Øv -hvide pletter - behandling ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hustler west på — 27. december 2005, 10:56

Hej.
Så er det sku sket, har fået lidt enkelte hvide pletter på sort neon, sort tetra og et par cichlider.
Nu er spørgsmålet så, akvariet er på 530 liter og har ikkemulighed for og flytte fisk til karantæne akvarie, så det er vel bare og tage bakkerne ud af spandfilteret og smide dem i en spand og sætte en ilt sten til så længe behandlingen vare eller hva ?

Hvilken form for medicin plejer i og have held med, skal ud og købe noget om lidt ?

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

hamdenlange — 27. december 2005, 11:01

hej... de få gange jeg har haft hvide pletter hælder jeg medicinen ned til alle fiskene...... det kan de sagtens tåle.

Morten Lyngsaa — 27. december 2005, 11:03

Bonnies pletmedicin, Tetra medica General Tonic, Polyplet med andre.
Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 27. december 2005, 11:03

Ikke nok med at de kan tåle det, alle fiskene SKAL behandles!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 27. december 2005, 11:05

Hvorfor fjerne bakkerne fra spandpumpen? Flyt slangerne over i en spand og lad filteret køre heri!
Mvh.
Morten Lyngsaa

MOK — 27. december 2005, 12:05

Undskyld Jonas, at jeg lige smider en lidt anden "vinkel på problemet" ind i din tråd:

Jeg ved godt, at alle bakterierne i filteret bliver dræbt, hvis man behandler, mens filteret kører, men kunne der ikke sidde nogle "fiskedræber-parasitter" i filteret også - eller dør de af sig selv, når de ikke har adgang til fisk ? Hvis ja, hvor længe skal de ikke have adgang til fisk for ikke at overleve ?

Mvh.
Morten

zardor — 27. december 2005, 12:06

Du skal jo så nok i hvert fald regne med at lade filteret køre for sig selv i en periode da der højst sandsynligt også er parasitter i det. Hvis du er rigtig uheldig er der måske også lidt småfisk som de kan overleve på.

Jeg er ved at behandle hvide pletter udelukkende ved at hæve temperaturen til over 30 grader, ifølge de artikler jeg har fundet kan parasitterne ikke formere sig ved den temperatur og vil dø af sig selv. Umiddelbart ser det ud til at virke, antallet af hvide pletter er drastisk formindsket og ingen fisk er døde eller ser ud til at have det dårligt.

Med venlig hilsen
Christian

elisabethen — 27. december 2005, 12:08

Hmm... Jeg har brugt flere medikamenter i tidens løb, og det er kun på brugsanvisningerne til nogle af dem, hvor der har stået, at det er nødvendigt at tage filteret fra.
Jeg har fx behandlet min fars akvarium mod hvide pletter, hvor de ikke fremgik af pakken, at filteret skulle tages bort . så det lød jeg være med. Og der har ikke været nogle problemer med død bakteriekultur. Hvide pletter er jo en parasit, så spørgsmålet er, om ikke medicinen kun er specifikt rette mod disse..

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Line — 27. december 2005, 13:23

Sig mig, ... jeg hörer det sjældent nævnt her... men alle hernede slukker for lys under behandling - da malachitgrönt ödelægges af lys.
Står der intet om det på jeres brugsforvirringer ?

Hilsen
Line Sörensen

ingalisa — 27. december 2005, 13:24

Jeg har altid ladet mit filter køre i akvariet når jeg har behandlet imod pletter, det er der aldrig sket noget ved. Og ja jeg tror også at parasitten sidder i filteret.
Mvvh. Pierre

Kim A — 27. december 2005, 14:17

@ #9
Jeg har ikke set det med nogle af de midler jeg har brugt, derimod står der som regel at man bør enten koble sit filter fra, eller tømme det for filtermatriale og udelukkende bruge det til cirkulation.

Mvh.
Kim A

Line — 27. december 2005, 15:20

Nåmen, så vil jeg hermed anbefale det 🙂

Hilsen
Line Sörensen

hustler west på — 27. december 2005, 16:01

Tak for svarene.
For 3 dage siden smed jeg 110 g fransk middelhavs salt i baljen og hævede min temp fra 24-25 grader til 27 grader, men måske jeg skulle prøve og hæve den yderligere og så ente til i morgen og se hvordan det arter sig.
Allerede er de 2 sommerfugle cichlider kurreret for den plet de hver havde, men sort neon, 2 koi scalarer og min Apistogramma Viejita han og sort tetra har stadig 1-2 pletter hver.

