Opfølgning efterlyses på disse tidligere indlæg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CatfishDK — 11. november 2005, 18:51

Hejsa.

Har siddet og ledt og læst lidt idet jeg har problemer med at sandet bliver sort nede i bunden. Stødte på denne her tråd http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=101559&cat=1&highlight=sort%20sand som beskriver mit problem. I samme tråd bliver der henvist til http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=101559&cat=1&highlight=sort%20sand som en inspirationskilde til at bruge skumgummi i bunden af akvariet.

Kunne godt tænke mig at høre om hvordan det er videre gået for de af Jer der har afprøvet rådene.

For mit vedkommende skal det siges, at jeg har lidt svært ved at følge at det skulle være planterne der rådner i bunden, da de ellers vokser som ukrudt, og det primært er foran i akvariet, dvs. der hvor jeg fodrer, at det er galt.

Mit lille 20 liters yngleakvarie blev tømt for 1 uge siden og inden jeg kom sand i lagde jeg et stykke foam (som man bruger under trægulv) da jeg ikke havde noget flamingo eller skumgummi. Problemet med at sandet bliver sort er ikke så stort heri, men mere at vandet lugter, så det kunne bare være pga. overfordring...:-(
Det er i mit 180 liters at jeg opdagede sorte skygger efter sidste vandskift. Jeg er ked af at skulle til at rode i akvariet igen, nu hvor planterne ellers gror godt og værdierne er nogenlunde (siger nogenlunde fordi PH er faldet en del).

Håber nogen gider at komme med en tilbagemelding med deres erfaringer...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Line — 11. november 2005, 18:57

Mener du, at når du betragter akvariet forfra kan se sorte plamager i sandet mod glasset ?

Det er ikke så slemt (jeg vil ikke rode mig ud i en kemisk forklaring, men kan hitte det til dig, hvis du vil, og det er det du mener)

🙂

Hilsen
Line Sörensen

CatfishDK — 11. november 2005, 19:06

#2 Ja, sådan kan det nok godt beskrives. Det er jo foran jeg fodrer...:-)
Har rodet lidt rundt i det, men kan jo ikke gøre det omkring planterne....så ryger de jo op...gg Synes bare det er lidt mærkeligt da det virker som om det er kommet lidt pludseligt.
Og, nej, fatter ikke så meget af det kemiske alligevel.....men ellers tak...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Line — 11. november 2005, 19:16

Der kan være sorte plamager grundet fodring - det er ikke så heldigt..

Og der kan være sorte plamager som man ser nede i bundlaget mod glasset - det er ikke så slemt.

Jeg ville rense / slamme så godt som muligt. Bemærk om det bobler og stinker.

Spred din fodring - så det ikke altid lige er samme sted (hvis bundfodring).

Og smid tårnsnegle i , hvis du ikke allerede har dem. Dem synes jeg dårligt,at man kan undvære ved sandbund.


Hilsen
Line Sörensen

CatfishDK — 11. november 2005, 19:23

Hælder mest til at det er pga. fodring. Når jeg tænker over det så er det faktisk kommet efter at jeg er begyndt at give mallerpiller efter lyset slukker.

Har bestilt Tårnsnegle hos dyrehandleren...:-)

Mvh.
Liz Hansen

fimbulvinter — 11. november 2005, 19:58

Sandets sortfarvning skyldes at der ingen ilt er til stede (sandet "pakker" for tæt). Deraf kommer også lugten af råd, idet organisk materiale går i forrådnelse (anaerob proces) istedet for at nedbrydes aerobt.
Jeg ville skifte til en grovere kornstørrelse og evt. bruge et bundfilter, for at bringe ilt til det nederste bundlag.

Mvh.
fimbulvinter

CatfishDK — 11. november 2005, 20:08

#6 Lyder da vildt træls at skulle skifte igen...:-(
Hvad pokker gør man så hvis man har chiclider og sandbund????

Mvh.
Liz Hansen

Line — 11. november 2005, 20:14

Mallepiller samme sted altid kan give problemer. Især hvis man fodrer for meget.
Ellers pröv f.eks. Hikaris algaewafers - de smuldrer og grisser ikke sådan. Eller JBLs Novotabs.. der er sikkert flere gode ideer.

Synes ikke, du skal skifte bundlag.

Tag en slange og sug det område op. Skyl det godt og tilbaws igen.
Fordel fodringen fremover og glæd dig over dine tårnsnegle.

Der er tonsvis af folk som körer med sandbund - so keep smiling.

Hilsen
Line Sörensen

fimbulvinter — 11. november 2005, 20:16

#7 ...sørger for at have cichlider der graver det hele godt igennem hver uge... ;-)

Mvh.
fimbulvinter

CatfishDK — 11. november 2005, 20:18

#8 Pyh, det var da godt at høre Line...:-) Lige før at jeg opgav som akvarist hvis jeg skulle starte forfra igen igen igen...:-(
Hvad med de mallepiller jeg har, kan de ikke knuses??

Vil prøve at skylle sandet i morgen...:-)

Mvh.
Liz Hansen

CatfishDK — 11. november 2005, 20:19

#9 Synes ellers mine sterbais graver vældigt....gg

Mvh.
Liz Hansen

CatfishDK — 11. november 2005, 20:20

Og vil da lige tilføje at kornstr. jeg bruger er en blanding der hedder 0,5-2,0 og det virker ikke som om det pakker.

Mvh.
Liz Hansen

Line — 11. november 2005, 20:36

Hvorfor vil du knuse dine mallepiller ? Så grisser de da först 🙂

Du kan jo også give grönt til dine maller, og frostfoder. Sviner ikke så meget.

Hvilken type piller er det ? Og hvilken slags maller er det? Hvormange piller til hvormange maller ?

Hilsen
Line-som-har-maaaange-maller-og-sandbund-og-kender-de-små-grissebasser:)

CatfishDK — 11. november 2005, 20:46

#13 Ups, misforstod hvad du skrev.
Jeg brugte JBL mallepiller først. Da jeg købte mine L183 af en af brugerne herindefra, købte jeg samtidig en portion mallepiller af ham. Glemte at skrive mærket ned, da det var en stor spand han får fra Tyskland.

Der ligger aldrig rester næste dag.

Jeg har som sagt L183 (2 stk) og 5 corydoras sterbais. Smider 4 piller spredt når lyset er slukket. Hvis jeg gør det når lyset er tændt kommer mollyerne og snupper dem. Deruover får de en skive agurk (ikke dagligt) som ligger max. 1 døgn før jeg tager den op igen. Har ikke prøvet med så meget andet grøntfoder endnu.

Prøver ellers at variere med kosten så der er noget til alle: frosne myggelarver, flager, discusgranulat, Credo pond pride. Mallerne spiser ikke myggelarverne idet de gemmer sig når det er lyst.

Mvh.
Liz Hansen

CatfishDK — 11. november 2005, 21:00

Her er forresten et billede af akvariet....

Mvh.
Liz Hansen



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.