er det pudseadfærd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Miwes — 16. januar 2006, 19:48

Mine elefantfisk udviser en spændende adfærd som jeg ikke har hørt om tidligere. De har alle uden undtagelse en særlig status hos mine andre fisk. De må komme tæt på også selv om fiskene går med unger og mine Discus har ingen problemer med at de kommer hen og ?nusser? dem med deres lille snabel. Det er dog hos mine Satanoperca leucosticta sp. at den største og længste kontakt finder sted.

Det er ikke usædvanligt at de som sagt kommer tæt på de andre fisk, men det er først her på det sidste jeg har bemærket denne form for noget der minder om en ?pudse? effekt. Hvis det viser sig at de på samme måde som der findes pudsefisk i saltvand, har en sådan rolle ville det jo være mærkeligt at man ikke før har opserveret dette.

Jeg vil meget gerne høre om andre har kendskab til denne adfærd hos elefantfisk ??

En anden sjov oplevelse er når mine Satanoperca leucosticta sp. lægger op til leg, så ud over at hannen stryger hunnen under bugen med sine rygfinner, begraver de deres hoved dybt i sandet den ene gang efter den anden og denne lyd, tilkalder straks elefantfiskene og jeg har prøvet at efterligne denne graven i sandet, med en lille plastikstok, som jeg bruger til at rette sandet i bunden, og straks er de der elefantfiskene, det kunne jo tænkes at denne graven frigøre noget føde og de kender måske lyden fra deres naturlige miljø.

Jeg vedlægger nogle billeder af denne berøring fra elefantfisken og jeg har taget billederne under meget dårlige lysforhold, så de er ikke super skarpe, og der er også en del svæv i vandet, men det skulle være muligt at få et indtryk af det omtalte fænomen.

Hilsen Miwes




Miwes — 16. januar 2006, 19:49

Der kommer lige lidt flere for at vise at det ikke bare var et tilfældigt skud.



Miwes — 16. januar 2006, 19:50

flere



Miwes — 16. januar 2006, 19:50

et mere



Ozzy — 16. januar 2006, 20:06

Sejt 🙂 De ser ud til at nyde det i hvert fald.

Mvh.
Ozzy

Miwes — 16. januar 2006, 20:15

Hej Ozzy...ja det er i hvert fald et meget spændende akvarie, jeg har for tiden og det er svært at slippe, så når de andre i familien er gået i seng, så sidder jeg og nyder det i stilhed.

Jeg vedlægger lige et billede der viser, mine "sandspisere", som jeg har lyst til at kalde dem efter jeg har fået det nye bundlag. Her kan man se hvor langt de "hamre" hovedet ned i sandet og det er i forbindese med deres legeadfærd.

Hilsen Miwes



Miwes — 16. januar 2006, 20:16

Lige et mere hvor hannen stryger mod hunnens bug.



helene — 16. januar 2006, 20:28

jeg har altid gået forbi elefantfiskene og tænkt at dem ville jeg slet ikke kigge på, dels syntes jeg det var en underlig slags fisk, og dels syntes jeg at der var så mange beretninger om hvor lidt de egnede sig til de akvarier som folk havde dem i, og hvor svære de var, - men når man kigger på dine billeder, så kan man godt se hvor fasinerende de er når de får rigtig gode forhold.

Mvh.
helene

søvnig — 16. januar 2006, 20:31

Gir dig ret!!! Det er et sjovt fænomen med de elefantfisk. Det gir ikke rigtig menning, hva skulle elefantfisken få ud af det?
Hvordan går det med discus og geophagus sammen? overvejer selv at få discus sammen med mine geophagus sp. tapajos orange head. (også i et 720l)
Er det en kulturtype discus du har?

