Nu har jeg endelig fået fat i nogle Killi æg! Efter at have kigget lidt rundt på aquabid.com fandt jeg nogle Nothobranchius guentheri æg, de skulle være på vej med posten i løbet af ugen! Glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med dem!
Har lige et spørgsmål!
Hvor lang tid kan æggene holde?
Det kan godt være at der kommer lidt til salg her på siden, hvis jeg ikke kan nå at "bruge" æggene 🙂
Med venlig hilsen tcdk
Janne — 17. oktober 2005, 19:59
Der vil stå en dato på posen med æg, og de vil så kunne "holde" 4-5 måneder efter denne dato. Hvis du venter for længe med at klække dem, vil klækkeprocenten falde. Lige sådan, hvis du prøver at klække dem for tidligt.
Mvh. Janne
TorbenC — 17. oktober 2005, 20:03
Ok, så er det nok bedst at jeg sælger en smule af æggene igen, jeg får jo også lavet nogen selv med tiden 🙂
Med venlig hilsen tcdk
elfie — 17. oktober 2005, 21:18
Æg med posten? Holbar i flere mådeener??? Undskyld men hvad går det ud på?? Er det er joke? Har aldrig hørt noget lign. De bedste hilsner elfie
Janne — 17. oktober 2005, 21:24
Den er skam god nok! Nogle killier lever i naturen i områder med en udpræget regn- og tørtid. De er så tilpasset til at leve i vandhuller, der tørrer helt ud i tørtiden, ved at de simpelthen kun lever i de der par måneder der er vand. Deres æg lægger de nede i mudderbunden, hvor æggene så ligger og udvikler sig i tørtiden. Når det regner igen, klækker æggene. Fiskeungerne skal så skynde sig at bliver store og lægge æg inden deres vandhul tørrer ud igen.... Derfor kan man sende æggene i lidt spagnum, og derfor skal man kende ders naturlige "tørretid", så man kan efterligne tørtid og regntid. Mange af arterne kan i akvarier bliver lidt ældre end de når i naturen, især hvis man holder dem køligt, men gamle bliver de ikke.... Se f eks denne artsbeskrivelse: http://akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=310. Der findes mange andre annuelle killier end lige denne ene art, det er bare den eneste jeg har nået at beskrive endnu. F eks er der også en del arter i Sydamerika, bl a de meget smukke Cynolebias-arter (må ha'...). For god ordens skyld: der findes også rigtig mange killier, der IKKE er tilpasset sådanne forhold, og derfor lever meget længere, og ikke skal have tørret æg osv.
Mvh. Janne
viggo0 — 17. oktober 2005, 21:29
killi-fisk kan opdeles i to grupper, nogle der lever i op til flere år og andre der lever ca. 1 år (kan ik' lige huske hvad de forskellige grupper hedder) men den ene gruppe (dem der lever i ca. et år) lever også i små vandhuller i afrika hvor vandhullerne så udtører når det bliver tørketid, de når at lægge nogle æg i mudderbunden af vandhullet inden da og ægene lever så videre i tørketiden, indtil det bliver regntid, hvor vandhullet så bliver fyldt med vand igen, og så klækker ægene, o.s.v. det er ik' en joke ;-)
Med venlig hilsen Frederik
viggo0 — 17. oktober 2005, 21:29
for langsom... suk...
Med venlig hilsen Frederik
TorbenC — 17. oktober 2005, 21:33
hehe!
Jeg glæder mig sindsygt meget! Håber det bliver et hit!
Med venlig hilsen tcdk
elfie — 17. oktober 2005, 21:48
Ja det kan jeg godt forstå. Det lyder da vildt spændende.Held og lykke med dem. De bedste hilsner elfie
søs — 17. oktober 2005, 22:10
De er godt nok flotte... Det er da også helt specielt med deres livs cyklus, det er det der gør dem spændende i mine øjne... Er det noget, som I kan anbefale en som har haft akvarie i knap 7 mdr, eller kræver de vildt meget erfaring??
