vælge, men regner med et Triton og et kombineret dagslys og blåt lys.

Mvh.
Janne

jmf — 4. oktober 2005, 22:59

Hej Janne,

jo det ser jo super ud! Bruger du slet ikke nogen filter i dit akvarium? Jeg regner med at jeg går i gang med et 250l. saltvandsakvarium om et par uger.

Hilsen
Jörn

Janne — 4. oktober 2005, 23:27

Jeg har en skummer og to powerheads, det er det.... Det er de levende sten og skummeren, der udgør filteret. Skummeren tager mange proteiner mm før det bliver nedbrudt til mindre bestanddele, de levende sten sørger for at nedbryde det meste af det resterende til nitrat, som man så fjerner ved vandskifte.

Mvh.
Janne

saolosi — 10. oktober 2005, 19:44

hvornår kommer der fisk?

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Janne — 10. oktober 2005, 21:23

Om et par uger eller fire kommer der formentlig fisk i! Lige nu er der stadig lidt nitrit i, så.... Tror nok, jeg køber en eremitkrebs eller to til en af de næste dage.

Mvh.
Janne

gibson — 10. oktober 2005, 21:28

Skal vi snart have en "Opstart af saltvandsakvarie 2" :-)

Den her tråd skal serveren knokle med at åbne 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bernskov — 11. oktober 2005, 09:29

#162 Eller også skal weblock lave en side indeling af trådene med x indlæg per side.

Vh.
bernskov

XXXX — 11. oktober 2005, 10:01

det er vist nok blevet foreslået før og der blev det skudt i sænk

Med venlig hilsen
Thomas

fo_dk — 11. oktober 2005, 13:47

#163: Enig....endnu et punkt til afstemningen -🙂

Ikke skudt i sænk....men bare ikke godkendt af ADMIN's....vi var vist flest der ville have det HEHE

Kærlig hilsen
fo_dk

Bo Christensen — 11. oktober 2005, 18:46

#163: Jeg synes det er en rigtig god ide.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 11. oktober 2005, 18:51

Jeg syntes hellere at Janne skulle starte en Opstart af saltvandsakvarie2. Man går jo lige til bunden af tråden hvergang der kommer nye indlæg.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 11. oktober 2005, 19:08

Det vil jeg da hermed gøre ;-)
Så kan jeg opdatere den i morgen med billeder af den eremitkrebs, jeg har tænkt mig at købe!

Mvh.
Janne

Bernskov — 11. oktober 2005, 19:54

(så burde du lukke denne tråd efter har postet referencen)
#167 - hvilket jo ikke ville være forskelligt med en sideindelt tråd.
Det er jo tilsvarende FOs havedams og selvet tråd.


Vh.
bernskov

gibson — 17. februar 2006, 14:36

Fortsættes her:

http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=170644

(Kobler det lige sammen da de efterhånden er meget læst)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Lomholt — 10. maj 2008, 16:50

Cool tråd Janne!!! 😎 Hvorfor har jeg aldrig set den??? 😮 😉

Janne — 10. maj 2008, 20:01

#170: I have no idea 😀.

Jeg tillader mig lige at låse denne her tråd, så der kun kommer nye indlæg i fortsættelsen; den her er vist rigeligt lang, hehe.... Fortsætter i del 2 her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=581895

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.