Afvigende adfærd hos Sværddrager
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Frenm — 11. december 2005, 13:20
Har 4 sværddragere gående (1 han), den ene af hunnerne har en markant afvigende adfærd i forhold til de 3 andre (og hvad jeg egentlig ville forvente af sværddragere).
De har kun gået i akvariet i en uge (sammen med 4 små pansermaller og ikke andet).
Akvariet har kørt ca. 14 dage før der kom fisk i, og planterne gror synligt - ligesom alle øvrige fisk ser ud til at trives ganske godt.
De 3 sværddragere er stort set altid synlig i akvariet (54L), meget bevægelige og nysgerrige. Derudoven naturlig grådige, og meget hurtigt til at æde når der fodres.
Den sidste hun er væk 90% af tiden (gemmer sig et eller andet sted, for jeg kan overhovedet ikke finde hende) - er aldrig fremme ved fodring. Kan engang imellem findes i det ene hjørne bankende mod glasset eller gnidende mod grusset. Når hun er fremme reagere de andre sværddragere ved at bumpe ind i hende/nippe hende og hun fjerner sig fra dem. Hun kan også finde på at "gnide" sig op af planter/rødder, hvilket jeg aldrig har set de andre gøre.
Det kunne virke som om det klør!
Da det er sværddrager i naturform (hvid/grønne) er det ikke jordens nemmeste opgave at se om der fx er hvide pletter. Umiddelbart vil ikke mene at der noget synligt omkring hende, hverken pletter eller flossede finner eller lign.
Allerede dag nr. 1 var hun væk i lang tid. Det tog de andre et kvartes tid, så svømmede de lystigt rundt - men første næste dag så jeg den sidste hun, og siden har hun haft samme adfærd.
Nogen gode ideer til om der er noget galt, sygedom, eller om hun bare er en ekstrem nervøs fisk, grænsende til det paranoide. Hun reagere ekstrem på fx fjernelse af lyset, eller bevægelser uden for akvariet - hvorimod de andre stort set er ligeglade.
Skulle det være sygdom, må man formode at det viser sig fysisk så det ikke er til at tage fejl af - eller??
Mvh
Frank
helene — 11. december 2005, 13:27
Mht. adfærden, så synes jeg som regel at en fisk som der er et eller andet i vejen med, sygdomsmæssigt, reagerer mere på stress og forandringer, og som regel holder sig for sig selv.
Når de andre er efter den, er det formodentlig også et tegn på at der er et eller andet som gør den mere 'svag' end de andre, -
Uden at vide hvad det er, synes jeg adfærden er foruroligende (også det med kløen osv.) - det kan være en eller anden parasit, eller orm eller lignende, - og kunne måske smitte de andre. Jeg ville nok- hvis muligt, isolere den, dels for at evt . sygdom ikke smitter, men måske også for at observere om det ændrer på adfærd ..
Mvh.
helene
Thulla — 11. december 2005, 16:57
Mine sværddragere var en overgang meget sky - og gemte sig hele tiden. Da jeg ændrede deres kost - fra flager til myggelarver, dafnier etc. - skete der en betydelig ændring i deres adfærd. De blev helt anderledes - mere aktive og territorielle. Efter et miljøskift plejer jeg altid at fodre dem rigtigt godt - forkæle dem lidt - til de er faldet helt på plads.
Hvad fordrer du med?
De bedste hilsner
Thulla
Frenm — 12. december 2005, 16:34
Det der virkelig undrer mig, er at 3 af dem ER meget aktive og nysgerrige...
Det er kun den ene hun der opfører sig mærkeligt.
Jeg har nu isoleret hende, hvilket næppe har begejstret hende - lader hende gå ugen ud. Hvis der ikke er fysiske ændringer, hvide pletter eller lign, så kommer hun retur. Umiddelbart er der ingen ændringer i adfærden; Inaktiv og så vidt muligt skjult.
Måske har jeg overreageret? Vil bare gerne undgå massedød i mit nye akvarie...
Thulla — 12. december 2005, 18:43
Jeg synes det er rigtigt godt, at du har isoleret hende. Er det et godt forvarmet akvarium med vand fra hendes eget (54l)? Er der en eller flere planter? Det her med karantæne-akvarier virker jo oftes kun, hvis betingelserne er super gode - vandkvaliteten skal være den nogenlunde den samme som fra det akvarium hun kommer fra etc. Hvis der er helt nye forhold (særligt vandkvalitet) hun nu skal tilegne sig, kan det være meget stressende for en syg fisk - og måske gøre hende svagere. Forholdene må ikke være dårligere. Kan du ikke fodre hende godt med noget lækkert?
Jeg ville nu være meget opmærksom på de andre fisk, og lade hende være isoleret i mere end en uge. Hvis du ser det mindste tegn på en lignende adfærd hos de andre raske fisk, ville jeg med det samme lave vandskift og behandle hele akvariet med dessamor eller faunamor (mod svamp). Har du tjekket nitritindholdet i vandet?
Hvordan ser hendes egentligt finner ud? Er de sammenklappede eller oprejste?
"Rocker" hun frem og tilbage i vandoverfladen?
De bedste hilsner
Thulla
Frenm — 12. december 2005, 19:22
Hun står ofte i det ene hjørne og rokker lidt frem og tilbage med sammenklappede finner. Æder stadigvæk ikke hver gang - men dog engang imellem.
Jeg har ikke tjekket vandet på nogen måde - bør nok tage fat i min fiske handler og høre hvad jeg skal tjekke for og om jeg skal behandle for noget.
Synes heldigvis ikke de andre sværddragere ændrer adfærd! Men de er under skarp observation!
Janne — 12. december 2005, 19:51
Mvh.
Janne
Thulla — 12. december 2005, 20:09
Pyt med om akvariet er hyggeligt ;-) - det ved den jo nok ikke, men jeg har altid bygget mit karantæne-akvarium efter at det skulle være som et første-klasses hotel med det hele. Det lyder dog til, at det er fint med vandpest - men jeg ville nok give hende endnu flere gemmesteder, så hun kan føle sig rigtigt i fred.
Ja - som Janne skriver, tror jeg også at den er gal med en eller anden parasit. Finnerne er som regel en vigtig målestok, når man "aflæser" fisk. Jeg tror, at du må købe noget medicin med fra dyrehandleren.
Håber det bliver godt.
De bedste hilsner
Thulla
Frenm — 12. december 2005, 21:26
Jeg smutter til dyrehandleren i morgen og tager en snak med dem.
Janne — 12. december 2005, 21:30
Mvh.
Janne
Frenm — 12. december 2005, 22:46
Der er hvide/grålig prikker/belægning på ryggen af sværddrageren, og vist desværre også på en af de andre hunner i det oprindelige akvarie. Denne sværddragers adfærd er dog ikke ændret synligt på nuværende tidspunkt.
Jeg tager en snak med dyrehandleren i morgen (måske et par steder) for at høre om de har andre bud. Under alle omstændigheder behandle for det jeg kan se nu. Kan se på linket at Odimor er en 7 dages kur - den er jeg nok nødt til at gennemføre i begge akvarier, hvis det bliver det jeg ender med at købe.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.