Endlers Guppy - en selvstændig art

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thues — 14. februar 2006, 16:20

Fred N. Poeser (Amsterdam Universitet) og Michael Kempkes (Tysker og en af forfatterne til Aqualogs "All livebearers and Halfbeaks") har nu udarbejdet en videnskabelig beskrivelse af den såkaldte Endlers guppy som en selvstændig art med det videnskabelige navn Poecilia wingei.

Dermed er den taxanomiske debat om, hvad Endlers egentlig er, nok ikke slut - men det bliver spændende læsning, når man en gang får fingre i beskrivelsen..

De bedste hilsner
Thue

Lihn — 14. februar 2006, 16:33

Ja nemlig ja...

Mvh.
Jacob Lihn

neonfisken — 14. februar 2006, 16:37

det lyder godt


Hilsen
mikkel markussen

gibson — 14. februar 2006, 16:42

Thues,

Ved du hvor afvigelse fra Poecilia reticulata ligger? Siden det ikke er samme art.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

thues — 14. februar 2006, 17:02

Jeg skal ikke tage stilling til, om det er en selvstændig art - kun konstatere, der nu er kommet en videnskabelig beskrivelse af den som selvstændig art. Den debat er næppe slut af den grund. Jeg har - som det også fremgår - ikke læst beskrivelsen.

Generelt er "vildformer" af endlers vel mindre og mere farverige end "vildformer" af den almindelige guppy. Ud over udseende kan arter også adskilles af for eksempel adfærd, genetiske forskelle og andet....så det er ret kompliceret.

Jeg har tidligere hørt foredrag af Fred Poeser, der jo specielt har studeret Poecilia-slægten og skrevet Phd om mollyer, om emnet - og en af hans hypoteser er, at Endlers oprindelig kommer fra et flod-system i Venezuela (og ikke fra den sø, hvor Endler faktisk fangede den), at der i dette flodsystem er en tydelig forskel på de alm. guppyer og Endlers, fordi der en tendens til mindre farverige hanner hos guppystammer (altså af reticulata), der lever tæt på Endlers for at undgå, at hunnerne tager fejl (og dermed undgå krydsninger). Det er noget, som taxonomer mener, kan være et tegn på en selvstændig art - altså at forskelle på arter træder tydeligere frem på stammer, der i naturen lever tæt op af hinanden. Når endlers også findes andre steder i naturen, kan det jo skyldes, at de mere eller mindre bevidst er blevet sat ud.

Det her er et referat - ikke et synspunkt, for jeg ved det ikke (det lader jeg videnskabsfolkene diskutere). Og jeg kender heller ikke (endnu) den videnskabelige beskrivelse og hvilke forskelle, den opregner mellem P. reticulata og endlers, som skulle gøre dem til to forskellige arter. Når jeg engang er kommet i besiddelse heraf, kan jeg svare mere præcist på spørgsmålet.

Micahel Kempkes skulle i øvrigt til den tyske levendeføderforening DGLZ (der både er for vild- og kulturformer af levendefødende) skrive en række artikler, som blandt andet skulle opsumere indholdet af beskrivelsen - det bliver jo desværre på tysk - dette forfærdelige sprog...;-)

De bedste hilsner
Thue

gibson — 14. februar 2006, 17:06

tysk :-/

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

thues — 14. februar 2006, 17:11

Selve beskrivelsen findes sikkert på engelsk. Heldigvis...:-)


De bedste hilsner
Thue

Steffen Kbh — 14. februar 2006, 17:44

Meget spændende, jeg glæder mig til at høre mere thues.

Vh.
Steffen Kbh

thues — 14. februar 2006, 18:24

At der er en hel del Endlers i handelen, som ikke har meget med de "originale" at gøre (bl.a. fordi de er krydset med "almindelige guppyer"), er helt sikkert. Og det er der jo i øvrigt også masser af eksempler indenfor andet i vores hobby.

Ikke fordi jeg på nogen måde er imod kulturformer og krydsninger - det er bare vigtigt at skelne!



De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.