Yngleakvaie. Hvordan?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

edb_martin — 9. december 2005, 22:33

Hej!

Jeg er ved at sætte et yngleakvaie op, men hvordan skal beplantningen være?
Hvad med sten/rødder? Skal der være noget af det?
Ellers andet?

Hvad er bedst?
Jeg bruger et 54 l. akvarie...

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Martin

Lois — 9. december 2005, 22:39

Hvad er det for yngel der skal i?
Yngelakvarier kan være rimlig lette at indrette... vand i og færdig! ;D På det måde er det meget lettere med den daglige rengøring. Sådan ser de ud ved mig, eller det vil sige der er en sten eller to til at holde 'luftstenen' nede... under stenene har jeg til dels klemt et par 'grene' fra en plante... tja, det var så det. (akvarierne er fra 8-25L)

Mvh.
Lola

edb_martin — 9. december 2005, 22:41

Til at starte med sværddrager...

Med venlig hilsen
Martin

edb_martin — 9. december 2005, 22:49

Og hvad nu hvis jeg har 1 sugemalle + 2 smerlinger gående fast dernede... Kan de finde på at æde mit yngel?

Med venlig hilsen
Martin

Lois — 9. december 2005, 22:53

Ja hvis det er nyfødte (stadig meget små unger).

Mvh.
Lola

akvarie/freak — 10. december 2005, 10:20

jeg ville ikke lade dine sugemaller være der sammen med dine smerlinger og dit yngel (🙂

Med venlig hilsen
akvarie/freak

Flemming Jensen — 10. december 2005, 12:00

Hvis vi snakker den almindelige ancistrus sp. så passer den fint med yngel, sådan en 4-5 stk ancistrus sp. på 2-4 cm og en flok sværddrager yngel er der intet som helst problem med, smerling har jeg ingen erfaring med, men jeg ville nok ikke gøre det.
Jeg har altid ancistrus gående med mit yngel, dvs ancistrus i en 30-40 tanke, det bliver til en del....

MVH
Flemming

Mike — 10. december 2005, 18:09

javamos går lige i gattet på mange fisk.

Venligst
Mike Hermansen

helene — 10. december 2005, 23:00

mike, - hvad mener du egentlig med det ?? ..
ang. ancistrus med yngel, så har jeg været lidt i tvivl mht. min ene ancistrus som går sammen med mit dværg-cichlide yngel, - men det er mest fordi jeg fodrer ret intensivt, bla med røde myggelarver, som de stort set får hver dag nu, - og er det mon egentlig sundt for en ancistrus malle?
Jeg håber på den selv kan regulere det lidt, og spiser salat til også :-)

Mvh.
helene

helene — 10. december 2005, 23:04

ps - glemte lige at skrive, at min erfaring med yngel akvarier er efterhånden at det er bedst ikke have noget bundlag, - det er ufatteligt hvad der kan gemme sig af madrester osv i et bundlag, og med helt småt yngel, så kan det nogen gange være svært at gøre ordentligt rent, samtidig med at man fodrer meget. Dog gælder dette måske nok ikke så meget guppy og sværddrager yngel, som oftest er i overfladen. Men dværg-cichlider ... de gemmer sig nede mellem grus og sten, og så tør man slet ikke 'gøre rent' ...
Der hvor jeg så ikke har bundlag, har jeg en hel del trærødder og evt. nogle lidt hårdføre planter som vallisneria-skud, som bare bliver sat fast i en rod eller noget, plus flydeplanter.

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.