black molly - stadig sky - så jeg prøver lige igen
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Lotte Hermansen — 13. november 2005, 12:00
for en uge siden købte vi to black molly 1.1. Har spurgt i tidligere tråd om vandcirkulationen måske er for kraftig, da de næsten hele tiden gemmer sig over og under pumpen. Fik et udmærket bud på at de måske blot skal vænne sig til de nye omgivelser, men nu har de været i akvariet i en hel uge !!
Vi har godt bemærket, at de er lidt mere fremme, hvis der er HELT ro i værelset, men stadigvæk synes vi, de putter sig for meget. Både han og hun svømmer/gemmer sig sammen det meste af tiden, men hannens rygfinne er næsten altid rejst. Flot ser det jo ud, men er det normalt eller er han "på krigsstien", har forsvarsparaderne oppe eller er det for at imponere hunnen.
Hvad kan årsagen være til deres sky adfærd?
Håber på nogle gode bud
Hilsen Lotte
Thulla — 13. november 2005, 13:40
Pumpe og varmelegemet er tit et fortrukkent gemmested for sky fisk. Det har jeg ihvertfald oplevet. Jeg mener ikke, at vandcirkulationen kan have den helt store betydning, medmindre fiskene jo bliver slynget rundt - det er jo selvfølgelig ikke rart. Men prøv at sænke niveuet lidt, hvis I kan.
Du fortæller at hannens rygfinne er rejst - det tyder umiddelbart på, at den har den ok.
Har I andre fisk i akvariet? Hvor stort er det? Har I planter etc. Prøv først og fremmest at find ud af om miljøet omkring dem er deres foretrukne. Læs gerne dét der står her på siden om Mollyer. Skal I plante lidt mere etc.? Er lyset tændt i mere end 10 - 12 timer? Det må det helst ikke.
I bør også tjekke om der er for meget nitrit i vandet. Hvor lang tid har akvariet kørt?
En anden årsag kan være fordringen. Mine fisk havde en sky overgang, hvor de også trak sig tilbage. Men da jeg konsevent skiftede fra at fordre med de kedelige tørfoder-flager til myggelarver og dafnier, så fik vi nogle helt andre fisk. De er meget aktive nu.
Håber du kan bruge noget af det.
De bedste hilsner
Thulla
Lotte Hermansen — 14. november 2005, 18:37
Tak dit indlæg. Jeg har læst om black molly og mener at alt er som det skal være (planter, lys etc.). kan også blot nævne at de i dag har været temmelig meget fremme og virker meget interesserede i hinanden. Så måske var det bare vores tålmodighed, der ikke var stor nok, da vi synes at der nu var gået en hel uge. Så mon ikke alt alligevel har løst sig til alles tilfredshed.
ha' en go' aften
Lotte
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.