Vandskift.... Hvad gør I?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

james — 26. september 2005, 13:59

Hej Alle sammen

Jeg ville lige høre jer hvad i gør når i skifter vand i akvariet, bruger i koldt eller tempereret vand?
Jeg syntes at have hørt fordele og ulemper ved begge dele, tempereret vand skulle give bakterier og koldt vand skulle give hvide pletter (eller øge risikoen for det) hvad gør I derude og hvad er jeres erfaringer?

Mvh
James

elisabethen — 26. september 2005, 14:05

Jeg bruger koldt vand fra hanen.. Ved mindre vandskift på fx 20% giver det ikke de store udsving i temperaturen. Hvis man skal skifte en større portion, fx 50%, kan de nok være meget godt at koge et par potter vand og blande i.
Rød neon skulle eftersigende være lidt sarte overfor temperaturudsving.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

jon — 26. september 2005, 14:15

jeg hælder altid en kandefuld kogende vand i en spand med koldt vand fra hanen, også selvom jeg kun laver små vandskift.
I øvrigt bruger jeg altid bruseren, og spuler vandet mod siden af spanden, fordi jeg har en ide om, at det kan slå nogle af tilsætningsstofferne i vandet ud. Jeg synes altid der står en lugt af klor og andet udefinerbart op når jeg gør det. Er der nogle der ved om det betaler sig, eller om det er ligemeget, for det larmer lidt, og er ikke altid lige populært derhjemme 🙂

Mvh Jon

Bo Christensen — 26. september 2005, 14:26

Bruger også koldt vand ved vandskift på 1/3 til 1/4.
Ved større vandskift tempererer jeg vandet ved at blande koldt vand og kogt vand.
Jeg har ikke noget bevis for, at vand fra den varme hane indeholder flere bakterier eller kobber-rester. Men jeg synes ikke der er nogen grund til at tage chancen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

chk — 26. september 2005, 14:40

Jeg skifter også med kold vand fra hanen, og jeg har aldrig oplevet sygdom i den forbindelse, tværtimod er mine fisk "ellevilde" når de får et koldt bad. Det gælder også mine neonfisk.

Med venlig hilsen
Charlotte Kristiansen

jan — 26. september 2005, 14:43

Det kommer sandelig an på hvilket fisk du har.
Jeg bruger altid koldt vand ved vandskift.
50%-70% ved Malawi
50% ved Tanganyika
20%-30% ved Discus
50% ved Geophagus
70%-80% ved Mallerne
50%-70% ved Guppyer

Vandet er fyldt med bakterier, specielt fra den varme hane, derfor benytter restaurant køkkener normalt aldrig lunt vand fra hanen.

Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)

saolosi — 26. september 2005, 15:00

man kan koge det i en stor gryde.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

vaeggemose — 26. september 2005, 15:59

Hej
Jeg bruger tempereret vand fra hanen. En lang slange, der kan hænge på kanten af akvariet og så en skruekobling i den anden ende. Ud i badekarret med den anden ende. Når vandet så er ude af akvariet, skruer jeg koblingen på blandingsbatteriet og pumper tempereret vand den anden vej. Dette har kun givet problemer med asiatisk importerede discus.
VH Michael

Alpha82 — 26. september 2005, 17:28

Når jeg skifter bruger jeg "koldt vand" ! Nu er det sådan at vandet fra den kolde hane ca. er 8-14 grader varmt. Og dermed sker der faktisk ikke de helt store udsving, nogle fisk har efter min vudering kun godt at et temp. fald på ca. 1-3 grader.

Har flere gange forsøgt en temp. på 25 grader til mine glødelys-tetra, og et temp. fald til ca. 21-22 grader, hvorefter 2-5 timer efter var der fyldt med æg fra dem.

