Snegleproblem i stor grad !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

OS4220 — 23. december 2005, 13:01

Hej, Jeg har virkelig et snegleproblem, det er sådan at jeg har for fint sand i det akv planterne ska være i så har haft den liggende i mit guppyavl akvarie, men der er tonsvis af snegle nu. babyguppyerne er så blevet flyttet og ny står jeg med tonsvis af snegle, der er mindst 3 på hvert blad eller sådan, ville jeg kunne mørklægge akvariet eller ville det ik hjælpe ? læste også noget med agurker ? men det må sku tage lang tid, og synes jeg bliver ved med a ku finde snegle. så ku jeg self samle dem op efterhånden? eller rense hver plante, og hver eneste blad ?

Ku godt bruge lidt hjælp 🙂 Go jul forresten til jer der holder det 😛

Mvh.
(: Maja

040887 — 23. december 2005, 13:08

jeg tog mig bare god tid og samlede dem sammen med hånden, da jeg havde lidt det samme problem.. men man kan selvfølgelig ikke få fat i dem allesammen.. så efter et stykke tid vil man opleve at de dukker op igen, men hvis de tages med det samme er problemet ikke så stort.. (:

kim m — 23. december 2005, 13:11

Den biologiske:
Du kan enten samle dem med hånden eller købe nogen smerlinger til at holde styr på sneglene.

Den kemiske:
Lad være med at bruge Limnacid eller anden sneglegift. Det dræber planterne.
En kraftig Flubenolbehandling skulle kunne gøre det, uden at planterne tager skade.
Flubenol kan skaffes ved dyrlægen.

Mvh.
Kim Mathiasen

OS4220 — 23. december 2005, 13:13

Okay, tak for hjælpen 🙂 jeg kunne vel også skylle dem allesammen/de fleste væk og så putte en agurk i bagefter for a få dem som overlevede. Jeg vil ikke ha nogen som helst snegle, ved godt det lyder tosset og plat men mine salamandere vil ik ha godt af det :/

Mvh.
(: Maja

fwiig — 23. december 2005, 13:26

Køb et et hold zebra smerlinger... jeg har 5 og de holder meget effektivt min snegle bestand nede... de har så den "bivirkning" at jeg heller ikke kan have have mysteriesnegle da de også går efter dem. De er så effektive at jeg "dyrker snegle" i et akvarie og bruger dem som zebra foder i et andet

/Frans

kim m — 23. december 2005, 13:45

Enig med Martin...snegle er godt. Men hvis du er så forhippet på at slippe for dem, så må du jo finde en måde hvor det gøres som du vil have det, og der er jo forslag nok kan man sige.

Mvh.
Kim Mathiasen

Brain — 23. december 2005, 13:48

Jeg har før siet snegle med mit net. En god skovlfuld sand op i nettet, -ryste-ryste- og så ligger sneglene tilbage i nettet.
Virker selvfølgelig ikke så godt med grusbund 😉

Mvh.
Laura

kim m — 23. december 2005, 13:52

#8 ...samme her. Men til sandbund er det super :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

søs — 23. december 2005, 18:31

Jeg irriterer mig også over mine snegle...Har opdaget, at jeg i mit akvarium med yngel har mange snegle.. og akvariet er kun på 60 liter så jeg kan ikke sætte smerlinger derned.. men jeg anvender et yngle net til de allermindste yngel (for at de ikke skal svømme ind i pumpen) og der ynder sneglene at smutte hen, da her er der ekstra foder...

Så ligger sneglene æg inde i ynglenettet, og når jeg kan se at der er rimelige mange æg, så fjerner jeg nettet og sneglene og derved kan jeg holde bestanden rimelig godt nede..

Allerhelst vil jeg af med sneglene - sådan forever...- men jeg kan ikke rigtig lide det der gift.. men det er måske kun indtil jeg får virkelig spat af dem...

