Kan jeg holde guldfisk eller andre fisk i et 60 L akvarie UDEN brug af pumpe og lys? Jeg vil gerne have akvariet stående i vores gang og her er der ikke adgang til strøm! Hvis nogle har nogle ideer og bemærkninger til dette, så skriv venligst.
Peter fra Århus.
thues — 24. januar 2006, 15:16
Hvad er temperaturen i gangen - hvad kan den svinge fra og til...og hvordan er lysforholdene - kommer der for eksempel dagslys (det kan faktisk være en god - og også nødvendig ting, hvis der ikke er kunstigt lys).
Guldfisk er næppe det smarteste, men der kan godt være andre muligheder - alt efter forholdene..
De bedste hilsner Thue
chri5098 — 24. januar 2006, 15:19
guldfisken/slørhaler vil være ret perfekte til sådan et akvarie. disse fisk er "koldvandsfisk" det vil sige at de har det bedst ved alm. stue temp. vis du skifter vand i akvariet hver uge burde der ikke være noget problem.
Mvh. Christian Abildskov
thues — 24. januar 2006, 15:26
Akvariet er efter min mening for småt - og det kræve store vandskifter, da fiskene også forurener meget. Der er andre, som også trives ved temperatursvingninger med mere (endda nogle af de mere almindelige - platyer, sværddragere (både vild- og kulturformer), Hvid Skybjerg, Dværgtandkarper med flere), men det kommer selvsagt også an på, hvor meget temperaturen svinger.. Og det kommer heller ikke kun an på temperaturen. I et akvarium uden teknik er planter vigtige for at få en form for balannce - og de kræver lys. Hvis man ikke har kunstigt lys, må lyset komme et andet sted fra. En helt mørk gang duer ikke..:-)
Vandskift undgår man ikke under nogen omstændigheder..
De bedste hilsner Thue
Vandmand — 24. januar 2006, 15:29
Temp. i gangen, vil jeg tro er på ca. 18 - 20 grader. Der er loftslys, men tror ikke jeg kan trække strøm herfra. Hvis lyset er tænt nogle timer om dagen kan dette så evt. være nok og hvad med ilt uden strøm?
Mvh. Peter
Celia — 24. januar 2006, 15:33
Nej nej og nej ;-) - en guldfisk bliver 45 cm eller deromkring ! Ingen pumpe = ingen ilt Hvis du sætter en pumpe/luftpumpe i kan du have hvid skybjerg, smuk lille fisk :-) - godt med planter og der vil komme yngle. Husk masser af vandskift.
Hilsen Cecillia
thues — 24. januar 2006, 15:35
Temperaturen kan godt gå - omend langt fra tilo alle arter, men der kunne vi godt finded nogle forslag, hvor det ville være o.k.
Problemet er belysningen - du kan godt have gode iltforhold i et "low tech" akvarium med masser af planter - men det kræver en god belysning - hvad enten man bruger kunstigt lys eller dagslys...Man skal længere op end nogle få timer om dagen i hvert fald...så det kan meget vel være det problem, der "ødelægger" projektet..
De bedste hilsner Thue
Vandmand — 24. januar 2006, 15:38
OK- hvad så med:
Lys i gangen fra loftlampen (hvor mange timer om dagen min?), planter som kræver et min af lys og trives i ca. 20 graders vand (hvilke planter?), tilsat den fiskeart, som ville trives bedst ved disse forhold (hvilken- hvis nogen?)
Hvilke ting skal jeg ellers tage forbehold for?
Mvh. Peter
thues — 24. januar 2006, 15:41
Et "low tech" akvarium vil ofte være et akvarium uden filter eller pumpe - og der er jeg ikke helt enig med Cecilia. Det kan sagtens praktiseres (og det har jeg flere steder set fungere udmærket), det stiller bare nogle andre krav: Masser af planter og kun ret få få fisk i akvariet. Desuden er det så meget vigtigt at passe sine vandskift - endnu vigtigere om jeg så må sige...
En glimrende fisk til sådan et akvarium er i øvrigt netop Hvid Skybjerg - sammen med flere af Xiphophorus-arterne, Dværgtandkarper og en hel del andre - når vi snakker om mindre akvarier. I større akvarier bliver mulighederne større.
Uden ordentligt lys går det dog ikke.
De bedste hilsner Thue
thues — 24. januar 2006, 15:46
#8 Enn stærk loftslampe (med stor lysstyrke, da det vel skal oplyse hele gangen) i min. 9 timer (men helst ikke over 12) vil være minimum. Jeg tror det med lyset bliver svært at styre, men jeg kender jo ikke de helt konkrete forhold.
De bedste hilsner Thue
Vandmand — 24. januar 2006, 15:49
Tak for alle jeres indslag, jeg skal hvis tænke lidt videre- men kom endelig med flere forslag- hvis de skulle "poppe op".
MVH Peter.
Brain — 25. januar 2006, 09:36
Jeg kom til at tænke på sneglehuslegere. De skal ikke nødvendigvis have planter, bare sand og nogle sneglehuse. Men der er vist noget med at de gerne vil have lidt varme på, så jeg tror alligevel ikke at det er så smart.
Mvh. Laura
malle — 25. januar 2006, 10:15
hej jeg ville ikke anbefale guldfisk og slet ikke i et 60l. jeg har selv to halvstore guldfisk og to mindre slørhaler i et 180 l og selvom de trives så er det bedre med andre akvariefisk men dem har jeg ikke så meget forstand på da jeg kun har guldfisk og maller. jeg har i hvert fald lært at det er bedst for guldfiskene at være i en dam...
De bedste hilsner malle
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.