Venligst søs 😮)
Janne — 17. oktober 2005, 22:13
De kræver ikke vildt meget erfaring, men de kræver et akvarie for sig selv, som er indrettet til dem. Et 15-20 liters er fint til et par, så det er ikke fordi de er vildt pladskrævende. Derudover er de lidt kræsne, så de skal have en del frostfoder eller endnu bedre levende foder. Nothobranchius guentheri skulle være den nemmeste Notho at have med at gøre, så jeg kan da kun anbefale at prøve den.
Mvh. Janne
søs — 17. oktober 2005, 22:24
Hvor får man så fat i de der æg??, jeg har været inde på den hjemmeside som tcdk linker til, men æhh, jeg er lidt nørdet mht nettet og kradser mig lidt i hoved bunden over at jeg ikke aner hvad jeg skal kigge efter... 😮/
Jeg blev helt hooked på dem, allerede da du skrev om dem Janne, for nogle dage siden, og da jeg jo har et akvarie som sprang læk for en måned siden, og ikke er blever erstattet med et nyt, så er det jo oplagt at få et nyt indkøbt og prøve lidt andet end guppe, platy, maller og neon.. 😮)
Kan I hjælper ig lidt på vej??
Venligst søs 😮)
søs — 17. oktober 2005, 22:25
guppe=guppy 😮)
Venligst søs
Janne — 17. oktober 2005, 22:36
Der er en annonce her på siden fra d. 13/10 (http://akvariesiden.dk/annoncemarked_ny/index_ny.php?emne=1); Knud, som jeg har købt mine Nothoer af, sælger ungfisk og kan nok også overtales til at sende en portion æg. Ellers er der her: http://www.aquabid.com/cgi-bin/auction/auction.cgi?fwkillifishe&&&&&&&page=1&pb=0. Vær opmærksom på, at det ikke er alle sælgere på AquaBid, der sender udenfor USA, og at portoen kan bliver halvdyr.
Mvh. Janne
jan — 17. oktober 2005, 22:46
Husk at tildække foderhullerne o.s.v de springer som en i helvede.
Med venlig hilsen Jan Andresen (Malawijan)
søs — 17. oktober 2005, 22:48
Tusind tak Janne 😮) Tror at jeg lige seriøst skal overveje om jeg ikke burde anskaffe mig nogle 😮) Skal lige sove over det, og så skal jeg finde frem til, hvor mit nye akvarie skal placeres.. 😮)
Venligst søs 😮)
René — 17. oktober 2005, 23:49
Når man har klækket sine notho æg kan man gentøre spagnumen to til tre uger og så klække æg igen. Dette kan man gøre ind til der ikke kommer flere unger. Dette kan man fordi ikke alle æggene er kodet til at klække første gang de får vand, hvis det nu kun var en byge og vandhullet tøre ud igen ville alle fiskene uddø. Notho unger skal nærmest svømme i foder, fordi de vokser så hurtigt kræver de meget foder.'
Mvh. René
John Hansen — 18. oktober 2005, 01:14
Husk at holde øje med deres indbyrdes størrelse. Det er sker at en bliver så stor at den æder alle de andre.
Og det er ikke alle der sender æg i spagnum. Det kan være et problem at sende noget der ligner jord fra et land til et andet, så nogen tager æggene ud af spagnumen og sender dem i en lille plastbøtte.
Der er en i SKS der engnag fortalte at i Afrika kadler de Nothoérne for: Regnfisk. Noget med at der er helt tørt i deres vandhuller, men efter regnen er der fisk, altså må de komme med regnen ;-)
Mvh. John Hansen
TorbenC — 18. oktober 2005, 19:09
Har set at nogle sælgere sætter et "For scientific use" på pakken, så skulle den gå lige igennem..
Nu er der vel ikke nogen form for smittefare på nogen måder, ved at modtage æg/jord fra Kinaland?
Med venlig hilsen tcdk
jan — 18. oktober 2005, 20:00
Jo fugleinfluenza.
Med venlig hilsen Jan Andresen (Malawijan)
TorbenC — 18. oktober 2005, 20:57
Jo det.. nu skal jeg heldigvis ikke spise noget af det 🙂 har heller ingen fugle mere.,så håber det går.
Med venlig hilsen tcdk
John Hansen — 18. oktober 2005, 21:30
21# Du skal nu heller ikke blive ked, hvis dine æg kommer uden spagnum, for så ved du hvor mange der er og de er sandsynligvis befrugtet og i orden.
