Ind/udstrømmer i hjørneakvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
TomCK — 23. januar 2006, 11:55
Vores gamle 250L's akvastabil bliver i ugens løb udskiftet med et - knap så gammelt - Juwel Delta 300 hjørneakvarie.
Vi skal fortsætte med at bruge vores nuværende Eheim 2226'er, men..... Hvad gør man med udstrømmeren??
Lige nu har vi sådan et vandret plasticrør med en masse små huller i, men er det smart at beholde? Ind- og udsugning kunne jo også sidde helt omme i det bageste hjørne, men så må vi jo droppe det tynde rør med hullerne, og nøjes med "svanehalsen". Forudsat, at der altså kommer liv nok i overfladen på den måde. Vi har gurami, scalare, maller osv. så der skal ikke alt for voldsom fart på vandet. Hvad gør i andre med hjørneakvarie og udvendige filtre?
/Tom
MOK — 23. januar 2006, 12:07
Jeg er lidt i samme situation både hvad angår akvariemodel, filter og fiskebesætning ;o)
Jeg har indsugningen siddende i hjørnet - bagerst lige over bunden.
Udstrømmeren har jeg placeret på venstre side i overfladen fra bagerste hjørne og frem og det giver den effekt, at vandet "blæser" frem mod den buede forrude og derefter fordeler sig til siderne og ned - at dømme efter det svæv, der desværre pt. er i vandet - er der en glimrende cirkulation i hele akvariet. På udstrømmeren har jeg "det tynde rør med hullerne".
Der er et område ca. midt på forruden, hvor der er en del strøm, men det kan fiskene vist for de fleste vedkommende godt lide - det står der i alt fald.
Nu ved jeg ikke, hvor stort dit akvarie er i liter - 300 ?, men jeg har en del rødder hængende ned - det tager selvfølgelig også noget af "pusten" - se billede:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=5156
Held og lykke med nyanskaffelsen ;o)
Mvh.
Morten
TomCK — 24. januar 2006, 09:59
Det ender nok med, at vi placerer tingene som du beskriver. Efter vi har fået akvariet hjem viser det sig, at der er udskæringer som passer til en sådan placering. I øvrigt er forruden i et Delta ikke buet; i stedet er der "sideruder" - altså er det 5-kantet. Det skal nok give nogle pudsige strømforhold, men det vil tiden jo vise. Foreløbig skal vi lige have lagt en slagplan for udskiftningen, så fiskene hele tiden har et sted at bo, samtidig med at vi ikke skal flytte flere liter vand end højst nødvendigt :-).
/Tom
MOK — 24. januar 2006, 10:13
Men jeg kan varmt anbefale de nedhængende rødder - de giver områder med læ, som bla. guramierne er glade for og så giver det - i mine øjne - en større udnyttelse af højden i akvariet - fiskene står/svømmer rundt mellem rødderne, hvor jeg oplevede i starten - kun med rødder på bunden - at de overste 20 cm. ikke rigtigt blev brugt.
Glæder mig til at se billeder af det færdige resultat ;o)
Mvh.
Morten
TomCK — 2. februar 2006, 11:18
Forhåbentlig skyder planterne også lidt i vejret, nu de får noget mere lys end i den gamle balje.
/Tom
MOK — 2. februar 2006, 11:39
Rødderne er fra CichlideCentret i Vallensbæk, så der er måske ikke helt så langt ;o)
Mvh.
Morten
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.