Pragtsmerling

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Suap — 10. januar 2006, 15:03

Jeg vil lige høre hvad andre siger om Pragtsmerling. Jeg har købt en Pragtsmerling efter råd fra dyrehandleren til at tage snegle i akvariet istedet for diverse midler til at komme i vandet. Men nu jeg er kommet hjem og har læst om den, kan jeg se at det er en stimefisk og at man helst skal have flere. Hvorfor siger dyrehandleren så når jeg spørger om den kan gå alene, at det kan den godt. Jeg er ligeså nervøs for om den vokser sig meget stor for det er et forholdsvis lille akvarie, 54 liter.

Mvh.
Suap

gibson — 10. januar 2006, 15:05

Det er en fisk der bliver ca. 35 cm. (dog først om rigtig mange år) og så vil den gerne leve i flok.

Det kan du hilse og sige til din dyrehandler, vi kan jo tage debatten med ham herinde ;-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Suap — 10. januar 2006, 15:22

okay wow den får de igen... Der står i min akvariebog at den bliver 17, 5 cm i akvarie og 30 i naturen eller i store akvarier. Ja jeg synes også det er forkasteligt at sælge sådan en uden at spørge hvor stort et akvarie jeg har.
Jeg vidste intet om arten før jeg købte den. Jeg har inden jeg satte den i akvariet "reddet" mine Platyunger over i en ynglekasse for ikke at risikere at den tager dem. Kan de finde på det? Dyrehandleren kender jeg men det var en ung kvindelig ekspedient jeg blev betjent af, men man går da ud fra de som minimum ved hvor store fiskene bliver og hvad de kræver. Hvad gør jeg? - leverer den tilbage eller kommer af med den når den bliver for stor? Den er vel omkring 5 cm nu.

Mvh.
Suap

kobberkbh — 10. januar 2006, 15:33

Hej,-
Du er bedst tjent med at aflevere den tilbage, da det er en flokfisk og man siger min. 5 stk. når de holdes i fangeskab. Det har det med at blive arrige/underlige når de går alene. Jeg kan kun anbefale dig at læse hjemmefra, nok er det forhandlerens skyld at hun ikke spørg til akvariets størrelse, men vil anbefale dig at læse om de, den fisk du kunne tænke dig før du køber.
Så slipper du for at stå i samme situation og er meget bedre rustet til at gå på indkøb.
De bedste hilsner
kobberkbh

Suap — 10. januar 2006, 15:57

Jeg havde jo ikke planlagt hjemmefra at jeg ville købe den men troede man kunne få et middel at komme i vandet til at tage snegle. Men blev rådet til at købe en Pragtsmerling og gjorde det. Jeg vil leverere den tilbage for det dur ikke at skulle anskaffe flere og slet ikke når de bliver så store.

Mvh.
Suap

Catplat — 10. januar 2006, 16:24

Jeg vil fraråde dig at bruge sneglegift... Fang sneglene op når du alligevel skal skifte vand (dem du kan finde) og så bliver de ikke til for mange. Lidt snegle skader ikke 😉 Du kan også købe en mysteriesnegl, da den vil udkonkurrere de små snegle.

Til en anden gang, så undgå impulskøb af dyr. Spørg i stedet hvad dyret hedder i forretningen, tag hjem og læs om det og køb det en anden dag (eller lad være hvis det viser sig at være uegnet til dine forhold).

Venligst
catplat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.