Baktopur mod hvide pletter ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LH. — 7. februar 2006, 19:52

Fik 3 Black Molly i fredags og nu har jeg opdaget der er en del hvide pletter på en af dem og en enkelt på en anden og en neon. Jeg har skiftet 40% vand efter jeg opdagede det, skal jeg starte med at behandle og kan jeg bruge Baktopur eller er der noget der er bedre ???

Mvh.
LH.

Morten Lyngsaa — 7. februar 2006, 19:59

Behandling uden medicin: Hæv lamgsomt temperaturen til 30 grader, hold temperaturen her i 10-12 dage, herefter sænker du temperaturen langsomt igen til det normale. Dette får parasitten til at udvikles hurtigere og dermed forlade sin værtsfisk, men ved denne temperatur kan den ikke formere sig og derved uddør den.
Mvh.
Morten Lyngsaa

LH. — 7. februar 2006, 20:01

Ja men ved ikke hvor smart det er når black molly kun kan klare 28 altså...

Mvh.
LH.

saolosi — 7. februar 2006, 20:10

de kan godt klare 30 grader

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

LH. — 7. februar 2006, 20:12

Okay mange tak. Jeg håber det bedste, for syntes ikke det er sjovt at miste fisk hele tiden

Mvh.
LH.

helene — 7. februar 2006, 21:06

tja, jeg er stadig ikke helt tilhænger af det med varmekur, - vil anbefale medicin mod hvide pletter, -
Jeg har aldrig selv haft hvide pletter i mit akvarie, men har læst utallige indlæg om det, og de fleste siger, at netop hvide prikker er relativt nemt at behandle hvis man bruger medicin med det samme.
Samtidig er hvide prikker en meget dødelig sygdom, som hvis der ikke gøres noget kan medføre at alle dine fisk dør ..
Jeg forstår ikke helt det med at man anbefaler varmebehandling, - jeg ville tro at hvis varmebehandling var virkelig effektiv, så havde det været det man havde gjort igennem flere år, og det virker bare ikke sådan.


Mvh.
helene

Jacan — 8. februar 2006, 17:31

Varmebehandling (30 °C) + 24 timers lys, kan betyde at parasitters livscyklus forkortes så meget at parasitten dør inden den når at finde en værstfisk.

Men at hæve temperaturen til 30°C er ikke uden risiko da gællerne oftest angribes ved sygdom hvilket betyder at fiskene har svært ved at få ilt, og 30°C er ensbetydende med lavere iltkoncentration.

Mvh.
Jacan

Morten Lyngsaa — 26. marts 2006, 00:08

#7 dette modvirkes ved kraftig gennemluftning med iltsten og luftpumpe!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Brian C — 26. marts 2006, 13:31

#6 "jeg ville tro at hvis varmebehandling var virkelig effektiv, så havde det været det man havde gjort igennem flere år, og det virker bare ikke sådan"

det kunne jo være fordi, det var nemmere for diverse dyrehandlere at stikke en flaske medicin ud istedet for , det giver også lidt salg :-)

jeg bruger selv varmekuren, og undgår så vidt muligt medicin, bla. fordi jeg har et par fisk der ikke tåler det ret godt

Mvh.
Brian C

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.