Oppustet ancistrus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kims — 26. oktober 2005, 17:15

Hejsa.
Jeg har for nyligt opdaget at den ene af mine ancistrusmaller er blevet meget oppustet. (opdagede det for ca 1 uge siden).
Har her på siden læst div. tråde, og er stødt på ordet "bugvatersot".
Men den opfører sig ikke som om den har tabt "retnings-sansen", den eneste forskel jeg har opdaget er at den ikke er så sky som den plejer at være.
Den er heller ikke gravid (det skulle være en han-ancistrus, den har ihvertfald "skæg").

Jeg passer meget på ikke at overfodre.. men det er jo lidt svært at vurdere... jeg giver 2 "mallepiller" 1 gang om dagen, der er 2 ancistrus (ca. 10 og 12 cm) og 2 sporefrøer og en pragtsmerling (ca. 12 cm), som spiser pillerne (de andre fisk får flage-foder (kun så lidt at de har spist det ret hurtigt - i løbet af 5 min.)

Hvor lang tid ville i vente med at aflive det stakkels kræ? Som jeg også har læst kan det jo være forstoppelse eller hva'? og så ville det jo være meget synd
Hvad ville i gøre min situation... salt...?! afvente....? medicinere...? (har desværre ikke rigtig mulighed for karantæne...)

Håber på hurtigt svar.... på forhånd tak :-)
Mvh. Kim

helene — 26. oktober 2005, 19:14

hvis det er noget du har lagt mærke til i en uges tid, så tror jeg altså ikke det er bugvattersot, - så bliver fisken meget dårligere og dør hurtigere end over en uge.
Så måske forstoppelse... mht. foder, ja, det er altid svært at vurdere, til sammenligning vil jeg sige, jeg har tre store ancistrus, tre pragtsmerlinger, 3 SAE (som også elsker bundpiller), - de får 2-3 piller til deling hver anden dag..


Mvh.
helene

Catplat — 26. oktober 2005, 21:21

Ancistrus kan vist få forstoppelse af for meget kød i kosten. De skal have mere grønt end kød...

Venligst
catplat

Green_Cat — 26. oktober 2005, 21:46

måske et dumt spørgsmål.. men kunne den være med rogn? hunnerne kan vidst godt have lidt skæg

Mvh.
Green_Cat

kims — 26. oktober 2005, 21:49

Hej helene og catplat.
Tak for jeres svar.
Helene: Det var ikke meget til deling :-)
Jeg fodrer efter anvisning fra dyrehandleren... men det kan jo godt være at han har fortalt mig forkert. Måske jeg skal fodre meget mindre end jeg gør nu?
Hvor lang tid er "sygdomsperioden" for den der sygdom "bugvattersot"? den er måske højst et par dage?

Catplat: De får to forskellige piller hver dag, (én af hver med forskelligt indhold), og ofte giver jeg dem agurk, men det kan jo også være der problemet er, hvis de ikke stopper med at spise, når de ikke "kan" spise mere? jeg er vist lidt for "gavmild" når de får agurk. (jeg har bare tænkt; grøntfoder kan man vel ikke få for meget af...?! :-)
og jeg har gjort det i lang tid, det er først her i sidste uge, den er blevet syg.

Lige en indskydelse, det kan godt være det lyder som et dumt spørgsmål, men kan det være stress-relateret, eller skyldes en temperatur-ændring? Det er ikke så lang tid siden jeg rodede rundt i akvariet og skiftede derefter ca. 40% af vandet, og puttede koldt vand i, da jeg har læst her i forummet, at det er bedre at fylde koldt vand i, end med tempereret?

Hilsen Kims

kims — 26. oktober 2005, 21:52

Hej og tak for din indskydelse Green_cat.
er der nogen måder man med sikkerhed kan kønsbestemme en ancistrus? for hvis det er tilfældet, at hunner også har skæg, så kunne det jo være "lykkelige" omstændigheder i stedet for sygdom :-)
Hilsen Kims

Catplat — 26. oktober 2005, 21:57

#5 Ancistrus kan sagten ståle at få koldt vand "i hovedet" (det har min aldrig taget skade af).

Agurk tror jeg ikke umidelbart de kan få for meget af, men de der piller måske... Hunnerne har meget mindre "skæg" end hannen. Har du eventuelt et billede af den?

Venligst
catplat

kims — 26. oktober 2005, 22:10

Her er et billede



helene — 26. oktober 2005, 22:11

#5 nej, det var det jeg mente, - det er meget mindre end du giver.
Men jeg vil mene det er nok

Mvh.
helene

kims — 26. oktober 2005, 22:11

og lige et mere, hvor man bedre kan se hvor oppustet den er...



Green_Cat — 26. oktober 2005, 22:14

Jeg ved at hannerne har ret meget længere skæg end hunnerne, prøv evt google 😉

Men ud fra dit billede vil jeg da sige at der er noget helt galt, det ligner nærmest en svulst eller noget :S

Mvh.
Green_Cat

Catplat — 27. oktober 2005, 16:28

#10 Ja puuha, den ser oppustet ud..! Den ligner en ballon. Ny art: Ballon-malle (ej, ikke gøre grin med syge fisk).

Spørgsmålet er om den overhovedet kan blive rask igen eller om du ikke burde aflive den med det samme... Nogle former for bugvattersot kan også smitte (hvis det er det).

Venligst
catplat

kims — 28. oktober 2005, 13:31

øvs... jeg må vel hellere til det... det er vist ikke andet at gøre... (stakkels lille kræ)...:-(
men det er vel også synd for det lille kræ, hvis jeg ikke gør det... (nogen siger godt nok at fisk ikke lider...)?!
... men tak for jeres svar...
Mvh. Kim

jon — 28. oktober 2005, 15:06

Hej Kims.

Jeg havde en smerling med en helt oppustet kugleformet mave, og jeg lod den gå fordi jeg håbede at den ville komme sig.... den ændrede overhovedet ikke adfærd og spiste som den plejede, og til sidst var denså tyk, at den ikke kunne komme ind i huler og gemmesteder når den jagtede de andre smerlinger. den blev tykkere og tykkere.

I forige uge aflivede jeg den så, tre måneder efter at jeg opdagede at der var noget galt. Hvad det var aner jeg ikke, men tiden gjorde i hvertfald ikke noget godt for den. når jeg ser på dine billeder, tror jeg at du bare skal aflive den med det samme. Det er i øvrigt en han, og en hun med æg ser heller ikke sådan ud... det er en syg fisk!

Mvh Jon

kims — 30. oktober 2005, 10:15

Hej Jon.
Tak for dit svar...
Ja... jeg må til det... er også blevet enig med mig selv om at det er det bedste... (har vel bare villle trække det så lang tid som muligt). Den har i øvrigt også ændret adfærd her på det sidste... den vil ikke spise, og den ligger steder den ikke har gjort før, uden at røre sig, hvis man nærmer sig akvariet... den plejer at gemme sig ret hurtigt...
men i hvertfald tak til alle der har deltaget i tråden...
Mvh. Kim

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.