Bo Christensen — 26. september 2005, 17:35

Der står lidt om bakterier i varmt vand her: http://akva-net.hjem.myinternet.dk/varmtvand.htm

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 26. september 2005, 17:36

Flere bakterier her: http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=19&article=9556

Med venlig hilsen
Bo Christensen

ChristianHansen — 26. september 2005, 17:50

Jeg bruge vand fra den kolde hane. Som jeg ser det (uden at kunne dokumentere det) så har det varme vand den ulempe at det for det meste har stået et stykke tid i en varmvandsbeholder, hvor jeg har en mistanke til at rør + varmelegeme etc. kan afgive feks. cobber til vandet. Jeg bruger heller aldrig lunkent vand fra hanen ved madlavning. Mht. bakterier, så tror jeg ikke nødvendigvis at det varme vand indeholder flere bakterier, men det er afgørende at varmvandsbeholderen er indstillet på en høj nok temperatur. Jeg tror metallerne er det farligste i den her forbindelse, og fisk kan ikke klare lige så store mængder af feks. cobber som vi mennesker.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

lab — 26. september 2005, 17:58

Har i hørt om mange legionella-ramte fisk?
http://akva-net.hjem.myinternet.dk/varmtvand.htm; Det der står her er jo ren Ekstra Blads-journalistik. I øvrigt kan skribenten ikke regne. 3 vandskift af 10 % giver altså ikke et samlet vandskifte på 30%, så det er da et lousy råd.
Jeg har mange gange brugt tempereret vand fra hanen, men til nogle arter har jeg også glad og fro brugt koldt vand (mest for at spare på det varme).
Til mine dværgcichlider bruger jeg i reglen regnvand der står i en balje i kælderen og vel er en 15-20 grader. Dem ville jeg aldrig køre iskoldt vand på.
Men sådan er det jo - Nogle arter vil det stresse, hvis temperaturen skifter for meget, mens andre ligefrem bliver "tricket" til at yngle af det.

Mvh.
Lars Brøndum

Bernskov — 26. september 2005, 19:48

Jeg sikfter 25% hver uge med kold vand fra hanen.
Temperaturen falder fra 27 i det ene og 28 i det andet til knapt 24 i begge.

Jeg har ikke haft problemer i forbindelse med vandskift. Snarere tvært imod. Bruger vandslange koblet direkte på vandhane og har spreder på tuden så man ikke hvirvler fisk og bundlag rundt.

Vh.
bernskov

jonas_s — 26. september 2005, 20:32

jeg skifter også 25% og det er fra den kolde hanen.
og det ser ud til mine fisk syndes om det, de kommer hen til det kolde vand fra vandslangen:)
og der er aldrig sket noget.
det falder omkring 2 grader.

Mvh.
jonas_s

michy — 26. september 2005, 20:45

Kold vand i spande, .....bare fordi det er nemmest...

Med venlig hilsen
Michael Larsen

Janne — 26. september 2005, 21:33

Koldt vand via haveslange, op til 50-60% af gangen. No problemos.... I det store akvarie kan temperaturen falde fra 26 til knap 20 grader, og fiskene frisker gevaldigt op; mine Sort Fantomtetra leger næsten altid efter et ekstra stort vandskifte.

Mvh.
Janne

Steen_KbhN — 26. september 2005, 23:33

Har altid brugt tempereret vand direkte fra hanen uden prob's

vh Steen

Steffen Kbh — 27. september 2005, 17:02

Altid koldt vand, aldrig varmt fra hanen!

Vh.
Steffen Kbh

Brain — 27. september 2005, 21:58

Jeg bruger tempereret vand fra hanen. Vi har gennemstrømsvandvarmer, så der bliver ikke oplagret noget vand i en tank, men jeg lader alligevel altid vandet løbe lidt før jeg hælder det i akvariet.

Ved mine guppyer og dværgtandkarper bruger jeg koldt vand, men det er mere fordi jeg tror at de har godt af temperaturforskellen.

Mvh.
Laura

jan — 27. september 2005, 23:19

#7....🙂 har du en stor gryde..........Jeg skifter ca.1500 liter vand om ugen.

Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.