Filter i akvarie med sygdom

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thulla — 5. oktober 2005, 09:35

Kære alle,

Når man har haft sygdom i et akvarium, som nu står tomt - hvor lang tid skal man lade det stå, før bakterier og skidt er væk igen?

Jeg vil selv tro, at der skal tømmes ca. 30% af vandet og det skal stå i en uges tid.

Jeg har søgt i mine akvarie-bøger for svar, men jeg kan ikke finde råd.

Kh T

Thulla — 5. oktober 2005, 09:37

Glemte at spørge om filtreret kan genbruges eller det skal "renses"?

Kh T

Steffen Kbh — 5. oktober 2005, 12:31

Hvis dit filter har været slukket skal du rense det.
Du må lige give 'ikke-utvetydige' oplysninger, er dit akvarie tomt eller hva?

Vh.
Steffen Kbh

Thulla — 5. oktober 2005, 13:01

Med "renses" (i gåseøjne) mener jeg, at det jo ikke skal vaskes i sæbe ;-), men skylles i akvarievand. Det var bare det.

Egentligt var det et teoretisk spørgsmål. Hvad man gør, hvis man har haft meget syge fisk i et sygdomsakvarium, som nu er døde eller flyttet og gerne vil bruge sygdomsakvariet til karantæne eller eksempelvis opdræt.
Om man behøvede at omlægge det hele (ny planter, sten etc.), opstarte med helt nyt filter eller om sygdomsbakterierne forgår/dør/forsvinder på nogle dage?

Jeg har fået lidt svar i en anden tråd - og som jeg forstår det, skulle det være nok at skifte næsten halvdelen af vandet, rense filtret i akvarievandet og rense med aktivt kul - så skulle medicinrester og sygdom være væk. Så skulle sygdomsakvariet kunne konverteres til karantæne eller opdræt.

Kh T

Steffen Kbh — 5. oktober 2005, 13:18

Jeg vil ikke forslå di g at bruge aktivt kul, det er overflødigt og dyrt. Lav nogle vandkift så kommer du af med de fleste medicinrester.
De fleste sygdomme kan ikke leve i akvariet hvis der ikke er nogle værter (fisk) og dør efter noget tid. Så hvis akvariet har kørt uden fisk i to-tre uger burde der ikke være noget galt ved at bruge det igen.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.