Vh.
søvnig

Celia — 16. januar 2006, 20:32

Kunne man mon få et hel billede af akvariet :-)

Hilsen
Cecillia

Bo Christensen — 16. januar 2006, 20:36

Yderst interessant.
Du skulle næsten få fat i et par fiskelus, for at se om de rent faktisk vil fjerne dem fra fiskene.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Miwes — 16. januar 2006, 22:02

#8 Du rammer fuldstændig plet, for på samme måde har jeg efter mit første møde med elefantfisk ikke helt kunne forestille mig at den fisk kunne trives i et akvarie, men det kan den så hvis de rette forhold er til stede. Til gengæld kunne jeg slet ikke undvære den igen, for det er da den "fedeste" fisk jeg nogensinde har haft. Den er så speciel at det kan næsten ikke beskrives, selv om jeg forsøger med dette indlæg. Der er hele tiden nye oplevelser og den er af fisk at være åbenbart "klogere" end mange af dens akvariekammerater.

jeg kan kun på det kraftigste anbefale denne fisk, hvis man ejer et stort akvarium og ordentlige vandforhold, så burde man prøve.

Jeg har talt med en forhandler ang. der kan være en del dødsfald når man får dem hjem, og det er vist rimelig kendt at de enten hopper ud eller blot er lidt sarte indtil de er akklimatiseret.

Hilsen Miwes

Miwes — 16. januar 2006, 22:03

#10 Hej Cecillia

jo...da ;-)



Miwes — 16. januar 2006, 22:13

#11 jeg kan jo som sagt ikke sige noget om endnu, om de tager den slags "ukrudt" men har nu heller ikke den store lyst til at teste, selvom det kunne være spændende ;-)

Nu vil jeg følge dem nøje og side med kameraet i tilfælde af at der sker lidt mere usædvanligt og så må tiden jo afgøre om de andre beboer på længere sigt, befinder sig godt med disse mærkelige fisk vimsende omkring.

Forøvrigt er nr. 5 stadig ved godt mod, selvom den blev ridset lidt i hovedet ved sit flugt forsøg....den var ved et uheld kommet i mit overløb og havnet omme bag ved min Pangea-baggrund, hvor han gik i flere dage, men den æder fint og de andre har taget den til sig.

Hilsen Miwes

Miwes — 16. januar 2006, 22:16

#9 Jeg har 8 Discus...3 stk. Golden Sunrise...og 5 stk. Rødturkis

Hilsen Miwes

jeppe — 16. januar 2006, 22:21

En meget flot balje og hold da op, hvor er det imponerende at se.... Det er lidt sjovt når man får sådanne aha oplevelser.... Det er rigtigt at man får et helt andet indtryk af de elefantfisk, men er de ikke nataktive i grunden???

Med venlig hilsen
Jeppe

Miwes — 16. januar 2006, 22:34

Tak Jeppe....de er nu også meget aktive hen over dagen, men der står i flere beskrivelser at de er nataktive, og måske derfor har mange ikke lyst til at holde dem.

Nu har jeg en kæmpe rod med god skygge under og her er de rigtig glade for at samles, men de tager mange afstikkere og kommer rundt i hele akvariet.

Hilsen Miwes

Bruger #813260 — 16. januar 2006, 22:52

miwes du må lave en god artsbeskrivelse af de elefanter og så vinde akvariet, og så kan du sælge det til mig for 500kr. ej gas, jeg synes at det er fedt at følge med, når der er nogen der har lidt speciele fisk, vedlægger lige et link til en god artsbeskrivelse af elefantfisken http://akva-net.hjem.myinternet.dk/mormyrydaeindex.htm

Med venlig hilsen
kim bodenhof

ncj — 16. januar 2006, 23:18

Da jeg selv havde elefantfisk, syntes jeg også der næsten var en slags intillegents at spore.Deopfører sig i hverttilfælde anderledes.Jeg har ikke læst noget om pudseefekter i nogle bøger eller artikler, men det kunne da være interessant at undersøge det.

Vh.
niels chr

Bruger #813260 — 16. januar 2006, 23:20

Med venlig hilsen
kim bodenhof

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.