Salg af fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PeterR — 16. januar 2006, 12:14

Hvor søren gør I af alt jeres yngel. Syntes ikke indlægget hører hjemme under annoncer
Det lykkedes ikke mig at sælge dem nogen steder (hverken her eller dba.dk).

Jeg syntes det er synd at skylle dem ud i toilettet, besøg hos de lokale dyrehandlerer viser at der er salg i guppys her i byen, så når jeg nu næsten forærer dem væk, kan jeg ikke forstå der ikke er nogen kunder.

Jeg vil helst ikke give dem gratis væk pga. de ikke skal havne i gabet på en eller anden rovfisk. Men til sidst må man vel gå den tunge gang og sælge dem til den lokale dyrehandler. Men det får de private jo så ingen billige fisk af.

Dette er ikke en salgsannonce, men bare en høflig forespørgsel fra en der kører med en overbelægning på 800-1200% i baljen (miljøskadet fra hospitalsverdenen).

Celia — 16. januar 2006, 12:20

Jeg tager mine "overskudsfisk" med i den lokale Akvarieforening, der er altid auktion og tit nogle der køber dem.
Men hvad der sker med fisken er desværrere ikke op til en selv når de er solgt.

Hilsen
Cecillia

PeterR — 16. januar 2006, 12:31

Hvad mener du med auktion. Er din lokale forhandler Pramann i Slagelse, ham har jeg overvejet at køre ned til, han virker seriøs.

Celia — 16. januar 2006, 12:33

Jeg er medlem af en akvarieforening hvor der holdes møder en gang om måneden og efter hvert møde er der en auktion med fisk, planter, pumper osv.
Jeg tror godt du kan regne med at Pramann er en meget god og seriøs forhandler !

Hilsen
Cecillia

Bo Christensen — 16. januar 2006, 13:20

Jeg forsøger at komme til så mange åbent hus arrangementer som muligt og så prakke andre brugere dem på.
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forum.php?cat=8

Jeg går og overvejer at starte et akvarie med Slangehovedfisk, og så bruge overskudsfisk som foder.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

MOK — 16. januar 2006, 13:28

Ja - man skal i alt fald nøje overveje, hvad man skal gøre med ungerne inden man investerer for meget i opvarmning, foder, vand osv.

Mvh.
Morten

kim m — 16. januar 2006, 13:33

Jeg sælger som oftest til et par forretninger som jeg synes er gode. Man kan nok få mere for fiskene ved at sælge privat, men jeg opretter nu for det meste ikke annoncer. Dog sker det da at nogen spørger om de kan købe og selvfølgelig kan de det.

Det kommer også lidt an på hvilke fisk man opdrætter. Cichlider bliver som regel sværere at sælge til en forretning i takt med artens maksimum størrelse (i hvert fald i følge min erfaring). Fisk som Corydoras, ungefødene, dværgcichlider etc. kan man næsten altid komme af med, men man skal ikke forvente en guldgrube. Hvis man er heldig kan man få helt op til 1/4 eller deromkring af fiskenes "butikspris".

En anden mulighed er "åbent hus" arrangementer/markedsdage/auktioner, som Bo er inde på. Her kan man være virkelig heldig (kan huske sidste år til AkvaDag i Viborg hvor en pose Corydoras pygmæus-unger gik for næsten mere end de ville koste som voksne fisk...desværre var jeg ikke sælgeren).

Ellers kan man, som Bo også er inde på, bruge dem som foder (hvilket jeg ikke kan se nogen grund til at have skrupler med).

Mvh.
Kim Mathiasen

PeterR — 16. januar 2006, 13:33

Ok Celina, som bosiddende i Roskilde var jeg ikke klar over at der var en Akvarieforening, jeg læste det i farten som forretning og at den har en hjemmeside........

MVH

helene — 16. januar 2006, 15:31

jeg prøver nu stadig at sælge mine og synes faktisk det kan lade sig gøre, men ikke så meget til private, som til forretningerne. Det som jeg har 'fundet' ud af gør det nemmere, er at have gode fisk, som er fodret godt op, som er udvoksede og viser farver, og så have en ordentlig portion af dem. Det med ti er ikke så godt, fordi så skal de måske have et helt akvarie kørende for det alene, men har du f.eks. valgt at have en flot dansk-avlet guppy og har 40 voksne individer, så kan du komme af med dem, og får som tidligere nævnt, måske en tredjedel af salgsprisen. Men det er da bedre end at give dem væk.
Og som nævnt, ja, - foreninger, åbent hus er gode muligheder. Jeg kom da lige af med 12 stk. apistogramma unger forleden. Nu har jeg så kun 30 tilbage ;-) .. det kan så også blive et problem, men nu må jeg se om ikke jeg kan komme af med dem også hen af vejen ...

Mvh.
helene

kim m — 16. januar 2006, 15:50

>Martin ...det er jo også en måde at gøre det på :-)

>helene ..."tricket" er rigtigt nok at levere sunde fisk. Når jeg har leveret fisk, plejer jeg at ringe til butikken efter en uge-14 dage og høre om de er tilfredse. Indtil videre er de :-) for der er cirka nul dødsfald blandt de fisk jeg har leveret. Der bliver dog også sorteret hårdt og kontant og måske skiftet vand med noget der er lidt for koldt ind i mellem. Altsammen med til at sortere de "svage" fra.

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.