Har indkøbt 2x100 ml Tetra Medica Contralck til og behandle med, men prøver lige temp'en engang, så må vi se om mine panser maller, ancistrus sp. + LDA033 kan klare det, ellers bliver det sku en dyr omgang og købe nye (1000-1200 kr).
Men kom endelig med et par bud til, er lidt i vildrede nu, for da jeg var ude og handle medicin gik koi scalarerne i gang med og smide æg, tror der er over 200 æg, men svært og tælle.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs



Line — 27. december 2005, 16:26

Se det an Jonas ! Det er jo ikke ligefrem fordi de er ved at eksplodere med hvide pletter.
Da jeg startede mit det store op for et par år siden, havde nogle nye fisk også et par pletter hver. Men de klarede det selv uden hjælp.
27°C batter iövrigt ikke ret meget.
Absolut minimum er 28°C - först her begynder Ichthyo at lide lidt.
Jeg ville langsomt gå höjere - men husk at öge ilttilförsel.


Hilsen
Line Sörensen

hustler west på — 27. december 2005, 16:43

Jeg har nu skruet op for varmelegmet, men på et gamelt jäger legme er der jo kun tal så det tager jo nogle timer før jeg kan se resultatet og om der skal skrues yderligere op.
Er der nogen fisk fra min artsliste der absolut ikke tåler de høje temp. Ved de temp der angives på artsbeskrivelser er vejledende.
Smider lige et billed scan af brugs anvisningen på det produkt jeg har købt.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs



zardor — 28. december 2005, 09:47

Ja det tager lidt tid, en god ide ville nok være at tappe lidt vand fra så udstrømningen fra filteret "plasker" mere i vandoverfladen, det vil hjælpe med at holde iltindholdet oppe.

Med venlig hilsen
Christian

hustler west på — 28. december 2005, 21:27

Har tændt for min iltsten 24 timer i døgnet nu og tilsat 135 ml Contralck og varmen er på 30 grader og intet lys, så nu må vi se hvad der sker de følgende dage.
Desværre er der en yngle kasse med A.viejita yngel i yanken også samt et blad fra kæmpe vallisneria med scalare æg på også, så det er barske vilkår for de små, men de er jo klægget i det vand og har kun lige smidt blomme sækken , så jeg tør ikke flytte dem til et mindr eplast akvarie med en anden type vand.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

hustler west på — 29. december 2005, 22:29

Puha.
Tændte lige for lyset i dag for og se hvordan det sotd til og ser af alle mine sorte neon (20 stk) er totalt oversået med bitte små hvide prikker, den værste har vel ca. 50 prikker og nu er platy, A.Viejita, pragt smerling og sort tetra også angrebet, men dog ikke så slemt, de har kun 2-4 prikker hver.
Yderligere er vandet blevet totalt mælke hvidt, og ved ikke om det skyldes en nedbrydning af vira eller medicinen som farver det, det var eller blåt da det kom i og havde været der i et stykke tid.
Vand temperaturen ligger på 32 grader og ved sku helt ærligt ikke om den skal blive her eller skrues ned igen til de normale 25-27 grader.
Filteret kører jo med alt filter materiale i, så jeg ved ikke hvad jeg nu skal gøre - Er der mon håb forude ? Vil nødigst miste de fine maller jeg lige har købt af Veaggemose og den anden LDA033 jeg havde i forvejen.

Skal jeg give det en dag til eller skal det tømmes helt og sættes op på ny med kogte rødder, nye planter og nye fisk osv ?

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

Janne — 29. december 2005, 22:39

Jeg ville skrue lidt ned for varmen, skifte noget vand og efterdosere den mængde medicin, du kan regne ud, du har fjernet med vandet. Tåget/hvidt vand er skidt. Der er ingen grund til at tage alt op, bare følg brugsanvisningen på medicinen, så plejer det at virke.

Mvh.
Janne

Line — 29. december 2005, 23:49

Jeg ville også skrue ned og skifte noget vand. Giver Janne ret i, at det tågede/hvide vand lyder dårligt.

Hilsen
Line Sörensen

hustler west på — 29. december 2005, 23:59

Ja det kan jeg heller ikke selv forstå, har en idé om de er de to stykker agurk jeg stoppede ned i går, men det burde ikke farve så meget i et 530 liter med en pumpe der tager 700 liter i timen belastet.
Men prøver og skifte noget vand i morgen og så smide noget mere medicin i, det er sjovt at der er kommet så mange prikker efter jeg har påbegyndt behandlingen og det er seriøst mange pletter de har fået på bare et halv døgn.
Overvejer og hive de sorte neonfisk op og slå dem ihjel (det er jo kun 150 kr), de er straks værre med de andre lidt dyrere arter, men de er kun meget svagt angrebet - SÅ måske på denne måde er der et lille håb.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

ingalisa — 30. december 2005, 00:35

Foresæt behandlingen..........selvom det ser sort (hvidt) ud skal medicinen nok komme til at virke.
Ingen grund til at aflive. Så skulle det jo også være hle flokken, for alle er ramt eller bliver det.
Mvh. Pierre

Line — 30. december 2005, 00:41

Jeg ville nok slet ikke fodre og slet ikke med gröntsager.
Medicinen möffer dine filterbakterier, så der er nok ikke meget bakterieliv til at tage sig af den daglige nitrifikation.