Mvh. John Hansen
TorbenC — 18. oktober 2005, 22:03
Ja det er rigtigt, så skulle det jo gerne være 100% eyes-up æg 🙂
Jeg har desværre kun et 30l til at have dem gående i, har tænkt på om 2 par, eller 1,3 ville være passende til 30l ? (49*25*25) Der kommer self. til at gå flere mens de er små!
Med venlig hilsen tcdk
Janne — 18. oktober 2005, 22:10
I et 30 liters er det nok bedst med enten 1,3 eller tre-fire hanner og lidt flere hunner. Har hørt (men ikke selv prøvet det), at hvis man kun har to hanner, slås de til den ene dør. Hvis der er flere hanner, er det ikke kun én, det går ud over, men de fordeler aggresionerne på flere.
Mvh. Janne
TorbenC — 18. oktober 2005, 22:12
Sådan er det vidst med mange fisk? Har i hvert fald oplevet det med mine guppy hanner!
Med venlig hilsen tcdk
TorbenC — 20. oktober 2005, 17:18
Uh, så er der lige kommet nogle flere spørgsmål frem!
1: I artsbeskrivelsen står der de er til stillestående vand, Jeg havde tænkt at de kun skulle have en luftsten, er det godt nok?
2: Hvor lang hvile-periode kræver æggene fra guentheri?
3: Hvilke planter ville passe godt i deres akvarie (østafrika, zanzibar) jeg er en nød til planter!
4: Hvilken Killibog kan man ikke leve uden?
På forhånden tak!
Med venlig hilsen tcdk
gibson — 20. oktober 2005, 17:23
1) Fint 2) Den skal vi lige have slået op 3) Javamos og hornblad 4) Aqualog er vildt flotte og der er billeder af alle. Men infoen er ikke imponerende :-)
De bedste hilsner Karl-Henrik Arendt
Janne — 20. oktober 2005, 17:27
2) 4-5 måneder; hvis jeg ikke har skrevet det i artsbeskrivelsen, skal jeg nok lige tilføje det.... 4) Jeg er ret glad for Anders Cassel's bog om killier. Den er lidt halvgammel efterhånden, der er ikke så mange farvebilleder i, men den gennemgår det grundlæggende, bl a også tørring og opbevaring af æg, ret godt. Så kan man købe AquaLog'en og savle i den, hehe....
Der er nogle opdræts beskrivelser men har ikke læst dem
De bedste hilsner Karl-Henrik Arendt
Janne — 20. oktober 2005, 17:32
2) Min Mergus AquarienAtlas siger 3-4 måneder. Jeg vælger at tro på den ;-)
Mvh. Janne
gibson — 20. oktober 2005, 17:34
jaja, hvis man ikke vil gå grundigere til værks sååå.... ;-)
De bedste hilsner Karl-Henrik Arendt
elisabethen — 20. oktober 2005, 18:12
Jeg sidder lige og kigger på mine N. guenteri.. De fik et par spande osmosevand idag, og nu stråler farverne mere end nogensinde, og de roder rundt nede i sphagnummet 🙂 Rigtig skønne fisk. Må snart lokke nogen at komme og fotografere deres akvarium.. Synes selv, at jeg har været ret opfindsom med indretning.
Mvh. Elisabeth Schrøder
TorbenC — 20. oktober 2005, 18:19
Mange tak for svarende, så skulle jeg være ved at være klar! (har lige købt 100l spaghnum i dag!)
Så må jeg bare håbe at æggene går lige igennem til mig!
Med venlig hilsen tcdk
John Hansen — 20. oktober 2005, 20:05
Der er faktisk en metode hvor man klægge dem på 14 dage (tror jeg det er) Men den var ret indviklet og jeg har ikke det gamle killiblad den stod i. Var vist heller ikke alle der kunne få det til at lykkedes.
Mvh. John Hansen
René — 20. oktober 2005, 20:11
Det med tøre tiden afhænger af temperaturen, jo højre varme jo hurtigere udvikler de sig. Man kan lave en "udrugnings" kasse. Man kan bruge en fiske kasse hvor man har semid en 1½ l. cola flaske i kassen hvor man har puttet et varmelegme i.
Mvh. René
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.