Døde fisk og pletter på kampfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Anti-Pjerrot — 30. november 2005, 19:54

Jeg er ny på siden så hej med jer 🙂
Lørdag d. 26/11-05 fik jeg et 125L akvarie med Shark 2 pumpe og varmelegme, samt 9 Neonfisk, 1 Kampfisk, 5 hvide Mollyer, 3 Black Molly og 2 Sugemaller. (Mandag fandt jeg en black Molly unge på 10mm)
Akvariet kom med 1/3 vand, og jeg påfyldte med tempereret vand fra hanen.
Senere skyllede jeg filteret i varmt og koldt vand (Meget grundigt (DOh), da grumset stoppede det.
Senere købte jeg 10 neonfisk og 2 pragtsmerlinger samt 4 planter.
1 Neon var død ved ankomst - Men ellers var der ingen problemer...
Jeg fodrede fiskene om aftenen og de havde det fint.
Søndag morgen var 7 af de nye neonfisk døde. Resten af samtlige fisk så ud til at have det fint.
Mandag morgen var de sidste 2 nye neonfisk døde og 1 af de gamle. Min kammerat som havde købt af de samme pragtsmerlinger ringede og sagde at hans havde fået hvide pletter. Det havde mine også. Så vi kørte til Zoo City hvor vi havde købt dem, og de sagde at vi kunne rende og hoppe, og selv betale for medicin! Lige efter satte de deres pragtsmerlinger i karantene - da de havde hvide pletter!!!
Jeg fik af en vandprøve konstateret at der var nitrit i vandet (hos zoocity)
Mandag aften skiftede jeg 1/10 del vand.
Jeg kom mine pragtsmerlinger over i min kammerats akvarie og gav mit akvarie 1 pose faunamor-p (Det var alt jeg kunne få fat i!) Min kammerat købte resten - da han har flere fisk
Nå men jeg regnede med at da jeg havde flyttet de smittede pragtsmerlinger, og forebygget med faunamor så ville det være fint.
Tirsdag døde en hvid molly.
Onsdag (Idag)var der endnu en neonfisk der var død, og min kampfisk havde nogle få hvide pletter...
Jeg skiftede her til aften 1/10 del vand...

Hvad skal jeg gøre for at der ikke er flere fisk der dør, og hvad skal jeg gøre med min kampfisk (De hvide pletter)?

Hilsen A-P

christiantt — 30. november 2005, 19:59

Du har startet akvarie alt for hurtigt! Der skal helst gå 1 uge før putter fisk i, og så lige så stille bygge bestanden op. Da du ikke havde bakterier i dit filter i forvejen og ikke skifter nok vand er vandkvaliteten ikke særlig god. Så få nogle af fiskene op af vandet og skift 25% af vandet i stedet for 10%.

Hilsen
Christian

Anti-Pjerrot — 30. november 2005, 20:02

Da jeg fik akvariet i lørdags havde det kørt længe... Der var blot taget 2/3 vand...

zardor — 30. november 2005, 20:19

Ja, men da du rensede filteret med vand fra hanen fik du fjernet alle de bakterier som skal omsætte din nitrit. Det er nok en stor del af årsagen til din fiskedød.

Med venlig hilsen
Christian

Green_Cat — 30. november 2005, 20:34

især det varme vand er et stort fy... Det bliver svært at holde liv i fiskene, men som #2 siger, så prøv med gode vandskift. Detoptimale ville dog være at flytte fiskene over i et akvarie der allerede kører og så give dit "problemakvarie" en uge eller to til at starte op...

Mvh.
Green_Cat

Anti-Pjerrot — 30. november 2005, 20:52

Jeg ved godt at jeg kvajede mig med filteret... Så jeg skifter vand oftere... Jeg prøver med 25% hver dag!

Men med hensyn til de hvide pletter på min kampfisk... Hvad skal jeg gøre der. Skal jeg bare fortsætte behandlingen og håbe på det bedste?

helene — 30. november 2005, 22:23

Men du skal jo da stadig behandle for hvide pletter.
Jeg kan ikke lige regne ud hvad det er du har købt, men faunamor vil være det rigtige, og der skulle jo da helst stå på flasken hvordan og hvormeget du skal dosere ...
Men forstår ikke lige det med en 'pose' faunamor..
Hvide pletter skal behandles meget hurtigt, da fiskene ellers let dør af det, og det nytter ikke noget at tage en smittet fisk op, - sygdommen vil stadig være i akvariet ..

Mvh.
helene

Anti-Pjerrot — 1. december 2005, 09:26

Det er faunamor-p
http://www.akvarieforretningen.dk/shop/Munster_Faunamor-P.html

Jeg har kun brugt en pose - da jeg læste andetsteds at 1/3 dosering var nok - Tror bare det var en and, for de hvide pletter spreder sig. Nu har mine black mollyer det også...

Køber noget mere i dag.
Og skifter noget mere vand...

tak for hjælpen 🙂

Hilsen A-P

Anti-Pjerrot — 1. december 2005, 13:36

Jeg har købt noget Faunamor i flaske, taget pumpen op og sat den til at køre i en spand med 15 liter vand fra akvariet. Vandet bliver iltet af en luftpumpe med to sten.
Der er nu 100L i akvariet og jeg har givet 20 dråber.

Mvh.
Anti-Pjerrot

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.