Måske agurk og döde baktusser i forening har skaffet det uklare vand.
700 l/timen og en luftsten er nok heller ikke meget til 32°C. Men nu skruer du jo også ned 🙂

Selv har jeg til 500 l akvarium en pumpeydelse pur i overfladen på 2400 l. Desuden påmonteret diffusor, som jeg kan koble ind efter lyst og behov (når plantevækst lukker for meget i overfladen). Og det kun til 29°C.
Går jeg på 30-31°C får begge diffusorer lov til at hamre.

Jeg ville skifte en masse vand !
Efterdosere.
Og maximum 30°C !

Hilsen
Line Sörensen

hustler west på — 31. december 2005, 01:37

Har lige skiftet 60 % af vandet og skruet ned for varmen, ved ikke hvad den lander på men vilse om jeg kan holde den på de 29-30 grader.
I dag er neonfisken ekstremt angrebet og aflivning er nok det bedste, tror de har mellem 50 og 100 små hvide prikker og to er allerede døde af sig selv - Har fået fisket 8 af dem op, men resten gemmer sig.
Desuden har jeg fisket alle store sten, lerkrukker og kokos nødder op for så bliver de lige kogt inden de skal bruges igen (har nemlig skumle planer hvis det går helt i sort og så skal i se løjer her på AS.)
Grunden til jeg har taget det op er at jeg gerne vil kunne følge lidt med i akvariet og se om der evt. kommer til og ligge døde fisk, det kunne jeg ikke før, da det jo var meget til plantet og fyldt med huler og gemme steder.
Fiser ud og køber endnu en dosis i morgen og så får de en tur til og jeg har tilmed tømt min pumpe, skyllet den i 60 grader vand, samt alle filtermaterialer + svampe, da der jo alligevel ikke var yttige bakterier tilbage, så nu starter vi på ny.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

ingalisa — 31. december 2005, 02:23

En lille historie................mine neon havde også 100 (mindst) hvide prikker pr. stk. Så hev jeg dem jeg kunne få op, til at gå i et mini akvarie (også med medicin).....men de døde. Men dem der blev i hovedakvariet lever i bedste velgående idag.
Hader medicin....men det virker i længden.
Mvh Pierre

hustler west på — 2. januar 2006, 17:56

Har også hevet 16 neon op, 4 døde og resten aflivet.
Er igang med anden behandling af fiskene, så det er snart en dyr omgang med 2x89kr hver gang.
I går døde en af mine LDA033 "snowball" maller desværre, det var den første jeg købte i petworld og den var kun5½ cm, men til en pris på 349 kr så ærger man sig sku lidt.
Resten af besætningen har enkelte pletter og gniser sig mod planter, rødder ect, så må ikke det er medicinen der er begyndt og virke, det er vel lige som med penicillin til mennesker, det får jo også sygdommen til og bryde helt ud efter en dag eller to.
Min temp står nu konstant på 29 grader.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

DamPedersen — 3. januar 2006, 20:57

fiskeforkølelse/fiskedræber som det hedder er en af de første symptomer af stres! det er ikk et symptom men en sygdom men kommer som symptom af stres! det er vigtigt at du behandler hele akvariet efter brugsanvisningen på medicinen! husk at behandle bagefter også selv om det ser ud til at være forbi, for de små hvide pletter (parasitter) kan have lagt æg og efter et stykke tid vil de udklække! dit tilfælde er ekstremt! begyndte du behandlingen lige efter du så de første parasitter? hvis du gjorde det burde det være nemt at kurrerer! ellers er sygdommen dødelig (som du allerede kan se) såå kan ikk give andet en et held og lykke her fra!

Vh.
Lars

hustler west på — 3. januar 2006, 22:02

Startede behandlingen to dage efter jeg så pletterne, ville lige se om det udviklede sig eller det var en sygdom, prikkerne er nu blevet mindre, men flere fisk har fået bitte små pletter - Så måske hjælper det alligevel.
Kan hilse og sige at det må være normalt at vandet bliver mælkehvidt dagen efter, for det blev det også anden gang efter et 60 % vandskifte, så det er nok normalt.
Prøvede første gang og have slukket lys i to dage, men kan se effekten er den samme som ved og have tændt lys, dog bliver vandet hurtigere mere klart med normal lystid 10 timer ca.

Af døde fisk er listen nu:

1 stk LDA033
1.1 skæbræt cichlide
1 stk sommerfugl cichlide hun
ca. 12 sorte neonfisk
5 stk Amano rejer

Overvejer og tage mine 5 Mysterie snegle op og aflive, ved ikke hvordan de har det med og være smitte bærere og behandling af disse.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.