Hvilken medicin...... hvis nogen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 9. november 2005, 22:08

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mit problem, men fik ikke rigtigt noget brugbart svar, så prøver igen.
Efter akvarieomflytning for snart to uger siden, har jeg nu i snit to blå neon dødsfald i døgnet. De andre fisk sitrer i kroppen og gnider sig mod sten og bundlag, men der er intet synligt at se på dem overhovedet.
Neon fiskene der dør, har set lidt forskellige ud. Nogen af dem har ikke haft noget synligt på sig, men mister kraft, svømmer tilsidst med maven opad, hvorefter de dør, hvis jeg da ikke får den aflivet først. Har set en enkelt med noget hvidt på sig, både i øjne og på krop (var ikke hvide pletter)
Jeg har skiftet vand, tilsat lidt salt, men ellers ikke vidst hvad jeg skulle gøre.
Er der nogen der kan give mig et råd eller en idé om hvad det kan være, så jeg har mulighed for at behandle det, inden hele mit akvarium er skrumpet helt ind.
På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Charlotte

Janne — 9. november 2005, 22:10

Har du målt nitrit med et pålideligt (dråbe-)testsæt?

Mvh.
Janne

C-lotte — 9. november 2005, 22:11

Gør det da lige med det samme. Håber mit dråbe sæt er pålideligt. Troede bare at hvis det var nitrit, så ville de gispe i overfladen.

Med venlig hilsen
Charlotte

Janne — 9. november 2005, 22:14

Ikke nødvendigvis. Somme tider giver de sig bare til at tumle rundt og dø....

Mvh.
Janne

C-lotte — 9. november 2005, 22:15

Hvis mit nitrit sæt er pålideligt, er der ikke noget nitrit i vandet.

Med venlig hilsen
Charlotte

Janne — 9. november 2005, 22:29

Er det sådan et, hvor det mindste det kan måle er 0-0,3, eller har det 0, 0,025, 0,05 osv? Dem fra Tetra synes jeg er ret dårlige...
Men hvis det er et ok målesæt du har, så er jeg lidt blank mht hvad der så er galt med fiskene. Hvor tit har du skiftet vand, og hvor meget?

Mvh.
Janne

C-lotte — 9. november 2005, 22:40

#6 Mit målesæt er fra sera. Den kan ikke måle så lavt som du skriver.
Sidste lørdag da jeg flyttede rundt skiftede jeg 30 L ud af 128 L, har yderligere skiftet 30 L igen, da fiskene reagerede med død.
Øv det er lidt af et mysterium, men takker for din hjælp, selvom det endnu ikke er opklaret.
Andre der har et bud?

Med venlig hilsen
Charlotte

helene — 9. november 2005, 22:53

det der hvide du kunne se, var det affarvede områder på kroppen ??
Ved godt, det er ikke et rart ord at skrive, men har du tænkt på neon-syge??
Ikke at jeg har noget særligt at have det i, kender meget lidt til sygdommen, men har bare hørt det der med at de kan blive hvide, affarvede på dele af kroppen, hvis det er neonsyge..
Men det passer jo heller ikke helt på det med at det er startet efter omrokeringen, man skulle jo så tro at det havde en eller anden sammenhæng med det ...
Mvh.
helene

C-lotte — 9. november 2005, 22:59

Min veninde har lige haft neon syge (nu har hun kun et tomt akvarie), men det minder helt sikkert ikke om det.
Men jeg tænker, at når fiskene gnider sig mod bundlag og sten, må der vel være noget på deres hud der generer. Jeg syntes bare ikke jeg vil hælde alt muligt medicin i vandet, uden bare at have en klar idé om hvad det kan være.
Kan man få sådan en all round parasit medicin, kan det være andet en parasitter og er parasitter altid synlige?
Efter råd fra Janne tjekkede jeg vandet for nitrit, hvilket der ikke var. Kan der være andet i vandet?


Med venlig hilsen
Charlotte

Fætter guf — 9. november 2005, 23:20

Sådan noget hudkløe-noget kan meget tit behandles med noget salt. Specielt hvis man ikke ved hvad man er ude i...
Jeg doserer højst uvidenskabeligt - en god håndfuld til et 60 liters. Det plejer faktisk at virke.
Nogle Planter har ikke så godt af det, men det er bare at tage chancen.
Der er nogle få fisk der ikke er gode til salt, har jeg læst, men jeg har ikke oplevet problemer selv.
Saltet forsvinder så bare efterhånden igen når du alligevel skifter vand hver 2-4 uge (eller hvor tit du nu gør det)

Go' bedring
Fætter Guf

kildemoes — 10. november 2005, 09:45

akv. omflytning? hvad har du gjort, er det nyt bundlag? er der tilført akv. noget nyt, efter/ved omlægningen?
da akv. åbenbar har kørt godt før omlægning ,er min mistanke rette mod den omflytning der er sket et og andet?

Mvh.
kildemoes

C-lotte — 10. november 2005, 09:51

#11 det er intet nyt kommet i akvariet. Jeg har flyttet nogle sten fra det ene hjørne til det andet og derfor været godt nede i bundlaget. Men alt er det samme, både bund, planter, fisk osv.
Hvis jeg overhovedet har gjort noget anderledes, så er det at stoppe med at tilføre aquasafe ved de vandskift jeg har foretaget. Det har jeg altid gjort, men fik at vide at det ikke var nødvendigt. Så det kan det ikke være.

Med venlig hilsen
Charlotte

helene — 10. november 2005, 13:35

Men det kunne det måske så godt alligevel, - så vidt jeg har forstået, så er der nogen som bruger aquasafe fordi det netop binder nogle ting i f.eks. det københavnske postevand, som ikke er sundt for fiskene, og som netop giver det 'symptom'¨at fiskene begynder at klø sig. De klør sig vel fordi der måske er nogle tilsætningsstoffer i vandet, eller klor, (hvis der er det) som påvirker slimhinderne.
Jeg er slet ikke ekspert i det her, - men jeg har hørt folk omtale fisk som klør sig og slår sig på bund, og genstande, i forbindelse med ubehandlet postevand, -
Nogle siger at det ikke er nødvendigt overhovedet, og bare spild af penge, andre bruger det altid.
Jeg ville nok prøve at tilføre det igen, og se om det virker

Mvh.
helene

Turid — 10. november 2005, 21:40

Ved omrokeringen, var da filteret ude af drift i flere timer? Så kan det være forgiftning: vandskift
Nitrit giver også "kløe" som du beskriver og underlig opførsel og død: Vandskift.

Uanset hvad, så ville jeg skifte 25% vand daglig over nogle dage. Kog evnt. lidt vand og tilsæt så du får det lidt tempereret. Salt er godt at tilsætte både for det ene og det andet.

Mvh.
Turid

Turid — 10. november 2005, 21:41

Lugtede det da du "rodede" i bundlaget? Du kan have frigivet nogle anaerobe bakterier. Igen -vandskift.

Mvh.
Turid

C-lotte — 10. november 2005, 22:55

#14 Filteret var højst ude i 1 ½ time, kan de så være forgiftning?
Der er ikke nitrit i vandet, det tjekkede jeg igår.
Der var ingen lugt da jeg rodede i vandet.

Men jeg vil da lave nogle vandskift og tilsætte lidt salt.
Igen tak for jeres hjælp.

Med venlig hilsen
Charlotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.