Hvorfor dør den ene art???Var de syge da de blev købt???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lundse — 19. januar 2006, 14:10

Jeg har lige fået et startakvarium på 54 L. Efter at det har stået i 1 1/2 uge fik jeg fisk i. 10 Tigerberber + 10 Siam berber og en sugemalle. Da jeg fik fiskene hjem var de i posen fra dyrehandleren 1 1/2 time i akvariet inden der lige så stille kom lidt vand af gangen ind til dem og de kom ud. Det er nu 16 dage siden. Da vi studerede Siamberberne nærmere havde ligesom nogle små hvide næsten bobler på sig og de gnubbede sig op ad stenene i akvariet, men vi troede at de var bare sådan. I dag har jeg stadig 10 Tigerberber og en sugemalle, men kun en Siam.... For fem dage siden døde den første og derefter kom de andre lidt efter lidt, så det undre mig at de andre fisk ikke fejler noget?? De spiser og leger som de plejer, mens de andre så dør. Er der nogen der tror at de har været syge da jeg købte dem og mener de så at man kan gå til forhandleren eller er det bare det????

XXXX — 19. januar 2006, 14:19

Vil ikke kommenterer sygdommen, men 10 tiger og 10 siam i et 54l der har kørt under 2 uger er helt vanvittigt. Jeg syntes ikke engang du kan have 10 af tigerne i et 54l da de er meget aktive. Det kunne også godt være grunden til at dine fisk er stået af.
Jeg ville måle for nitrit, da der nok er kommet mange affaldsstoffer i akvariet uden at filteret har kunne nedbryde dem

Med venlig hilsen
Thomas

Steffen Kbh — 19. januar 2006, 14:41

Den klasiske begynderfejl nummer 1
For mange fisk i for lille akvarie alt for hurtigt. Resultatet alt for mange affaldsstoffer i vandet.
Skift massere af vand den næste måneds tid. 1/4 hver anden dag elle sådan.

Vh.
Steffen Kbh

ChristianHansen — 19. januar 2006, 15:09

Jeg er fuldstændigt enig med #2 og #3, men du skal ikke fortvivle eller tage det der bliver skrevet alt for hårdt. Mange af os herinde har lavet lignende fejl da vi startede. Et godt råd er at du låner/køber politikkens akvariebog. Når du nu er gået igang med akvariehobbien, er det simplethen et MUST at sætte sig ind i tingene. Du kan ikke forvente at forhandleren giver dig korrekte råd/vejledninger med alt hvad du spørger om, og det er desværre ikke lovpligtigt at der skal følge en manual med til akvarifisk. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at når lovgivningen mht. til salg af fisk er som den er i øjeblikket, så skal du opfatte det som værende 100% dit ansvar at vide hvad den fisk du køber skal have af forhold. Sæt dig altid godt ind i en fisks krav til vand og plads osv. FØR du køber den. Jeg ved godt at det er nemt at blive fristet, og jeg er da selv "faldet i" et par gange, men af skade bliver man klog som man siger. Det jeg siger er ikke ment ondt, men det er bare så ærgeligt at købe en fisk, og så bagefter skulle komme af med den fordi man ikke kan give den de rigtige forhold.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

kim m — 19. januar 2006, 15:14

Enig med Chr.Hansen...

Mvh.
Kim Mathiasen

Lundse — 19. januar 2006, 17:28

Tak for de mange svar. Prøver at læse lidt mere på lektien.

MVH Lundse

Janne — 19. januar 2006, 20:40

Og læs også lidt om sygdommen Hvide Pletter/ Fiskedræber, nu du er i gang ;-). De hvide prikker og deres kløen sig kunne godt lyde som om, de har fået denne sygdom. Den skal behandles med f eks FaunaMor.

Mvh.
Janne

Morten Lyngsaa — 21. januar 2006, 01:14

Ang. sygdom, kig på dette link!
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=93
Mvh.
Morten Lyngsaa

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.