Støvede Pragtsmerlinger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jalijo — 9. februar 2006, 20:01

Jeg har et lille 60 l akvarium der kører helt uden problemer. 27g varmt vand og planter der stortrives. Beboer : 2 platyer, 2 sugemaller, 10 sebrafisk, 6 gubbyer akvariet kører perfekt men pga snegle fik jeg 2 smerlinger, nu 3 dage efter de er kommet i akvariet ser de støvede ud på hele kroppen også finnerne. Hvad kan der være galt ? De er livlige, slår flik flak og spiser godt.
MVH Jalijo

Janne — 9. februar 2006, 20:07

Hvor store er prikkern`? Som mel eller sukkerkorn? Mel (evt lidt gulligt eller gråligt)= Oodinium, behandles med f eks OdiMor. Sukkerkorn (evt lidt mindre, men hvide) = Fiskedræber/Hvide Pletter, behandles med f eks FaunaMor.
Hvis der er tale om Fiskedræber, skal du i morgen tidlig ud og købe medicin. Det kan brede sig hurtigt, og slå de fleste fisk ihjel. Til gengæld er det nemt at behandle, og hvis man er hurtig nok, behøver man ikke miste en eneste fisk.

Mvh.
Janne

Janne — 9. februar 2006, 20:08

PS: Udfyld din profil, måske bor der nogen i nærheden af dig, der kan donere en gang medicin allerede her til aften.

Mvh.
Janne

Jalijo — 9. februar 2006, 20:51

Hej Janne
Tak for dit hurtige svar. De er støvede måske 50 "korn" på hver. Især finner nærmest grålige og det er kommet inden for det sidste døgn. Mine guldfisk i dammen havde engang hvide pletter og det ligner ikke hvad smerlingerne har, måske de er blevet stresset trods alle forholdsregler... de andre fisk har intet.
MVH Jalijo

helene — 9. februar 2006, 21:00

hvis det ikke ligner hvide pletter, så kan det som janne skriver evt. være odinium, - har set dette støvede udseende hos pragtsmerlinger (i butikker) , -
noget andet du skriver er at de slår flik flak ... ??
Det lyder som om de klør sig lidt, - mine pragtsmerlinger slår ligesom ikke meget flikflad, men det kan du bare mener de er livlige :-) .. det kan også være et tegn på både hvide pletter eller odinium
Har du mulighed for at isolere dem...?
Du kan godt bruge en medicin som hedder odimor, - men du skal altid tænke på med pragtsmerlinger at de måske ikke tåler helt så høje doser medicin som mange andre fisk.. på meget medicin står der man skal bruge halv dosis ved pragtsmerlinger..

Mvh.
helene

Anti-Pjerrot — 9. februar 2006, 21:03

Pragtsmerlinger kan sagtens være "støvede", somom deres farver er slørede... Det er bare stress...
Og smerlinger kan ligge sidelens i vandet og gnubbe sig mod alt muligt.... Sådan er de bare - Helt normalt.
Tilgengæld skal du være omærksom på de hvide pletter, dem der ligner små sukkerkorn. Smerlinger er meget sygdomsfølsomme når de bliver flyttet, og får ofte hvide pletter...

Mvh.
Anti-Pjerrot

Jalijo — 9. februar 2006, 21:09

Tak også til dig Helene
Jeg observerede i går at de lavede flik flak mod bunden, troede de var glade, men der havde de intet udslet, først troede jeg det var skidt på fiskene men nu er jeg da lidt nervøs. Jeg må vist til dyrehandleren i morgen og snakke med ham.
mvh Jalijo

Jalijo — 9. februar 2006, 21:15

Tja.... hvad skal jeg sige fisk :-)
De er meget livlige, men lægger sig også på siden. Det er jo også det sjove ved dem.
Jeg ser i morgen hvad dyrehandleren siger.
MVH Jalijo

Fætter guf — 9. februar 2006, 21:26

Jeg kender til flere dyrehandlere der giver medicin imod hvide pletter når de får pragtsmerlinger, ligegyldigt om de viser sygdomstegn eller ej.
Der er nogle arter der er enormt følsomme af en eller anden grund...
Når man flytter pragtsmerlinger og stribede øksefisk, så får de "altid" pletter.

Mvh.
Fætter Guf

helene — 9. februar 2006, 22:03

ja, jeg ville bestemt også lige undersøge det, - det er nemlig rigtig som fætter guf skriver, pragtsmerlinger har let ved at blive stresset og få hvide pletter, og som sagt har jeg set de der (mere end almindeligt) støvede pragtsmerlinger et par gange hos dyrehandlere.
Men selvfølgelig er det også rigtigt at man skal være sikker på at der vitterlig er noget i vejen inden man gør noget.
Smerlinger kan godt finde på at lægge sig på siden, men de skal ikke klø sig mod forskellige genstande eller bunden.
Mvh.
helene

Jalijo — 9. februar 2006, 22:04

Nu spørger jeg: Kan hvide pletter udvikle sig SÅ HURTIG...

mvh Jalijo

helene — 9. februar 2006, 22:07

det tror jeg godt det kan, - det er derfor det hedder fiskedræber, det kan udvikle sig hurtigt. Men ofte vil man opdage enkelte af de hvide prikker, og så dagen efter måske observere at der er flere. Men som du skriver, synes du ikke det ligner det, så ..
prøv at slå op her i forum under artikler, sygdomme, - de hvide prikker, mener der er et billede som viser det ret godt

Mvh.
helene

Jalijo — 9. februar 2006, 22:12

Det vil jeg gøre. Skal nok vende tilbage med status på smerlingerne.
tak Jalijo

Jalijo — 10. februar 2006, 19:16

Hej alle
Jeg var ved dyrehandleren til morgen, han var ikke overrasket og ked af det, havde selv mistet fisk for flere tusinde kr de sidste 2 dage. Kunne ikke fortælle hvad det var, men det er ikke almindelige hvide pletter. Jeg fik "eXHa EXIT" uden beregning og er gået igang med behandling, så vi får se de næste par dage. De andre fisk er endnu ikke syge.
MVH Jalijo

Jalijo — 10. februar 2006, 19:25

Det skal lige nævnes at dyrehandleren sagde at alm. behandling kun mod hvide pletter ikke ville hjælpe.
mvh Jalijo

Jalijo — 22. februar 2006, 23:41

Hej alle
Smerlingerne overlevede sygdommen og opfører sig helt normalt. Vi mistede nogle af de yngste gubbier, måske pga midlet de fik. Vi behandlede med midlet eXHa EXIT og fulgte brugsanvisningen nøje. Så nu skal de bare i gang med at spise snegle yil den store guldmedalje.
MVH Jalijo

helene — 22. februar 2006, 23:45

det var jo dejligt at høre, rart med en opfølgning :-)

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.