Venligst
søs 😮)

elisabethen — 23. december 2005, 18:55

Planteimporten sælger nogle rigtigt søde fyre, som hedder Botia robusta... De har hjulpet meget i min fars før så snegleplagede akvarium. De er fredelige, rigtig pæne og bliver ikke sådan nogle kæmper som fx pragtsmerlinger.. Kan anbefales. Når sneglene er væk, har man stadig nogle sjove fisk.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

helene — 23. december 2005, 19:41

jeg havde aldrig hørt om den der botia, som du nævner, Elisabeth, - så jeg prøvede lige at søge lidt på den, - fandt bla. dette link, hvor der står lidt det, som jeg synes jeg alligevel kender fra zebra-smerlinger. Ville jo være dejligt med en 'sød' smerling.
http://animal-world.com/encyclo/fresh/loaches/BotiaRobusta.php
Jeg har selv haft Botia Striata (zebra-smerling) for at hjælpe med sneglene, men jeg skildte mig af med dem igen, da jeg syntes det var en meget aktiv og lidt forstyrrende fisk (ku godt finde på at nippe lidt i finner og sådan noget) ...
Nogen akvarister, - som du skriver din far f.eks. - har gode erfaringer med de mindre smerlinger, andre har så de erfaringer som jeg havde ...
Og mine snegle, -jo, de var væk sålænge smerlingerne var i akvariet, dagen efter de var kommet op, var der snegle igen ...
Jeg tror meget mere på det med at regulere fodermængde, og så iøvrigt 'holde' lidt ud, - jeg synes det er med snegle som med alger, - i en periode blomster de op, men lar man dem være og ellers sørger for regelmæssige vandskift, og som sagt mindre foder, - så finder sneglene et niveau hvor der ikke er nær så mange- Deres antal reguleres jo også efter om der er livsgrundlag for en stor mængde snegle, eller der ikke er ...

Mvh.
helene

Villads — 23. december 2005, 20:37

Snegle er også et godt tilskuds foder til mange fisk.
Knus dem mod ruden eller mellem 2 fingre.
Så skal du bare se.

Med venlig hilsen
Villads

Lamto — 23. december 2005, 23:45

Der er også den mulighed, at lægge et glas med en kartoffelskive i bunden af akvariet inden du går i seng. Sneglene vil så i løbet af natten selv kravle ind i glasset, og næste morgen tager du glasset op af akvariet og en del af dit snegle problem er løst. Da dette ikke kræver nogen særlig indsats, kan du jo gentage dette indtil du syntes bestanden af snegle i akvariet er passende.

Brian

OS4220 — 24. december 2005, 14:06

hmm, der er vel ikke nogen sneglespisende fisk der kan være i et 20ltrs ? :/ det er der mine snegle er .. 🙁

Mvh.
(: Maja

fwiig — 24. december 2005, 14:30

20L.... nej så bliver det svært, de smerlinger jeg kender vil have mere plads end det...

Der findes kemikalier som bekæmper snegle, noget som hedder Limnacid. Men jeg må så advare om at det fjerner ALLE snegle, inkl. dem som måtte leve i dit bundlag og være med til at gøre det sundt - så det er absolut sidste udvej, jeg brød mig ikke om at bruge det da det som sagt fjernede alle snegle, og så bryder jeg mig generelt ikke om at hælde kemikalier i tanken, men bevares det kan da være en sidste udvej i et meget stort og tilgroet akvarie hvor mekanisk fjernelse ikke rigtigt er muligt

Men tilbage til at i et 20L der må det altså være overkommeligt at fjerne dem mekanisk, det skal gøres grundigt over f.eks. 1 måned hvor du fjerner snegle et par gange om ugen og gør også din pumpe ren et par gange om måneden det er ofte derinde de ligger æg

Og hold igen på foderet, det er det primære - så skal du bare se.

/Frans

Villads — 24. december 2005, 14:44

Er det samme art der lever i bundlaget eller...........?

Med venlig hilsen
Villads

OS4220 — 24. december 2005, 15:04

har kun en art snegle, vil ikke bruge kemikalier, så tror bare jeg holder mig til manuel fjernelse..

Mvh.
(: Maja

Brain — 25. december 2005, 13:13

#16 Kender ikke selv til fisken, men mener at have hørt at dværg kuglefisk kan gå i ret små akvarier.

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.